Læs mere fra bloggen: Ernæringskommentaren
Blog
Bælgfrugter i Børnehøjde - starter den plantebaserede kostrevolution blandt de unge i skolen?
Den plantebaserede omstilling er højt profileret, men der er rigtig langt igen hvis forbruget af plantekost skal øges. Vi spiser nemlig kun 2% af den mængde, der anbefales og vi spiser dobbelt så mange animalske fødevarer som en gennemsnitlig verdensborger.
Men hvorfor skal det lige præcis være skolens problem? Og er det ikke bare endnu et eksempel på at skolen drukner i problemløsning, som ligger uden for kerneopgaven?
I forbindelse med projektet Bælgfrugter i Børnehøjde satte jeg mig, sammen med gode kollegaer, for at finde ud af om den plantebaserede dagsorden overhovedet er relevant i folkeskolen.
Det gjorde vi som en del af den stort anlagte FoodDay den 9. marts på Københavns Universitet, hvor netop emnet børn, unge og deres dagliglivsarenaer er på agendaen. Og sideløbende har vi arbejdet med 50 børn og deres lærere for at udvikle fire eksempler på konkrete læringsindsatser.
Formålet var at demonstrere om man kunne indtænke plantebaseret kost ind i undervisningen i en travl skolevirkelighed. Du kan læse om begge dele i dette blogindlæg.
Ny fokus på de unge og fødevarerne
Der er stigende opmærksomhed på unge som fremtidens forbruger, de unge som aktører i klimakampen, på unges muligheder for at bidrage til løsninger og de unges fremtidige involvering i fødevaresektoren.
Derfor er der al mulig grund til at se nærmere på hvilke perspektiver, der kan være i at sætte ind netop i skolen. Og et godt udgangspunkt er at se på, hvilke indsatser indenfor børn og ungeområdet, der faktisk allerede er sat i gang.
Vi var interesserede i at se på indsatser i bespisningssystemerne, samt i den pædagogiske indsats. Vi benyttede os af interviews med den såkaldte snebolds metode, hvor informanterne blev udvalgt ud fra en kerne gruppe af panelister, der havde sagt ja til at debattere emnet på sessionen den 9/3.
Kortlægningen tog særlig udgangspunkt i kortlægge indsatser omkring planteproteiner, bælgfrugter og plantebaserede strategier i indenfor skolemad – det vi kalder ”Kantinestrategien" - samt hvilke pædagogiske indsatser der fandtes – vi kalder det ”Klasseværelsesstrategien".
Vi så på såvel dansk som på international litteratur og gennemførte en række interviews med en række aktører inden for området. Og endelig udviklede vi fire eksempler på konkrete læringsindsatser med temaet plantebaseret kost. Og vel at mærke fire eksempler, der tager udgangspunkt i skolernes egen dagligdag - i deres igangværende arbejde med at udvikle ny læringsformer og didaktiske principper.
Hvad viser resultaterne
Generelt viste resultaterne fra undersøgelsen, at der er stor interesse for at inddrage skolen, fordi den netop repræsenterer både en læringsdimension og en forbrugsdimension.
Men det er ligeså klart, at når man, som i vores tilfælde anvender en multiinteressent tilgang, så får man helt automatisk synspunkter og ideer fra et meget bredt spektrum af aktører. Og dermed også inputs fra en lang række aktører, der ikke nødvendigvis har deres daglige gang i en travl folkeskole dagligdag.
Alligevel er resultaterne interessante. Undersøgelsen peger på særligt på 3 områder, som er værd at se nærmere på. De udgør både begrænsninger og muligheder i forhold til arbejdet med den plantebaserede omstilling blandt unge i folkeskolen:
1. Barrierer i forhold til kultur og maddannelse.
2. Begrænsninger i strukturelle rammebetingelser
3. Manglende kompetencer & information
Barrierer i forhold til kultur og maddannelse.
I Danmark har vi en mangeårig tradition for, at skolen skal blande sig så lidt som muligt i elevernes spisning. Det er traditionelt overladt til hjemmet. Og selvom madpakke kulturen er under kraftig forandring i disse år, hvor kommunerne giver sig i kast med at udvikle egne løsninger, så er der stadig en række væsentlige kulturelle barrierer for forandring.
Det er en dybt rodfæstet modvilje ikke mindst i skolernes organisationskultur og det ses tydeligt f.eks. i de strukturelle rammer som skolerne stiller til rådighed for mad på skolen – herunder en mad med der er åben overfor den plantebaserede tænkning.
Men der er stadig en stor opgave i form af at udvikle måden hvorpå læring om mad finder sted på i skolen. Begreberne om maddannelse er allerede godt udviklet i lærerprofessionen og i forskningen. Men der ligger en stor opgave i at videreudvikle det konceptuelle grundlag, så det er i stand til i højere grad at rumme ideen om den nødvendige omstilling af fødevarersystemet herunder den plantebaseret omstilling.
Der ligger ligeledes en stor opgave i at sikre, at den nye læring om fx planteproteiner også kommer familierne og hjemmefronten til gode. Her kan de unge vise sig at være vigtige forandringsagenter.
Begrænsninger i strukturelle rammebetingelser
Nylige undersøgelser har vist, at der både blandt elever og deres forældre, er stor opbakning til ideen om gratis skolemåltider. Og i nogle kommuner er man selv gået i gang med mere målrettet at udvikle egne skolemadsordninger.
Vores undersøgelse viser at der er flere indsatser i gang for at fremme den grønne omstilling og samtidig udvikle skolemaden som velfærdsydelse.
Når de nye skoler bygges i dag, så rummer de i stigende grad den nødvendige infrastruktur i form af kantiner og i form af pædagogiske køkkenfaciliteter, der gør det muligt at inddrage børnene i mad- og måltidsdannelsesaktiviteter.
På nogle skoler inddrager man desuden læring om plantebaserede omstilling i den Projekt Baserede læring (PBL) med fokus på tværfaglige indsatser omkring bæredygtighed.
Samtidig ser vi at nogle kommuner udvikler initiativer, som har til formål at fremme maddannelsen gennem målrettede indsatser blandt skolebørn. Det ændrer dog ikke på det faktum at kommunerne og deres skoler i høj grad er overladt til sig selv når det gælder om at udvikle passende rammebetingelser. Og ikke mindst at finde finansiering til bæredygtige og fremtidssikrede skolemadsordninger, herunder løsninger, som kan være med til at øge indtaget af planteproteiner.
Manglende kompetencer & information
Undersøgelsen viser også, at der er et stort behov for erfaringsudveksling og kommunikation omkring den plantebaserede omstilling i skolerne. Det gælder både initiativer i kantiner, men også klasseværelser.
Der er samtidig behov for en prioritering både i form af tid og ressourcer til den plantebaserede omstilling. F.eks. i form af at kunne ændre på de arbejdsgange, procedurer og rammebetingelser, der er til rådighed i dag.
De skolekøkkener, der er engageret i skolemadsindsatser, skal have tilgang til planteproteiner i de rigtige forarbejdningsgrader og samtidig skal skolerne have bedre adgang til kompetente undervisere. Ikke bare i madkundskabsundervisningen, men også i andre relevante fag.
Læring om den plantebaserede omstilling passer – viste erfaringerne fra vores fire demo eksempler - nemlig godt ind i både STEM fag, Teknologiforståelsesfaget, verdensmålsundervisningen og den Projekt Baserede Læring.
Forundersøgelsen peger på at der er stort behov for oplysning på alle niveauer. Der er langt fra den eksisterende anbefaling om et indtag på 100 g bælgfrugter/dag og til det rent faktiske indtag, der kun er på omkring et par gram. Men det er også tydeligt at denne viden ikke er bredt forankret i befolkningen eller i den madinteresserede del af skoleverdenen.
Det er tydeligt, at der savnes information om og færdigheder omkring tilberedning af bælgfrugter med høj kulinarisk værdi. Og dertil kommer at mange igangværende initiativer støder på både logistiske og økonomiske barrierer.
Fire bud på praktisk pædagogik tiltag omkring plantebaseret omstilling
For at vise at man sagtens kan indtænke plantebaseret kost ind i en travl skolevirkelighed udviklede vi sammen med lærere, skoler og mentorer fire eksempler på konkrete læringsindsatser.
Vi sigtede specielt mod at udvikle praktisk pædagogiske eksempler, der tager udgangspunkt i skolernes igangværende arbejde med at udvikle ny læringsformer og didaktiske principper. Og i særligt grad med blik for forståelse for fremtidens teknologier, projektbaseret læring, praksisfaglighed, verdensmålsundervisning, STEM fagene og madkundskab.
- Mig & Fremtidens PlanteProteiner. SESAM Pro (Sense Science and the Magic of Proteins) er et samarbejdsinitiativ, der har til formål at skabe engagement og handlekompetence omkring plantebaseret kost. Formålet er, at lære noget om planteproteiner og om måling af protein indhold med en særlig analytisk tilgang hvor man lærer at måle proteinindhold i forskellige proteinafgrøder. Ideen er samtidig at udvikle interesse og forståelse for hvordan fødevarer kan være et rigtig spændende mål for karriere og uddannelsesvalg.
- Kan en robot lære dig at spise plantebaseret? RoboPlant er et læringsprojekt der indgår i det strategiske samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Universitet. Ideen er at udforske hvordan digitale teknologier og faget teknologiforståelse kan indgå i den læring, der handler om verdensmålene og den grønne fødevare omstilling. Vi fik f.eks. vores elever til at programmere en robot der kunne udvikle opskrifter. Og vi fik elever til at udvikle et spil hvor man kan lytte sig til typen af en bælgfrugt.
- Er gamificering en genvej til plantebaseret maddannelse? Projekt CoCo – (Co Creating Our Future Foodscapes with Youth) er et samarbejdsprojekt mellem Karolinska Instituttet og har til formål at udforske hvordan læring om plantebaseret kost kan kombineres med undervisningen i teknologiforståelse i skolen og udvikling af VR. Ideen er baseret på indsamling af elevers ideer gennem interviews og efterfølgende samskabelse hvor eleverne bydes indenfor som medprogrammører af det færdige VR spil. Det er en del af et initiativ, der undersøger hvordan smart uddannelses teknologi (EdTech) kan bringes ind i undervisningen om fødevarer, klima og verdensmål.
- Kan man bio-printe sig til plantebaserede måltidsvaner? BioPrinter indgår i et Open Space projekt, der er gennemført under titlen Ide & Gulerodsfabrikken sammen med 50 skoleelever. Det har til formål at udvikle formater for unges deltagelse i den grønne fødevareomstilling og skabe læring omkring plantebaseret kost blandt elever i folkeskolen. Det sker i en kontekst hvor det kombineres med læring om digitale teknologier i skolen ved at udvikle en 3D printer der kan producere plantesnacks ud af biomasse.
Konklusion: Plantebaseret omstilling har ikke nogen selvstændig plads i skolerne
Læring i skolen er styret af fælles mål og skal naturligvis ikke overtages af specifikke særagendaer. MEN sammen med udviklingen af nye læringsformer og pædagogiske retninger i skolen har den plantebaserede agenda efter min mening alligevel rigtig gode muligheder. Det gælder som integration eller case i den projektbaserede læring, i verdensmåls undervisningen, i udviklingen af praksisfagligheden og det gælder i fornyelsen af hele madkundskab faget. For slet ikke at tale om den integration, der kan ligge gemt i den igangværende og intensive debat der foregår omkring mad på skolen.
Så kobler man disse to virkeligheder sammen – klasserummet og kantinen – ja, så er der rigtig gode muligheder
- Undersøgelsen Bælgfrugter i Børnehøjde er udført af Merwa Al-Hakim, kandidat i Lærings- og forandringsprocesser og Laura Jørgensen, Professionsbachelor i Ernæring & Sundhed under ledelse af Michael Søgaard Jørgensen, lektor på Aalborg Universitet og Bent Egberg Mikkelsen professor på IGN på Københavns Universitet.
- Undersøgelsen Bælgfrugter i Børnehøjde er blevet gennemført i samarbejde med Food & Bio Cluster og er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Det udgør en del af forberedelsen til FoodDay 23 på KU 9. marts som handler om den plantebaserede fødevarefremtid.
- Skal du være med i SESAM 23? Vil du vide mere om vores arbejde med praksisfaglighed, verdensmålsundervisning, projekt baseret læring og fødevarer? Arbejder du med læring og dannelse blandt elever i folkeskolen? Så er SESAM 23 måske noget for dig. Projektet kombinerer undervisning i Verdensmålene, STEM fagene, teknologiforståelse og madkundskab med læring om den grønne fødevareomstilling. Det hele afsluttes i Science Week 39 med et stort arrangement på Frederiksberg Rådhus fredag den 29. september. Vil du være med så skynd dig at skrive. Vi yder bistand i form af mentorer og afholder udgifter til indkøb af udstyr samt supervision og sparring.
- I vores arbejde med at udvikle læringsaktiviteter der har med plantebaseret omstilling at gøre har vi fået mentorstøtte fra firmaet Foss, Københavns Universitets Skoletjeneste, KU-Living Lab, Frederiksberg Kommune, CPH Lab, Københavns Professionshøjskole, Universitetet i Ro de Janeiro (UniRio), Karolinska Instituttet, det Føderale Center for Digital Uddannelse i Rio de Janeiro (CEFERJ), Langhøjskolen i Hvidovre samt Lindevangskolen på Frederiksberg.
- Aktiviteterne har modtaget støtte fra EU-MSCA programmet samt SELEA21 under det Internationale Netværks Program (INP) som udbydes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
