Blog
Hvordan flytter vi sundhed fra hjernen til rygmarven?
Når vi snakker om sundhed, fokuserer vi oftest på hvad det enkelte individ kan gøre for at træffe et sundere valg. Men langsigtet sundhed kræver at sundheden ligger på rygmarven, og ikke kun findes som et krav fra hjernen. Hvis sundhed er en ambition blandt mange andre ambitioner, er det nemlig meget svært at holde fast når andre krav trænger sig på.
Hvis man googler ordene ”mad og sundhed”, ”træning og sundhed” eller ”slank og sundhed”, får man tonsvis af artikler og websider med opskrifter på sund mad, ideer til træning og alle mulige andre gode råd om hvad man som individ kan gøre for at blive slankere, sundere, yngre, mere aktiv, og ja måske endda også et bedre menneske. Dette afspejler det store fokus, der er i samfundet på mad, motion og sundhedsadfærd, men det afspejler også, at man anser det for det enkelte individs ansvar at træffe de rigtige valg. Jeg ved godt, at folk der er overvægtige eller ramt af livsstilssygdomme, kan få hjælp til at omlægge kosten, holde op med at ryge eller dyrke mere motion på det offentliges regning. Det er også rigtigt, at vi i Danmark har et offentligt sundhedssystem, der behandler alle slags sygdomme, også dem der opstår af at vi ryger og drikker for meget eller spiser forkert. Så når skaden er sket, kan vi få hjælp fra det offentlig til at ændre vores adfærd, men indtil da betragter vi det overvejende som det enkelte individs ansvar, at lære kunsten at træffe det rigtige valg. Og der er tonsvis af råd og vejledning til hvordan du skal gøre, så det er bare om at komme i gang!
Kunsten at være bevidst om sine valg
Men spørgsmålet er, om vi faktisk er bevidste om de valg vi træffer? I en amerikansk spørgeskemaundersøgelse blev en gruppe mennesker spurgt om hvor mange gange dagligt de traf et kostrelateret valg. De adspurgte mente, at de traf omkring 15 valg om dagen. Undersøgelsen blev fulgt op 6 måneder senere, hvor deltagerne nu blev bedt om i løbet af et døgn at trykke på en klikker hver gang de traf et valg, der var relateret til kost. I gennemsnit blev der trykket 221 gange om dagen. Denne undersøgelse, samt mange andre relaterede undersøgelser, viser tydeligt, at langt de fleste af de kostrelaterede valg vi træffer i løbet af dagen er ubevidste. Det mest paradoksale er dog, at deltagerne i undersøgelsen, direkte adspurgt, stadig mente at de ikke traf nær så mange valg som de egentlig gjorde. Så udover at langt de fleste af vores kostrelaterede valg er ubevidste, så er vi også ubevidste om, at de er ubevidste. I perioder af vores liv vil vi være meget bevidste om hvad vi spiser. Hvis vi beslutter for at, nu vil vi gerne omlægge vores kost eller tabe os, hvis vi får diagnosticeret en livsstilsrelateret sygdom eller måske er gravide, vil vi være meget bevidste om vores kost. Men når hverdagen igen sætter ind, eller vi bliver stressede eller pressede, vil vi falde tilbage på at lade os styre af det ubevidste og vores vaner. I stressede situationer flytter vi nemlig fokus fra vores kostvalg henimod de andre ting i vores liv, der kræver vores bevidste stillingtagen. Så vores allerede tillærte vaner, samt de omgivelser hvori vi træffer vores kostrelaterede valg, vil dermed betyde rigtig meget for vores kostadfærd. Størrelsen på vores tallerken, samt hvem vi spiser sammen med og hvad de spiser, betyder noget for hvor sunde vores måltider er samt hvor mange kalorier vi indtager. Farven på posen eller pakkestørrelsen betyder noget for hvad vi køber ind, lige som det også har betydning om vi har travlt og er lækkersultne, når vi går igennem supermarkedet.
Kunsten at få os til at købe mere
Hvis man kigger på udbuddet af fødevarer over de sidste 50 år, så har det ændret sig radikalt. Vi er blevet bedre og bedre til at producere billigere, men ikke nødvendigvis bedre fødevarer. Vi har også fået flere penge til rådighed, så for de fleste af os er det ikke et spørgsmål om at have råd til at spise, men et spørgsmål om hvad vi har lyst til at spise. Når vi bevæger os ind i et supermarked for at købe ind, så bugner hylderne af fristende pakker med fødevarer, hvor mange af dem indeholder alt for store mængder af sukker, salt og mættet fedt. I dette orgie af fristende fødevarer forventes vi, at være i stand til at udøve selvkontrol og træffe de valg, der er sundhedsmæssigt bedst for os på langt sigt. For dem der producerer eller sælger fødevarer, er det et spørgsmål om at få os til at købe så meget som muligt af lige præcist deres produkt eller i lige præcist deres butik. Og de ved jo udmærket, at vi ikke nødvendigvis bruger mange sekunder på at læse indholdsdeklarationen, men i stedet lader os lede af pakkens størrelse og farve eller et billede af en slank smuk kvinde på forsiden. De ved også, at hvis der er dejlig musik i højtaleren når vi køber ind putter vi ofte en ekstra pakke ned i indkøbskurven, eller hvis vi har travlt ikke tænker meget over, hvad det er vi køber og køber det vi købte sidste gang eller det der står først på hylden. Intet forkert i det, det er jo fødevareindustrien og detailhandlens funktion at producere og sælge fødevarer til os, men måske er det forkert, at vi som samfund, når vi ønsker at ændre befolkningens adfærd, fokuserer så entydigt på individets ansvar for at træffe det rigtige valg.
Kunsten at flytte sundhed fra hjernen til rygmarven
Det er måske på tide at vi begynder at inddrage det vi ved om ubevidste valg, når vi forsøger at regulere sundhedsadfærden. Vi har i mange år overvejende fokuseret på kampagner og beskatning, når vi har gjort forsøg på at regulere adfærd. Disse instrumenter er baseret på, at individet træffer et rationelt valg, der er styret af de relative priser og viden om hvad der er sundt og usundt, altså et valg truffet med hjernen. Men hvis størstedelen af individets kostrelaterede valg er ubevidste, altså en rygmarvsreaktion, så vil disse instrumenter måske ikke have så stor effekt, hvis de bruges alene. Dermed ikke sagt at de er nytteløse, men måske skal vi begynde at bruge afgifter sammen med andre former for tiltag, der øger opmærksomheden på hvad der købes. Som eksempelvis afgifter sammen med mærkning der viser at et produkt er afgiftspålagt. Det kan også være kampagner eller anden form for undervisning sammen med skolekøkkener, så vi får opbygget nogle gode og sunde vaner, som vi kan falde tilbage på når vi bliver stressede. Langsigtet sundhed kræver at sundheden ligger på rygmarven, og ikke kun findes som et krav fra hjernen. Hvis sundhed er en ambition blandt mange andre ambitioner, er det nemlig meget svært at holde fast, når andre krav trænger sig på. Vi skal derfor sørge for, at de kommende generationer har sundheden på rygmarven fra starten, så omgivelserne betyder mindre og forske mere i hvordan vi kan få gamle usunde vaner ændret til sunde vaner, der er så stabile, at de faktisk ligger på rygmarven.
