Blog

Skolemad

Ideelle betingelser for skolemad?

Skolemad er en oplagt mulighed for at skabe fællesskab, læring og danne elever i folkeskolen, men riget fattes penge. Hvilken mening giver det at skabe forudsætningerne for læring gennem mad, hvis kvaliteten af undervisningen forringes som følge af de kraftige besparelser på skoleområdet, som mange kommuner ser ind i?

Offentliggjort Sidst opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Som et eksempel kan vi se på Aarhus kommune, hvor politikerne rigtig gerne vil understøtte ovenstående intentioner om skolemad til næring og læring. Byrådet har således afsat 60 millioner kr. til nye produktionskøkkener på byens skoler. Byrådet vil simpelthen skabe rammerne. Sikke en fremragende idé. Muligheden skal skabes for at børn kan få et sundt og nærende måltid i løbet af dagen, som kan holde eleverne læringsparate, herunder danne og uddanne. Samtidig afsatte Regeringen sidste år 807 millioner kroner til at ansætte flere lærere i folkeskolen, så kvaliteten af undervisningen kunne højnes og folkeskolen kunne blive mere attraktiv.

Ideelle betingelser for skolemaden eller hvad?

Scenen synes således fuldstændig optimal for skolemadens funktion. Bedre undervisning og mere læringsparate elever med mad i maven. What´s not to like. Det kan da umuligt gå galt nu. Pengene er der og intentionerne er gode. Alligevel ser det ud til at gå galt - alt synes ikke i sin skønneste orden. Siden sidste år er inflationen løbet løbsk, der er krig i Europa og vi er midt i en ildevarslende energikrise. Så er det overhovedet realistisk, at lille Maren får mad i maven i skolen?

Skolemad eller varme?

Et måltid mad i skolen, koster i omegnen af 25 kr. Lad os nu forestille os Søren, som er enlig far til 3 børn. Søren bor i lejet hus med gasfyr. Søren er funktionær og har egentlig en udmærket løn, men lige nu bliver hans løn spist op af inflation og stigende energipriser. Han sparer alt, hvad han overhovedet kan. Varmen er sat på laveste niveau og børnenes fritidsaktiviteter er sparet væk for at få råd til varme, lys og mad. Hvem forestiller sig så, at Søren skal bruge 75 kr. om dagen på frokostmåltid i skolen til hans 3 børn? Søren kan jo smøre 3 rugbrødder med spegepølse og leverpostej til hvert barn for prisen på ét måltid skolemad. Jeg tror Søren vil spare skolemaden væk. Det vil være en luksus som kan undværes. Og så kan jeg som synes skolemad og produktionskøkkener er en fremragende idé, godt pakke mine fine intentioner væk. Intentioner viger for økonomi. Det kan være fint at have flotte produktionskøkkener på skolerne og intentionen om at servere et sundt og mættende skolemåltid midt på dagen er god. Men hvis ingen har råd til at købe skolemaden, så kaster man vel egentlig bare penge ud til ingen nytte.

Hvor blev pengene af til næring og læring?

Men hov – der er selvfølgelig heller ikke penge nok i forvaltningen til at betale for nye produktionskøkkener på skolerne Aarhus kommune. Man estimerer nu, at det vil koste minimum 110 millioner kr. Og som det går med så meget andet offentligt byggeri, så bliver det nok endnu dyrere. Men så kan man vel finde pengene i forvaltningen, tænker du måske. Intentionen om sund og nærende skolemad er jo god og det er en politisk beslutning. Forvaltningen kunne måske godt grave 50 millioner kr. frem til produktionskøkkenerne, men de skal selvfølgelig spare. På skoleområdet i Aarhus kommune skal der spares knap 80 millioner kr. om året de kommende 4 år. Så det ser sort ud med produktionskøkkenerne. Man kunne selvfølgelig insistere på at bruge de 60 millioner kr. på at etablere produktionskøkkener på de mest udsatte skoler i kommunen, hvilket man da også gør. God idé, da det formentlig er de mindst ressourcestærke, der ikke får smurt madpakken til børnene. Omvendt, kan man spørge sig selv, hvad det nytter at skabe rammerne for at købe et godt måltid mad, som ingen har råd til alligevel. Og hvis skolemaden så bliver købt, så har man sparet på undervisningen igen, så selvom eleven er læringsparat, mæt og har maven fyldt af gode næringsstoffer, så hjælper det jo fedt, når og hvis kvaliteten af undervisningen daler.

Væk med skolemaden eller hvad?

1000 kr. spørgsmålet er så om man ikke bare skal gøre som i Frederiksberg kommune og spare skolemaden helt væk. Sætte sin lid til borgernes eget initiativ og lade dem smøre madpakken til deres børn. Krydse fingre for, at alle børn får noget mad med i skole, så de kan holde sig mætte og læringsparate i løbet af dagen. Læringsparate til at møde ind til en undervisning, som ikke er sparet helt ihjel. Eller kunne man omlægge undervisningen i madkundskab til temauger, hvor klasserne på skift lavede store portioner mad til hele skolen? Så kunne skolemaden måske blive gratis eller komme ned i et niveau på omkring 10 kr. hvor de fleste kunne være med? Jeg kan finde på flere grunde til, at det sikkert heller ikke kan lade sig gøre, men hvis vi gerne vil lykkes med skolemad, læringsparate elever og en nogenlunde undervisningskvalitet, står vi igen overfor store drøftelser og beslutninger – men ikke flere penge.