Blog

Brug knolden!

Den taler til både hjerne, krop og tunge, gør den, knolden. Kartoflen, der plejede at være folkeeje, bliver i stigende grad overset, glemt og misforstået. I Danmark er vi simpelthen ved at miste interessen for kartoflen, og det er en skam af flere grunde, ikke mindst ernæringsmæssige. Den udvikling forsøger Madkulturen nu at vende.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kartoflen er i fare for at ende som kulinarisk kulturarv. Men den fortjener en central plads i vores køkkener og andre steder, hvor vi spiser. Den plads har den nydt gennem flere hundrede år. De sidste årtier har kartoflen dog støt og roligt afgivet pladsen til andre og mere kulhydratrige alternativer. Især de 18-25-årige giver i stigende grad ikke knolden mange chancer, viser tallene i vores Madindeks.

Den udvikling gør vi i Madkulturen nu vores til at vende. Derfor hedder temaet i folkeskoleprojektet Madkamp, for det kommende skoleår 2018-2019, ’brug knolden’, hvor vi sætter kartoflen øverst på dagsordenen. Fremtidens forbrugere – eleverne i folkeskolen – får således et nuanceret og friskt syn på knoldens fortræffeligheder.

Til kamp for kartoflen

Madkamp retter sig hvert år mod madkundskabslærere og deres elever med efteruddannelse, undervisningsmaterialer og kulminerer i det årlige DM i Madkundskab. I det kommende år er kartoflen altså i centrum, og det er den, fordi vi har brug for at genfinde den, og fordi vi har brug for at forstå den bedre.

Kartoflen er nemlig fortræffelig: Kartoflen giver os et væld af sorter med unikke kvaliteter; bunkevis af tilberedningsmetoder, der matcher både sorter og årstider; og en ernæringsprofil, der er fiberrig, kalorielet og fuld af C-vitamin. Den har optimale dyrkningsbetingelser her i Danmark, har lang holdbarhed og er nem at håndtere hos forhandlerne. Og så er kartoflen mere klimavenlig at dyrke end dens to typiske erstatninger, ris og pasta. Alt det er pakket ind i en knold, der oveni købet ender i et prisleje, hvor alle kan være med.

Knolden skal være det nye sort - og har over 100 af slagsen

”What’s not to like?” kunne man spørge. Det er på tide, at kartoflen finder tilbage i en større rolle på de danske tallerkener. Men hvordan? Der gemmer sig et stort potentiale hos producenterne og i detailhandelen: Sorter og kulinariske muligheder samt knoldens ernæringsmæssige kvaliteter ligger lige for at blive foldet ud for en forbrugerskare, der savner inspiration og variation, og som slet ikke ved, hvor meget kartoflen kan – og hvor sund den er.

Men kundskab og kendskab er helt sikkert også en stor del af svaret. Vejen hen til bedre sundhed går i høj grad gennem vores evner og forståelse for mad og måltider, det véd vi. Med Madkamps tema ’brug knolden’ vil eleverne opleve, at der findes en del mere end blot koge- og bagekartofler – faktisk dyrker vi mere end 100 sorter i Danmark – og at der i øvrigt findes en del flere metoder end at koge og bage.

Lige nu, synes de fleste, er kartoflerne allerbedst. Men den er her hele året, knolden, tilgængelig, billig, smagfuld. ’Brug knolden’, det er ikke svært; alle kan lære det, og med Madkamp går vi nu også ind i dén kamp.