Blog
Frafald kalder på fælles helhedsløsninger
Der skal forskellige løsninger til at demontere frafaldsbomben på ungdomsuddannelserne. Dansk Arbejdsgiverforening har for nylig foreslået at indføre adgangskrav, der skal forhindre unge uden tilstrækkelige faglige kompetencer at starte på en erhvervsuddannelse. Men vi må ikke glemme, at årsagerne til frafald er mangeartet. Uddannelsesparathed afhænger også af ikke-målbare faktorer, som kræver helhedsorienterede løsninger koordineret tværinstitutionelt.
For nylig dokumenterede en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, at de mest intelligente og flittige elever vælger erhvervsskolerne fra. Det har fået professor Niels Egelund til at kalde erhvervsskolerne for en skraldespand for den dårligste femtedel af en ungdomsårgang. Unge, der forlader grundskolen skoletrætte og uden tilstrækkelige faglige kompetencer eller motivation for læring.
Personligt tager jeg selv skarpt afstand fra udtrykket ”skraldespand” om erhvervsskolerne, men finder det nødvendigt at forholde mig til de udfordringer, som uddannelsessystemet står overfor. Her er de foruroligende høje frafaldstal på erhvervsuddannelserne desværre med til at tegne det triste billede af, at for mange aldrig får sig en ungdomsuddannelse.
Adgangskrav er ikke nok
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) foreslår i den forbindelse at indføre strammere krav for at komme ind på erhvervsskolerne. Adgangskrav kan jeg som sådan ikke være imod, da det forhåbentlig kan være med til at sikre erhvervsskolerne et højere gennemsnit af dygtige og motiverede elever. På sigt kan det måske endda medvirke til, at erhvervsskolerne får et bedre ry og dermed en højere søgning.
Når det er sagt, så bidrager adgangskrav i sig selv ikke med nogle løsninger for de unge, som sorteres fra og placeres i en ny ”skraldespand”. Desuden er det yderst tvivlsomt, at adgangskrav alene kan garantere erhvervsskolernes ry. Der skal mere til. Vi nødt til at gribe fat om roden til problemet.
God livsstil er en forudsætning for trivsel og læring
Ofte fremhæves det, at unge, der forlader folkeskolen, har alt for ringe boglige kompetencer, og at det især er tilfældet for elever, der starter på erhvervsskolerne. Det er bare ikke hele sandheden. Tal fra KORA viser, at op mod en tredjedel af dem, der ligger på- eller under det laveste PISA-læseniveau rent faktisk gennemfører en erhvervsuddannelse. Oftest er der nemlig mange andre faktorer, der spiller ind.
Både fra tidligere undersøgelser og ifølge erhvervsskolerne selv ved vi, at frafald ofte kobles med livsstilsproblemer. Lige fra usund kost og dårlig privatøkonomi til mangel på basale sociale handlekompetencer og modenhed. Noget tyder på, at rigtig mange unge, der efter folkeskolen ender i den berygtede ”risikozone”, ville have haft gavn af et livsstilsløft som del af undervisningen. Vel at mærke inden de starter på en ungdomsuddannelse.
Desværre får mange uddannelsesinstitutioner ofte først kendskab til de unges livsstilsproblemer, når det for alvor er gået galt, hvilket nok især er tilfældet for erhvervsskolerne. Derfor er det vigtigt at sætte ind overfor de unge så tidligt som muligt. Vi skal sikre, at unge udvikler alle de konkrete handlekompetencer, som er nødvendige for at kunne forvalte sit liv og finde en sund balance i forhold til sig selv og mellem skole, fritid og daglige gøremål.
Folkeskolen kan ikke påtage sig ansvaret alene
Jeg tror på, at man kan gøre rigtig meget i folkeskolen. Jeg tror også på, at reformer kan bringe gode tiltag med sig, som spiller positivt ind i forhold til at motivere unge – ikke mindst hvad angår livsstil. Fx gennem flere praktiske gøremål og mere bevægelse i undervisningen samt ved at tone undervisningen i forskellige erhvervsretninger.
Men som gammel folkeskolelærer er jeg heller ikke naiv. Jeg ved, at man ikke kan tage hånd om alle problemer og læringsudfordringer i folkeskolen. For det første er det svært ene lærer i en klasse at differentiere undervisningen optimalt, så man i en klasse på 28 elever tilgodeser alles individuelle læringsudfordringer. Herudover er der også forhold som fx forældres opbakning og de unges sociale baggrund, der spiller en afgørende rolle for elevernes læring og uddannelsesparathed.
Det svære ved at gribe fat om roden til frafaldsproblemerne er, at de ligesom træets rod har mange forgreninger, der stikker dybt. Jeg tror, at det er på tide, at vi erkender en gang for alle, at årsagerne til frafald på de danske ungdomsuddannelser, ikke mindst på erhvervsskolerne, er mangeartet.
Behov for helhedsorienterede løsninger
En sådan erkendelse skriger efter helhedsorienterede løsninger, som jeg tror langt hen ad vejen kan opnås ved, at uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv begynder at tænke undervisning og samarbejde på tværs. De unges behov er så forskelligartede, at det kræver forskellige tilbud i form af alternative læringsmiljøer, der hver især kan styrke faglige, personlige eller sociale kompetencer.
På den baggrund hilser jeg både initiativerne i helhedsskolen og Ny Nordisk Skole velkommen. Men vi må huske på, at de store reformer på uddannelsesområdet ikke er et quick-fix, der kan indfases over en nat. Hvem skal tage sig af Helle Thornings Emil, indtil reformerne er på plads? Her er det vigtigt, at vi er flere aktører om at samarbejde, så vi får flest mulige elever godt med videre.
Frie Fagskoler vil være 5-10% af løsningen
Som forstander på en af de Frie Fagskoler har jeg mange erfaringer med unge, der har forladt folkeskolen skoletrætte med et meget negativt billede af sig selv. De har lært, at de ikke kan lære.
Undersøgelser fra bl.a. KORA viser, at mellem 70 % og 90 % af de unge, der i dag går på ungdomsuddannelser, foretrækker praktisk-orienteret undervisning. Måske har mange af disse unge i deres folkeskoletid oplevet ikke at blive anerkendt for deres praktiske interesser og evner, fordi folkeskolens rammebetingelser i for lang tid har underprioriteret de praktiske og livsstilsorienterede fag. Forhåbentlig er den tendens ved at vende, og uddannelse går en ny og spændende proces i møde, hvor flere lærer, at de rent faktisk kan lære.
Men i den proces må vi erkende, at de unges behov er så forskellige, at der må forskellige løsninger til. På Frie Fagskoler har vi erkendt, at vi skal og vil være 5-10 % af løsningen for skoletrætte elever. Her er hverken tale om en underdrivelse eller overdrivelse. Vi har udviklet et nyt kostskolekoncept ”Parat til Erhvervsuddannelse” til de unge, der mangler det sidste skub for at blive uddannelsesparate. Unge, som udover afklaring i et praktisk læringsmiljø også har behov for undervisning i livspraktiske fag som fx mad og forbrugerøkonomi. Livsstil spiller en vigtig rolle for vores målgruppe, fordi en velfungerende daglighed er en forudsætning for at tage en ungdomsuddannelse.
På Frie Fagskoler er vi de seneste år blevet meget opmærksomme på, hvad vi kan byde ind med. Det har skærpet bevidstheden om, hvad vores målgruppe har behov for, og hvem vi kan samarbejde med om at give vores elever de helhedsorienterede tilbud, de har behov for.
Gør det, du er god til – og gør det i samarbejde med andre!
Af den grund har vi de seneste år arbejdet intenst med at etablere samarbejdsaftaler med erhvervslivet om målrettet erhvervspraktik. Vi er gået i dialog med Ungdommens Uddannelsesvejledning om, hvad vi kan gøre for de unge. Vi arbejder fortsat på at kvalificere samarbejdet med landets erhvervsskoler om at sikre glidende overgange for de unge.
Til de uddannelsesinstitutioner, som modtager unge fra folkeskolen, vil jeg gerne komme en opfordring: Se på jer selv udefra. Vurder jeres egen rolle i samfundet. Ræk dernæst hånden ud til andre institutioner.
Det er på tide, at vi alle skærper blikket for, hvor vi kan byde ind, og hvem vi kan hjælpe. For man bør kun byde ind på de initiativer, hvor man kan tilbyde kvalitet til den enkelte elev. Fokus må aldrig være at få flere kunder i butikken. Fokus skal være at få de rigtige kunder i butikken.
Ingen skole er nok i sig selv. Lad os derfor hjælpe hinanden med at skabe helhedsorienterede løsninger, der batter, og sammen gøre unge parate til uddannelse, arbejde og liv.
