Blog

At være eller ikke at være frivillig

Rigtig mange sundhedsfremmende initiativer er i dag baseret på frivillig arbejdskraft. Dette gælder også Madskolerne, der siden 2004 har haft flere tusinde madglade frivillige som instruktører. Det frivillige foreningsliv er en fantastisk og helt særlig ressource i Danmark. Men med et projekt som Madskolerne, der er i konstant udvikling og udvidelse, kan det være svært at følge med i forhold til at finde frivillige nok.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Idéen med Madskolerne er at give børn en sjov, lærerig og aktiverende oplevelse med fødevarer, madlavning og sundhed. Partnerne bag projektet (Landbrug & Fødevarer, 4H og REMA 1000) har som mål, at det skal være økonomisk muligt for alle børn at deltage. Dette stiller store krav til, at deltagerbetalingen - og hermed også Madskolernes omkostninger - holdes nede. For at sikre dette arbejder alle Madskolernes instruktører ulønnet. De er altså frivillige i ordets bogstaveligste forstand.

Frivillighed = engagement

Når frivillige engagerer sig i Madskolerne, går de som regel ind i projektet med en helt særlig glød, som det er svært at genfinde andre steder i lønnede erhverv. De Madskolefrivillige har vidt forskellige baggrunde og indgangsvinkler, men fælles for dem alle er, at de har lysten til at gøre en forskel og give børn gode oplevelser med sund mad og fysisk aktivitet. Det gør de frivillige til noget helt unikt.

Alternativ tænkning

Det er ganske forståeligt og naturligt, at der er en vis grænse for, hvor mange voksne mennesker i Danmark, der har lyst til at bruge en hel uge af deres sommerferie på et projekt som Madskolerne – uden at få en krone for det. Manglen på frivillige har altid været Madskolernes store hæmsko i forhold til vækst og udvidelse. Så hvad gør man, når frivillige er en knap ressource? Man kan selvfølgelig vælge at lade sig nøje med det antal Madskoler, der er frivillige til. Men da arrangørerne bag Madskolerne ønsker at give tilbuddet til så mange børn som muligt, har dette aldrig været en tilfredsstillende løsning. Det har derfor været nødvendigt at tænke alternativt.

En del af uddannelsen

En af de ting, som Madskolerne har gjort med stor succes, er at etablere samarbejde med uddannelsesinstitutioner, som lægger projektet ind i deres uddannelsesplaner og hermed gør Madskoleinstruktørarbejdet til en del af uddannelsen. Det frivillige foreningsliv, som til dato har samarbejdet med erhvervslivet, har dermed fundet sig en ny og tredje partnertype – nemlig uddannelsessystemet, hvilket må siges at være en rigtig spændende konstellation.

Ikke længere frivillig

Men hvad sker der, når de frivillige pludselig ikke længere er frivillige? For de personer, der får lagt Madskolerne ind i deres uddannelsesplan, bliver jo instruktører, fordi deres uddannelsesinstitution har bestemt det – og ikke fordi de selv har valgt instruktørarbejdet. Man kunne frygte, at disse mennesker ikke nødvendigvis har samme gejst og entusiasme som de frivillige. Heldigvis er langt de fleste mennesker under uddannelse passionerede omkring deres uddannelse. Erfaringerne viser derfor, at så længe, der bygges bro mellem uddannelsen og Madskolerne, så eleverne/de studerende kan se en relevans i forhold til deres uddannelse, så går de på med lige så krum hals som de frivillige instruktører.

Forældrenes evalueringer er ens

Fra Madskolernes side har det vigtigste krav til uddannelsessamarbejdet været, at børnene på disse Madskoler får en lige så god oplevelse som de børn, der deltager på Madskoler, hvor instruktørerne er ”rigtige” frivillige. Ved en sammenligning af tallene fra 2013’s forældreevaluering opdelt på henholdsvis frivillig-Madskoler og ikke-frivillig-Madskoler ses det, at tallene er tæt på identiske. Madskolerne ser derfor et stort potentiale i uddannelsessamarbejdet.

Mer’ vil ha’ mer’

Den første uddannelsestype, som Madskolerne (med støtte fra Nordea-fonden) har lavet et formaliseret samarbejde med, er de pædagogiske assistentuddannelser. I 2011 samarbejdede Madskolerne med én pædagogisk assistentuddannelse, i 2012 med 5 og i 2013 med hele 7. Madskolerne håber at udvide samarbejdet med endnu flere pædagogiske assistentuddannelser, ligesom der netop nu arbejdes på at formalisere et samarbejde med andre uddannelsestyper.

Stadig plads til de frivillige

Uanset hvor stort uddannelsessamarbejdet bliver, vil der altid være plads til frivillige på Madskolerne. I år er målet at udvikle en strategi for at få flere frivillige, såvel som at få de frivillige til at komme igen år efter år. Der sættes hermed ind på alle fronter, så målet om at alle børn, der måtte ønske det, kan komme på Madskole.

Læs mere om Madskolerne på www.madskoler.dk.