Blog
De unge som ekspertborgere – men hvem hjælper dem på vej?
De unge overlades ofte til sig selv i forhold til at finde ud om noget er sundt. Myndigheder og virksomheder må indgå i mange flere forpligtende partnerskaber, hvor virksomheder må tage et stadigt større ansvar for at bidrage positivt til sundheden, hvis vi kan tro at ligheden i sundhed styrkes på den lange bane
For nylig havde jeg en spændende diskussion med nogle unge omkring hvem som har ansvaret for vores sundhed og hvem som bestemmer over vores valg. Drøftelsen startede med en forundring over hvorfor jeg ikke bare synes at e-cigaretter var det bedste som længe var opfundet? De unge havde netop set en reklame, hvor det fremgik hvor smart og sundt det var at ryge e-cigaretter, og de havde slet ikke reflekteret over risici i forhold til fx at skabe nikotinafhængighed. Og jeg må indrømme, blev nysgerrig efter at vide mere, og samtidig var jeg lidt rystet.
For hvordan kan Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside skrive ”Der findes ingen godkendte e-cigaretter med nikotin i Danmark, og produkterne er derfor ikke lovlige at sælge her i landet”, når jeg samtidig kun skulle foretage 1 søgning og 1 klik på nettet, før jeg var helt tæt på at kunne købe ”E-cigaretter med nikotin – med et pay-off som var ”sundere, bedre og billigere”? Siden var ovenikøbet på dansk, og der var ingen varsler om aldersgrænser eller nogen forbehold for det som Sundhedsstyrelsen noterer – tværtimod var der en tekst som præciserede at ”du behøver ikke længere gå udenfor for at ryge. Med XX kan du stort set ryge alle steder og på alle tidspunkter” – så hvad skal man tro som ung forbruger? Og hvem tager ansvar her? De unge – altså borgeren – forventes at være eksperten og gøre det som er bedst for dem selv, men hvor er de ansvarlige voksne, som hjælper deres valg på vej?
Der er meget man kan komme afsted med i sundhedens navn, og det udnyttes naturligvis af mange til at skabe opbakning til en særlig sag eller forretning. Vi bryster os af at leve i et trygt og sikkert land, hvor myndighederne er med til i rigtig mange sammenhæng at styrke og overvåge fx hvilke medicin som må sælges og hvad vi spiser, som ikke går ud over vores sundhed. Men det er jo åbenlyst, at vi bliver nødt til at sætte endnu mere fokus på hvordan virksomheder kan tage et meget større medansvar.
Inden for fødevareområdet har dele af fødevareindustrien de senere år bidraget med en positiv udvikling indenfor visse områder. Fx er fuldkornsindtaget steget markant, efter er mel- og brødproducenter kunne sætte det orange fuldkornslogo på deres varer. Der er sket en tilsætning af jod til salt, og der er kommet fokus på det ofte alt for høje saltindhold i kødpålæg. Men lige om lidt kommer forbrugerne til at opleve et sandt bombardement af positive egenskaber ved mange fødevarer, når de nye sundhedsanprisninger gør sit indtog på pakker og emballager. Og det efterlader helt sikkert en masse forvirring og et stort behov for at få præciseret hvad som er op og ned på alt dette. Spørgsmålet er igen, hvem som vil tage et regulært ansvar for det?
Fødevarestyrelsen har med de nye kostråd og nøglehullet, skabt et fundament for at borgeren skabes bedre muligheder for at foretage sundere valg, men hvordan skal de formidles, når fx yngre enlig mænd har meget lille tiltro til myndighederne og deres kampagner? Fødevarestyrelsen tager i maj det første skridt til at skabe erfaringer med nogle af de målgrupper, som spiser allerlængst fra anbefalingerne, når de i samarbejde med en lang række aktører gennemfører deres ”Herrefede” kampagne for at få mænd med kortuddannelse til at blive mere opmærksom på nøglehullet. Prisværdigt og helt klart et rigtig godt sted at starte. Mest af alt fordi kampagnen giver fx detailhandlen muligheder for at være med til at tage et medansvar for vores folkesundhed i samarbejde med både producenter, foreninger, kommuner og interesseorganisationer.
Jeg er af den klare overbevisning og har mange erfaringer for at samarbejde – også kaldet partnerskaber – er vejen frem til at få flere og flere virksomheder til at blive mere og mere bevidste om deres ansvar og handle på det. Ellers vil det måske gå, som i det nylige eksempel hvor kokken Jamie Oliver via offentliggørelse af hvordan McDonalds i USA bruger kødstumper til deres burgere, bidrog til at få ændret på kædens politik på området! Men det er jo kun en enkelt sag, som ikke engang har skabt særlig meget opmærksomhed. Dog vil ekspertborgeren vinde stadig mere frem og kommer til at stille større og større krav til at det som de kan købe ikke gør dem syge på den korte bane, men også er med til at skabe tryghed om sundheden på den lange bane.
Mens vi venter på partnerskaberne får nok styrke og skaber de nødvendige resultater, vil jeg appellere til alle de betydningsfulde voksne, som er rundt om vores børn og unge tager diskussionerne, sætter grænser og ikke mindst er meget opmærksomme på deres afsæt som rollemodeller for de unge! Uden dette – så er endemålet om mere lighed i sundhed godt nok være udenfor rækkevidde i mange år endnu.
