Blog
Fokus på sundhed, en stressfaktor i det daglige liv?
I en stresset hverdag kan det være svært at finde ressourcerne til at udøve den selvkontrol, der er nødvendig for at kunne fastholde beslutninger om at ændre madvanerne i en sundere retning. Samtidig er der i dagens samfund et stærkt fokus på individets eget ansvar, for at opretholde det sunde og slanke kropsideal. Det kan være medvirkende til at øge stressniveauet, og derfor, i stedet for at fremme sundhedsadfærden, gøre det endnu sværere at finde ressourcerne til at udøve den nødvendige selvkontrol.
Hverdagsmad, ressourcer og vanetænkning
Bum, bum, bum, onsdag aften, lige et smut forbi brugsen og købe ind til aftensmaden på vej hjem fra arbejdet. Også i dag er det ligesom kommet bag på mig, at der skal købes ind og laves aftensmad, så selvom jeg egentlig havde intentioner om, at skulle lave noget andet og sundere end det jeg plejer, så bliver det ikke lige i dag. Det har været en stresset dag, så der har ikke været tid og ressourcer til at spekulere over det, og jeg er faktisk også en lille smule træt efter en travl dag på arbejde så orker ikke. Men i morgen vil jeg gøre alvor af det, i morgen vil jeg skynde mig at leve op til den jeg gerne vil være, i morgen vil jeg gøre det som jeg besluttede at gøre for at leve sundere. Dette er ikke en usædvanlig situation, hverken for mig eller andre. De fleste af os har en begrænset mængde ressourcer til rådighed i vores hverdag, både tidsmæssigt og mentalt. Det vil sige, når arbejdsdagen er slut, vi har hjulpet ungerne med lektierne, har taget en beslutning om hvilken cykel vi skal købe og hvor vi skal tage hen på sommerferie, er der ikke flere ressourcer til rådighed. Derfor bliver aftensmaden præget af vanetænkning. Det er hurtigt, det er nemt og ja, det kræver ikke mange mentale ressourcer: Vi går i det sædvanlige supermarked, har vores sædvanlige tur forbi hylderne og putter de sædvanlige ting ned i indkøbskurven. Også selvom vi egentlig synes det burde være anderledes og bliver en lille smule stressede af, at vide vi jo selv har ansvaret for at vælge det sunde liv og leve op til det slanke kropsideal. Men i morgen finder jeg tiden, i morgen vil jeg ændre det, i morgen vil jeg leve op til idealerne.
Beslutningen om at ændre adfærd opstår når der er overskud
Indimellem er der dog tid og ressourcer til at spekulere over hverdagens valg. Efter juleferien har vi måske et nytårsforsæt om at nu, skal vi altså til at spise anderledes og motionere mere. Vi vil gerne tabe et par kilo, få mere energi eller bare blive sundere og vi har læst flere artikler om nye kure der giver mere energi og et friskere look. Det kan også være vi har været på ferie, fået inspiration og derfor gerne vil spise mere spændende mad. Eller også har vi i weekenden læst en interessant artikel om hvor mange penge vi kan spare og hvor meget vi kan passe på klimaet ved at undgå madspild, så vi har besluttet os for at blive bedre til at planlægge vores madindkøb. Vi vil så gerne, vi synes det haster og i beslutningsøjeblikket er vi fuldt og fast besluttet, og er sikre på det nok skal lykkes at ændre vaner. Men ofte går der ikke mange dage eller uger førend alt er ved det gamle. Hverdagen kræver sit og indkøbene er det sidste vi bruger ressourcer på at spekulere over og ja så køber og spiser vi det som vi plejer. Vores madvaner er nemlig nogle af de mest indgroede vi har og det kræver store mængder af selvkontrol at ændre på gamle indgroede vaner. Det kræver overskud at opretholde selvkontrollen og overskuddet ryger ofte i det daglige liv når hverdagens andre problemer, beslutninger og stress presser sig på.
Selvkontrol og social ulighed
Der er blevet forsket en del i, og fundet en tydelig sammenhæng mellem, graden af selvkontrol og den mad vi spiser og i sidste ende vores vægt og vores sundhed. Der er ligeledes blevet forsket i, om der er en sammenhæng mellem selvkontrol og vores socialklassetilhørsforhold, og dermed om evnen til at udøve selvkontrol, kan forklare noget af den sociale ulighed i sundhed og sundhedsadfærd. Det man dog ofte glemmer i denne diskussion er, at evnen til at kunne udøve selvkontrol kun i begrænset omfang er en medført evne, men i højere grad hænger sammen med hvor mange ressourcer vi har til rådighed og hvor stressede vi er. Så måske er det ikke evnen til at udøve selvkontrol, der bestemmer hvilken socialklasse du tilhører, men dit socialklassetilhørsforhold der bestemmer hvor mange ressourcer du har til rådighed for at udøve selvkontrol. Stressniveauet er ikke blevet mindre i de senere år, med et presset arbejdsmarked, økonomisk krise og en stigning i arbejdsløsheden som følge. Selvom man måske ikke mærker krisen direkte på pengepungen, er det svært slet ikke at lade sig påvirke af, man kender flere der er blevet arbejdsløse og den generelle diskussion af et samfund i krise. En krise, der især påvirker de ufaglærte og folk uden for arbejdsmarkedet, en gruppe der oplever større sundheds problemer og spiser mere usundt en andre grupper i samfundet. Hvis man er bange for at blive arbejdsløs, har svært ved at finde et nyt job og oven i købet har en trussel om at ryge ud af dagpengesystemet hængende over hovedet, kan det være endnu sværere at vælge at bruge ressourcer på at ændre nogle, på kort sigt, mindre væsentlige ting som madvanerne.
Fokus på sundhed og stress
Derudover lever vi i et samfund, der i højere og højere grad lægger ansvaret for egen sundhed over på individet. Der er krav om at vi skal træne, spise sundt og være slanke og i øvrigt leve et meningsfuldt liv, hvor vi realiserer os selv og tager ansvaret for vores egen succes. Dette kan føles som en stor, uoverskuelig og i sidste ende stressende opgave, der måske være med til at gøre det endnu sværere at fastholde nye og sundere vaner. De ressourcer der er til rådighed vil måske, i højere grad bliver brugt til at håndtere den grundlæggende stressfølelse i kroppen der kommer af dagligdagens forskelligartede krav, fremfor at holde fast i nye og bedre madvaner. Der er ingen tvivl om at sund mad og gode motionsvaner giver mere overskud og mindre stress fordi kroppen har det bedre og får mere energi. Men det kræver energi og overskud at ændre gamle vaner og spørgsmålet er, hvordan vi undgår at fokusere på og individualisere ansvaret for sundheden og sundhedsadfærden i en sådan grad at det bliver en yderligere stressfaktor frem for et positivt energiskabende tilvalg. Især for de grupper i befolkningen der er mest pressede.
