Blog
Forstå, hvad du spiser
Kan du læse en varedeklaration og forstå den? Og hvad med produktionsmetoderne bag dine dagligvarer, kender du dem? For at kunne tage stilling til det, vi spiser, er vi nødt til at forstå, hvad vi spiser. Med andre ord, vi er nødt til at kunne tale madens sprog for at kunne følge med i samtalen. Og det kræver en dygtig underviser.
Foto: Claus Bjørn Larsen
Debatten om maden er et af de områder, der inden for de sidste 50 år i stigende grad er blevet præget af en lang række nye stemmer, der har budt sig til med mere eller mindre fantasifulde bud på, hvad vi bør spise, hvordan maden skal tilberedes, og hvad vi for alt i verden skal undgå.
I denne kampzone af modsatrettede og skiftende udmeldinger både fra officielt og uofficielt hold skal vores børn og unge forsøge at navigere som spirende madforbrugere. Men som med ethvert andet ”sprog”, så har børnene brug for lærere, der kan åbne sproget op for dem, og hjælpe dem med at afkode de komplekse budskaber, hvis de skal opnå en dybere forståelse af spændingsfeltet for i sidste ende selv at kunne træffe et valg på et nogenlunde oplyst grundlag.
Sandt eller falsk?
Forældrene er ikke altid den store hjælp, de har præcist de sammen udfordringer med at manøvrere i denne mudrede debat om vores fødevarer, spisevaner og sundhed, hvor der er skabt usikkerhed om, hvad der er sandt eller falsk. Som man kan læse i en ny undersøgelse fra Mandag Morgen, så er der et stigende antal danskere, der har mistro til lægers og forskeres viden om sund og usund livsstil. Man kunne fristes til at bemærke, at det ikke kun er inden for den politiske sfære, at autoriteterne står for fald og fake news pludselig kan være dagsordensættende.
En del af årsagen til denne mistro skyldes formentlig, at det at spise i højere grad er blevet en identitetsmarkør end tidligere. Dertil kommer, at vi som moderne forbrugere præsenteres for et ekstremt stort udbud af muligheder, og at der hele tiden kommer nye produkter på supermarkedshylderne, som vores mormødre slet ikke ville kunne genkende. Endelig så er der bare flere og flere af os, der bor i byerne langt fra al kontakt med fødevareproduktion og dermed aldrig får et reelt kendskab til, hvor maden kommer fra, og hvordan den bliver til.
Industrialiseringens konsekvenser
Industrialiseringen af vores fødevarer har haft både positive og negative konsekvenser. At vi kan fremstille fødevarer af høj kvalitet, der prismæssigt er tilgængelige for flere og kan holde sig længere uden at vi bliver syge, må siges at være et gode.
Men industrialiseringen har også medvirket til en fremmedgørelse overfor helt basale råvarer. Denne fremmedgørelse, oplever jeg, er medvirkende til, at mange i dag har svært ved at skelne mellem skidt og kanel og derfor i sidste ende får svært ved at gennemskue, hvornår f.eks. forholdet mellem pris og kvalitet er reelt, og hvornår det ikke er.
Derfor arbejder vi i Madkulturen i høj grad også i mange af vores forskellige projekter med at fremme fødevareforståelsen. Fordi det med at vide, hvad man spiser, at kende vejen fra jord til bord, at kunne afkode en varedeklaration, at have et vist indblik i forskellen på en industrialiseret og en hjemmelavet proces, er et afgørende første skridt for at kunne tage stilling til det enkelte produkt og handle som reflekteret forbruger.
Men det er ikke let. Det skal jeg være den første til at erkende. Og derfor er et fag som madkundskab også så pokkers vigtigt, fordi vores børn netop her får mulighed for at stifte bekendtskab med dette nye sprog og lære en masse vigtige begreber og gloser. Og hvordan man end vender og drejer det, så får vi alt andet lige en mere nuanceret debat, hvis vi taler samme sprog.
