Blog

Opråb! Ernæringsformidlere og madordninger

Sukker skader børns indlæring! Fiskeolie gør dit barn klogere! Påstandene flyver gennem luften. Men vær kritisk over for hvad du hører!

Publiceret Senest opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Debatten går, om hvorvidt madordninger kan hjælpe børnene igennem de kommende længere skoledage, og hvordan vi får inkluderet de mere krævende børn i skolen. For nylig kom en invitation til en konference om sammenhænge mellem mad, børns indlæringsevne og adfærd med fokus på ADHD og tilsvarende lidelser rundt med informationsstrømmen. Konferencen vil belyse disse sammenhænge teoretisk samt bidrage til konkrete og helt lavpraktiske løsningsmodeller. Programmet byder på en kostvejleders personlige beretning om ADHD og kost, en ernæringsterapeuts fremstilling af den videnskabelige evidens og en adjungeret professors fremlæggelse af de nyeste forskningsresultater. Disse personers videnskabelige tilhørsforhold vil jeg dog sætte spørgsmålstegn ved. Uddannelsen til henholdsvis kostvejleder og ernæringsterapeut er ikke godkendte af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og derved ikke underlagt ministeriets krav. Titlerne viser derved intet om deres kompetencer, og det kan sammenlignes med, at du går til en ufaglært i stedet for bygningskonstruktøren, når du skal bygge hus. Den adjungerede professor er en hæderstitel fra et amerikansk institut, der ikke kommer i nærheden af, hvad man i Danmark normalt forbinder med titlen professor. Den adjungerede professor har reelt set kun en uddannelse, der svarer til en gymnasial uddannelse.

Det er fedt, at der er så stor interesse og opmærksomhed om madordninger og hvordan vi får sund mad til vores børn, men vær opmærksom på hvor du placerer din tillid og energi.

Disse personer vil fremlægge videnskabelig evidens om sammenhængen mellem mad og læring, men det er nok ikke så entydigt, som det er lagt op til. Det er for eksempel en udbredt opfattelse, at sukker gør børn hyperaktive, men det er der faktisk ikke belæg for. I kan se en gennemgang af kostfaktorerne i et tidligere indlæg af Børge Koch (3.marts 2014). Generelt kan det siges, at hvis børnene spiser en sund kost, så tyder studier på, at børnene får en bedre læring, men der er lige så mange studier, der tyder på, at der ikke er nogen effekt. Der er simpelthen for få studier til at kunne sige, om det ene eller det andet er tilfældet.

Konferencen byder dog også på mere erfaringsbaserede oplæg. De drejer sig bl.a. om, hvordan skoler har implementeret madordninger og skal give deltagerne inspiration til at starte projekter op derhjemme. Jeg vil gerne se mere af det, men det behøver ikke blive kompliceret, og vi behøver ikke snakke ADHD og hjernemad og lave skrækscenarier med trusler om, at usund mad rådner i din mave. Det er så simpelt som at følge de ti kostråd.

Men skal vi så indføre madordninger på skolerne, og er madpakkerne så forfærdelige, som de nu og da gøres til? En nylig ph.d.-afhandling fra DTU Fødevareinstituttet viser, at den ernæringsmæssige kvalitet er højere i madordninger end i madpakkerne. Hvis der indføres gratis madordninger på skolerne, så forbedres madens ernæringsmæssige kvalitet, men så snart der skal betales for madordningen, så er der ingen forskel i madens ernæringsmæssige kvalitet. Årsagen til dette kunne være, at det er de samme forældre, hvis børn har de sunde madpakker med, som også er villige til at betale for en madordning. Der er dog ikke foretaget undersøgelser, der kan underbygge denne påstand (Sabinsky, 2013). Men tendensen hænger nok sammen med social ulighed i sundhed – det er formodentligt de samme, der ikke har råd til madordningen, som har de usunde madpakker.

Det handler dog ikke kun om hvad frokosten indeholder, men mere om hvad barnet reelt set spiser. Madpakkerne kommer ofte med hjem fra skole halvfyldte. En af årsagerne til dette kan være tiden. Måltidet! Nogle studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA har observeret, at børnene i nogle folkeskoler har 11 minutter til at spise deres mad. Disse 11 minutter bruger børnene på at hente madpakken, få læst historie og udvælge de lege, de vil lege ude i skolegården – og så spise deres madpakke. Derefter skal de ud og skolegården og være fysisk aktive. Der er desværre ikke større studier, der undersøger, hvordan den reelle spisesituation ser ud i skolen. En rapport fra DTU Fødevareinstituttet undersøger mad- og måltidsordninger i børnehaver, her konkluderer de at det er mest fordelagtigt for kulturen at det er internt arrangerede madordninger (Iversen & Sabinsky, 2009). Kontrasten er så, at når man undersøger kvaliteten af madordninger i skoler, så er de sundeste madordninger, når de er udliciterede (Christensen et al., 2009).

Måltidskulturen skal i fokus! Hvad er det, vi overfører til børnene? Ofte lander fokus i stedet på sukker, fedt, fibre og fisk. Men madpakken eller madordningen kan være nok så fyldt med fibre og fisk, hvis vi ikke inspirerer børnene til, hvordan et måltid foregår. Hvis det blot bliver et hektisk tidspunkt, hvor vi ikke prioriterer spisningen og selve måltidet. Måltidet medvirker til at udvikle børnenes maddannelse ud fra hvad vores samfunds normer er for mad, og hvad et måltid er (Iversen & Sabinsky, 2009).

Et alternativ til dyre konferencer kunne være at finde inspiration på altomkost’s hjemmeside og især under rejseholdet, der hjælper kommuner med at få gang i madordninger på institutioner http://www.altomkost.dk/Kommune_skole_daginstitution/Rejseholdet/Erfaringer_fra_rejseholdet/Skoler/forside.htm

Det simple råd er: Følg de ti kostråd – og du er kommet langt, der er ingen grund til fancy diæter og bruge masser af krudt på specialprodukter.

Iversen JD, Sabinsky M. (2009). En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige Madordninger. DTU Fødevareinstituttet.

Christensen LM, Hansen KS, Sabinsky M (2009). Kvalitet af skolefrokost – undersøgelse af skoleelevers frokostmåltider. DTU Fødevareinstituttet.

Sabinsky M (2013). Healthy eating at schools. DTU Fødevareinstituttet.

Powered by Labrador CMS