Blog
Midt i en fastetid
Fastediæter er efterårets helt store slanke- og sundhedsdille. Er det noget vi skal bekymre os om, eller kan vi med sindsro lade venner, bekendte og klienter hoppe med på vognen? Det spørgsmål er ikke helt enkelt at besvare...
Der er cirka seks måneder til fastelavn, men det forhindrer ikke tusindvis af danskere i at indlede sensommeren og efteråret med en solid faste. Det er ikke af religiøse årsager at det for tiden er så populært at lukke munden. Derimod er det den seneste britiske slanketrend, der via en omvej hen over det nordamerikanske kontinent har ramt Danmark for fulde sejl.
Løfterne er de helt rigtige, når målet er at sælge et koncept – eller rettere en masse bøger – for det er tilladt at spise ganske almindelig mad de fleste af ugens dage, motionen skal ikke skues op og kun to dage om ugen skal der reelt ydes en indsats. Når den afkrævede indsats tilmed er noget så simpelt som at slå sig til tåls med et par smagfulde måltider, så er der nærmest indbygget gevinst. I hvert fald på opfinderens lodseddel, for forfatterne tjener lige nu millioner på bogsalget.
Det skinner sandsynligvis igennem, at jeg ikke er voldsomt imponeret over den seneste slankedille, men årsagen er egentlig ikke, at den ikke fungerer. Tværtimod oplever jeg, at ganske mange af mine bekendte trives fint og frejdigt på 5:2 diæten, som den populære fastediæt kaldes. Hvad der gør mig træt og en smule vrissen er primært forudsigeligheden i denne seneste diæt succes. Stenalderkostens magi er for længst ved at dampe af, og ”verden” mangler en ny kur. Det tror jeg de fleste sundhedsprofessionelle fornemmede allerede tilbage i foråret. På det tidspunkt gav jeg mig i hvert fald til at dyrke lidt trendspotting og så hurtigt, at det var fastediæten, i sin spiselige 5:2 indpakning, der ville blive det nye sort. Konsekvensen af denne opdagelse var, at jeg fluks satte mig ind diætens rammer, granskede den videnskabelige evidens for at anbefale faste (den er faktisk ganske overbevisende!), satte et par case personer i gang og fyrede et par ”5:2” artikler af til de magasiner, som jeg skriver for. Fast forward til september 2013, og her står vi så, med en dansk oversættelse af den britiske bestseller, masser af avis artikler om 5:2 diæten, magasinartikler og meget mere.
Dur det så, det der fastehalløj? Mit klare svar er ”ja, måske, for nogen…”
Der er som udgangspunkt en kaloriemæssig besparelse ved at nøjes med 5-600 kcal om dagen, to af ugens dage. Ledsages de af sunde kostvaner ugens øvrige dage er det realistisk at tabe omkring 400 gram om ugen. Det resultatet står og falder dog med, at den pågældende person grundlæggende spiser fornuftigt og har holdt vægten stabil hen over adskillige uger. En anden forudsætning er, at den personen er villig til at leve af absolut smalkost to af ugens dage og kan forliges med at energien især de første fastedage er helt i bund. Tjekkes der positivt af på samtlige punkter er der til gengæld ingen reelle ulemper ved at følge strategien og den kan som sagt give et vægttab, der kun ligger 20-25 procent under det, som forventes ved en almindelig kalorierestriktiv diæt.
Har du klienter, bekendte, venner eller familie, der er hoppet på diæten kan du derfor roligt lade dem hænge i. Der sker dem ikke noget. Og er du alligevel en smule bekymret, så kan jeg trøste dig med, at jeg spotter en markant kortere levetid for 5:2 diæten, end stenalderkosten, Atkins og andre af de store koncepter. Bladbranchen er i hvert fald allerede i fuld gang med at opfinde nye sager til den forestående januarbølge.
