Blog
To halve med science og bit-pålæg. Kan vi samskabe innovative spiselige læringsforløb i samarbejde med unge talenter?
Science, teknologi forståelse og den digitale skole. STEM principper og 21st century skills. Diskussionen kører hurtigt for tiden. Er folkeskolen parat til at klæde vores børn og unge på til den hurtige teknologiske udvikling?
På AAU har vi igennem et par år arbejdet med at udvikle maddannelses træning, som er mere sensitiv i forhold til den gældende skole dagorden. Senest på World Food Summit-mødet hvor vi, med Fødevareministeriet som vært, demonstrerede et koncept for ”rapid prototyping” af smarte - og spiselige - læringsstationer. Stationerne tager fat i emner som begrænsning af madspild, haver i byen, cirkulær fødevareproduktionsstrategier, aquaponi, robotteknologi og fermentering. Læs mere i denne blog om hvad vi har lært af, at invitere talentfulde elever indenfor som medskabere, om hvad det kunstneriske og kreative element betyder og om hvordan man i praksis i en travl dagligdag kan stille spiselige læringsstationer til rådighed for skoler, lærere og elever.
Elever som medskabere af fremtiden – og af læring. Læringsforløbene bygger på ideen om, at unge mennesker har en særlig rolle at spille når det gælder om at løse fremtidens udfordringer for innovation og bæredygtighed i fødevareområdet. Så i stedet for at tænke på elever som læringsobjekter, der skal tankes op med viden fra en lærer – skal de i stedet snarere ses som medskabere af læringsforløbene. Og på den måde lære hvordan praktiske designopgaver kan løses i kreative gruppefællesskaber. Og opnå erfaring i hvordan deres klassekammerater vil kunne lære. Sådanne opgaver kræver kreativitet, kritisk og designtænkning. Det kræver forståelse af videnskab og STEM-principper, og det kræver data og IKT-færdigheder. Med andre ord er der behov for nye læringsstrategier. Young Minds Foodlab har vist sig at kunne fungere som en slags væksthus for udvikling af ”spiselige læringsstrategier” til skolemiljøer. I praksis forløber en workshop over en dag. Vi briefer deltagerne om den grundæggende teknologi. Vi beder eleverne om at skyde løs med spørgsmål og at gøre research om mulig manglende information som de vil får behov for. Siden går de i gang og vi beder dem om at være klar til at svare på spørgsmål og til at summere deres erfaringer op i en elevator pitch. En vigtig del af læringen, mener vi, er nemlig at kunne formidle og pitche en design idé.
STEAM - Kan man udvikle 21 century skills med mad og STEM principper? Af og til bliver vi spurgt om pointen i at bruge maden, det kreativt kunstneriske og ”det levende” i læringsforløbene. Der tales meget om at vi skal STEM basere undervisningen i folkeskolen. Vi argumenter med at kunsten og det skabende som jo ligger i alle gode madoplevelser kan bruges til at fremme læring om emner i de naturfaglige og IT rettede fag. Indenfor den internationale forskning taler man om culinary arts – de kulinariske kunst- og udtryksformer. I Young Minds Foodlab programmet bliver STEM derfor til STEAM og vi bruger de kulinariske udtryksformer til at designe læringsforløb hvor talentfulde elever i de ældste klasser udvikler deres evne til kritisk tænkning, team arbejde, design færdigheder og indsigt i digitale teknologier.
Kan vi inddrage talenter som medskabere af læringsmæssig innovation? Traditionelt anser vi som undervisere eleverne som lige – alle skal have samme tilbud og traditionelt anser vi også læreren som kapaciteten – den der ved alt. Men i en hastig teknologisk omstilling som drives af digital indsigt behøver det jo ikke at være tilfældet. I en hastig digital transformationen kommer paratheden og færdigheden om de ny teknologier i virkeligheden måske først til de unge? I vores seneste række af tests på skolen har vi finjusteret og videreudviklet konceptet. Skal vi som forskere og lærere komme med noget nøglefærdigt? Eller skal vi lade de særligt talentfulde unge står for at gøre stationerne færdige til klasselokalet? På World Food Summit-mødet testede vi konceptet for ”rapid prototyping” fra smarte læringsstationer, der tager fat i emner som begrænsning af madspild, haver i byen, cirkulær fødevareproduktionsstrategier & aquaponi, robotteknologi og fermentering. I denne talenttilgang udnytter vi inspiration fra konceptet om videnstrianglen. Ideen om at forskning, uddannelse og innovation til sammen kan udgøre et slags væksthus. I praksis har det vist sig at videns trianglen – eller the Knowledge Triangle som OECD har døbt den - fungerer godt som ramme for hvad der skal til. Virksomheder, engagerede studerende, der vil arbejde praksisorienteret, innovative skolelærere og -leder og ikke mindst forskere der gerne vil teoretisere og konceptualisere. Her har vi haft glæde af de studerende fra AAU kandidatuddannelserne Lærings- og forandringsprocesser (LFP) og Integrerede fødevarestudier (IFS) samt fra Bacheloruddannelsen Global Nutrition & Health uddannelsen der har udført en stor del af udviklings som en del af deres praksisopgaver. På samme måde har vi været helt afhængige af samarbejdet med særligt teknologitunge virksomheder der råder over den rette tekniske ekspertise som f.eks. ingeniører, programmører, IT og fødevareteknologer.
Learning-As-A-Service? En helt konkret udfordring er de praktiske og tekniske rammer for stationerne. Her kommer man ikke udenom logstikken. Har man med traditionel tavleundervisning at gøre kommer man sjældent i tekniske problemer. Men med sofistikerede tekniske set-ups er det en anden sag. Vi har alle prøvet at få en printer til at opføre sig efter hensigten ved at bruge en Plug And Pray tilgangen. Med læringsstationerne er det lidt det samme. Tænder den når man trykker på knappen? Har vi husket at lade batteriet? Eller at kalibrere måleinstrumentet? På den måde er læringsstationer ganske teknisk følsomme. På længere sigt er udfordringerne naturligvis at kunne stille læringsstationer til rådighed for andre skoler. På en nem måde. Her eksperimenter vi med at prøve et Learning-As-A-Service (LAAS) koncept af hvor hele ”pakken” både hard, brain og software leveres nøglefærdigt som en abonnementsløsning. Og hvem ved måske denne vej er en af de veje der kan sende dansk EdTech endnu længere i front. På World Food Summit mærkede vi således en stor interesse for den måde at bruge dagliglivsperspektivet til at skabe teknologiforståelse blandt børn.
Vil du vide mere?Vil du se mere om hvordan vi arbejder med fremtidens teknologistøttede Science & Digitaliseringslæring inden for madområdet så mød os og vores skolepartnere på Eat Like Tomorrow den 11. oktober på C40 topmødet og som optakt til Kulturnatten. Vi står på Regnbuepladsen fra kl 15 til 22 lige bag ved Københavns Rådhus. Young Minds Foodlab på World Food Summit er udviklet af Aalborg Universitet, Kokkedal skole samt DataScienceHouse og Flemming Adsersen som udvikler læringsstationer til skoler. Derudover deltager Klima Zirkus, Studie 17, iMotions og Herstedlund skole med ideer og udstyr. Samarbejdet har til formål at udvikle smarte løsninger på aktuelle madudfordringer med en direkte forbindelse til bæredygtige udviklingsmål. Programmet har til hensigt at udvikle både teknologien og didaktikken og samtidig at fungere som praktikcases for studerende på AAU Lærings- og Forandrings Processer (LFP) samt relevante fødevareuddannelser.
