Læs mere fra bloggen: Ernæringskommentaren
Blog
Koordiner sociale og sundhedsfaglige indsatser i arbejdet mod social ulighed i sundhed
At få socialt udsatte børn – og voksne – til at spise sundere kræver mere end at have fokus på kosten. Der skal en helhedstænkning til, hvor man forstår og arbejder med de grundlæggende faktorer for social ulighed i sundhed.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Vi skal blive bedre til at tænke holistisk og koordinere sociale og sundhedsfaglige indsatser, hvis vi vil knække den sociale ulighed i sundhed blandt børn. Sådan lød det overordnede budskab fra Arne Astrup, professor og leder af Center for Sund Vægt, Novo Nordisk Fonden, på den første af dette års to Sunde Børn-konferencer.
Mødet blev holdt i Rådssalen på Axelborg hos Landbrug & Fødevarer sidst i april. Ud over Arne Astrup hørte 60 diætister, sundhedsplejersker og andre sundhedsinteressenter – samt 70 online-deltagere – oplæg fra tre aktører, der er dybt engagerede i arbejdet med at rette op på social ulighed.
I Arne Astrups oplæg understregede han, at overvægt i barndommen kan føre til udvikling af svær overvægt i voksenlivet. Derved øges risikoen for at udvikle bl.a. hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, kræftsygdomme og for tidlig død.
Endvidere kan overvægt i barndommen resultere i dårlig livskvalitet og store psykosociale konsekvenser. Herunder risiko for stigmatisering, diskrimination og mobning samt for at udvikle angst og depression.
På den baggrund påpegede Arne Astrup, at overvægt er en stærk markør for social skævhed, som i Danmark tydeligst kommer til udtryk gennem uddannelsesniveauet.
”Forekomsten af svær overvægt er to-tre gange højere hos lavt uddannede i forhold til højt uddannede. Og denne forskel er vokset, hvis vi sammenligner tal fra 2010 med tal fra 2021. Det er med andre ord gået den forkerte vej,” sagde Arne Astrup.
Hvordan man retter op på den negative udvikling med forebyggelse og behandling, er en kompleks opgave, lød det fra professoren.
”Vi ved, at optimering af kostvaner, fysisk aktivitet, tryghed, søvn og trivsel er gode værktøjer, men der mangler forskning på området til at belyse og forstå hver enkelt faktors grundlæggende betydning,” sagde Arne Astrup og fastslog:
”At få udsatte grupper til at spise sundere og få den vane ’ind under huden’ kræver mere end blot at have fokus på kosten. Der skal en helhedstænkning til, hvor vi forstår og arbejder med de grundlæggende faktorer for social ulighed.”
Succes med Sund Vægt-forløb
Hvordan man kan gøre arbejdet med overvægtige børn helhedsorienteret, forklarede sygeplejerske Mette Juel Blichfeldt sammen med kost- og motionsvejleder Tina Bøgeholt Baltsen fra Københavns Kommunes behandlingstilbud Sund Vægt.
Tilbuddet er et forløb til børn med svær overvægt i alderen 2-16 år og deres familier. Målet er – gennem et positivt fokus på mad, madkultur, helbred, bevægelse, psykisk sundhed og familiære relationer – at opnå varige livsstilsændringer og et fald eller en stagnering i børnenes vægtudvikling. Og det virker. Ifølge en undersøgelse har 65 pct. af de børn, som har deltaget i Sund Vægt, et fald i BMI SDS efter 12 måneder. Efter 18 måneders forløb er tallet 73 pct.
”Effekten af behandlingsforløbet er uafhængig af familien socioøkonomiske forhold, ressourcer og etnicitet,” sagde sygeplejerske Mette Juel Blichfeldt og tilføjede:
”Vi arbejder med relationer, det som kan lykkes i familien og kombinerer det med konkrete handleplaner for overskuelige forandringer i hverdagen. Dertil kommer mulighed for supplerende samtaler med en psykolog.”
Cirka en tredjedel af børn med svær overvægt i Københavns Kommunes deltager i Sund Vægt.
Sociale ngo’er som nøglen til socialt udsatte Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen, opfordrede tilhørerne i Rådssalen på Axelborg og deres kolleger til at tænke sociale ngo’er ind i deres sundhedspolitiske arbejde.
”Socialt udsatte familier, der har det svært, føler sig ofte hverken mødt eller forstået af det kommunale eller regionale system. Derfor foretrækker de at holde sig under radaren i stedet for fx at fortælle en sundhedsplejerske om et barns overvægt, kort eller manglende amning, måltidsvaner og andre problemer. Bl.a. grundet en frygt for, at deres barn vil blive fjernet fra hjemmet,” forklarede Ninna Thomsen og fortsatte:
”Den frygt er ikke til stede, når en mor ringer og betror sig til os. På den måde kan Mødrehjælpen og andre sociale ngo’er fungere som en fremskudt socialforvaltning og være nøglen til at nå børn, og voksne, der ellers ville være blevet overset.”
Desuden kan sociale ngo’er i kraft af den tillid, de har fra socialt udsatte, tage de svære samtaler og forberede fx en mor til et møde med en sagsbehandler.
”Vi arbejder i et myndighedsfrit rum. Vi er ikke bundet af de kommunale kvalitetsstandarder for hvad man må hjælpe med og hvad man ikke må hjælpe med. Vi kan derfor skabe en anden tillid og hjælpe en mor eller en far med at løse problemerne i den rigtige rækkefølge,” sagde Ninna Thomsen.
Spændvidden i disse problemer er stor og kan række fra stofmisbrug til blot at have råd til madpakker til børn.
”Det ser vi hos modtagerne af vores julehjælp, som hører til de allerfattigste og for en tredjedels vedkommende døjer med fysisk sygdom, mens halvdelen er ramt af psykiske lidelser,” lød det fra Ninna Thomsen.
Vi skal blive bedre til at tænke holistisk og koordinere sociale og sundhedsfaglige indsatser, hvis vi vil knække den sociale ulighed i sundhed blandt børn. Sådan lød det overordnede budskab fra Arne Astrup, professor og leder af Center for Sund Vægt, Novo Nordisk Fonden, på den første af dette års to Sunde Børn-konferencer.
Mødet blev holdt i Rådssalen på Axelborg hos Landbrug & Fødevarer sidst i april. Ud over Arne Astrup hørte 60 diætister, sundhedsplejersker og andre sundhedsinteressenter – samt 70 online-deltagere – oplæg fra tre aktører, der er dybt engagerede i arbejdet med at rette op på social ulighed.
I Arne Astrups oplæg understregede han, at overvægt i barndommen kan føre til udvikling af svær overvægt i voksenlivet. Derved øges risikoen for at udvikle bl.a. hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, kræftsygdomme og for tidlig død.
Endvidere kan overvægt i barndommen resultere i dårlig livskvalitet og store psykosociale konsekvenser. Herunder risiko for stigmatisering, diskrimination og mobning samt for at udvikle angst og depression.
På den baggrund påpegede Arne Astrup, at overvægt er en stærk markør for social skævhed, som i Danmark tydeligst kommer til udtryk gennem uddannelsesniveauet.
”Forekomsten af svær overvægt er to-tre gange højere hos lavt uddannede i forhold til højt uddannede. Og denne forskel er vokset, hvis vi sammenligner tal fra 2010 med tal fra 2021. Det er med andre ord gået den forkerte vej,” sagde Arne Astrup.
Hvordan man retter op på den negative udvikling med forebyggelse og behandling, er en kompleks opgave, lød det fra professoren.
”Vi ved, at optimering af kostvaner, fysisk aktivitet, tryghed, søvn og trivsel er gode værktøjer, men der mangler forskning på området til at belyse og forstå hver enkelt faktors grundlæggende betydning,” sagde Arne Astrup og fastslog:
”At få udsatte grupper til at spise sundere og få den vane ’ind under huden’ kræver mere end blot at have fokus på kosten. Der skal en helhedstænkning til, hvor vi forstår og arbejder med de grundlæggende faktorer for social ulighed.”
Succes med Sund Vægt-forløb Hvordan man kan gøre arbejdet med overvægtige børn helhedsorienteret, forklarede sygeplejerske Mette Juel Blichfeldt sammen med kost- og motionsvejleder Tina Bøgeholt Baltsen fra Københavns Kommunes behandlingstilbud Sund Vægt.
Tilbuddet er et forløb til børn med svær overvægt i alderen 2-16 år og deres familier. Målet er – gennem et positivt fokus på mad, madkultur, helbred, bevægelse, psykisk sundhed og familiære relationer – at opnå varige livsstilsændringer og et fald eller en stagnering i børnenes vægtudvikling. Og det virker. Ifølge en undersøgelse har 65 pct. af de børn, som har deltaget i Sund Vægt, et fald i BMI SDS efter 12 måneder. Efter 18 måneders forløb er tallet 73 pct.
”Effekten af behandlingsforløbet er uafhængig af familien socioøkonomiske forhold, ressourcer og etnicitet,” sagde sygeplejerske Mette Juel Blichfeldt og tilføjede:
”Vi arbejder med relationer, det som kan lykkes i familien og kombinerer det med konkrete handleplaner for overskuelige forandringer i hverdagen. Dertil kommer mulighed for supplerende samtaler med en psykolog.”
Cirka en tredjedel af børn med svær overvægt i Københavns Kommunes deltager i Sund Vægt.
Sociale ngo’er som nøglen til socialt udsatte
Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen, opfordrede tilhørerne i Rådssalen på Axelborg og deres kolleger til at tænke sociale ngo’er ind i deres sundhedspolitiske arbejde.
”Socialt udsatte familier, der har det svært, føler sig ofte hverken mødt eller forstået af det kommunale eller regionale system. Derfor foretrækker de at holde sig under radaren i stedet for fx at fortælle en sundhedsplejerske om et barns overvægt, kort eller manglende amning, måltidsvaner og andre problemer. Bl.a. grundet en frygt for, at deres barn vil blive fjernet fra hjemmet,” forklarede Ninna Thomsen og fortsatte:
”Den frygt er ikke til stede, når en mor ringer og betror sig til os. På den måde kan Mødrehjælpen og andre sociale ngo’er fungere som en fremskudt socialforvaltning og være nøglen til at nå børn, og voksne, der ellers ville være blevet overset.”
Desuden kan sociale ngo’er i kraft af den tillid, de har fra socialt udsatte, tage de svære samtaler og forberede fx en mor til et møde med en sagsbehandler.
”Vi arbejder i et myndighedsfrit rum. Vi er ikke bundet af de kommunale kvalitetsstandarder for hvad man må hjælpe med og hvad man ikke må hjælpe med. Vi kan derfor skabe en anden tillid og hjælpe en mor eller en far med at løse problemerne i den rigtige rækkefølge,” sagde Ninna Thomsen.
Spændvidden i disse problemer er stor og kan række fra stofmisbrug til blot at have råd til madpakker til børn.
”Det ser vi hos modtagerne af vores julehjælp, som hører til de allerfattigste og for en tredjedels vedkommende døjer med fysisk sygdom, mens halvdelen er ramt af psykiske lidelser,” lød det fra Ninna Thomsen.
Mad skaber samvær
Også hos KFUM’s Sociale Arbejde når man samfundets absolut mest udsatte mennesker, fortalte organisationens udviklingschef Michael Aagaard Seeberg. Han beskrev, hvordan maden i KFUM’s Sociale Arbejde er katalysator for, at socialt udsatte mennesker mødes på lige fod, dyrker fællesskabet og bidrager med deres evner. En kan fx købe ind, en anden kan skrælle gulerødder eller folde servietter, og en tredje kan organisere et ludospil til ’dessert’.
”At mødes i et forpligtende fællesskab giver en tro på, at man kan bidrage med noget værdifuldt. Samtidig kan måltiderne skabe ro og tillid og være afsæt for samtaler om personlige problemer som alkohol og ludomani eller et behov for fx gældsrådgivning eller retshjælp, hvor vi kan yde bistand,” påpegede Michael Aagaard Seeberg.
Som konkrete eksempler fra KFUM’s Sociale Arbejdes indsats præsenterede han frivillige ildsjæles succes med at skabe meningsfyldte fællesskaber i Varde og Grindsted. Her har det vist sig, at blot det at sidde til bords, tale med andre og spise i fællesskab er en udfordring for nogle socialt udsatte mennesker.
”På den måde lærer mennesker, der aldrig har prøvet at omgås andre, at være i en social kontekst. Det er et skridt på vejen i at vende skuden, før det er for sent,” sagde Michael Aagaard Seeberg.
”Fantastisk arbejde” Professor Arne Astrup rundede konferencen i Rådssalen på Axelborg af med at takke sociale ngo’er som Mødrehjælpen og KFUM’s Sociale Arbejde for deres indsats og observationer hos socialt udsatte familier – også på det sundhedsfaglige område.
”I yder et fantastisk arbejde og hjælper mange, som er havnet på samfundets bund. Men det må være vores fælles opgave at få fat i dem lang tid før, det er nået så vidt. Det kan vi som sundhedsfaglige bidrage til ved at tænke mere holistisk og i højere grad inddrage sociale aspekter i vores arbejde,” sagde Arne Astrup.
Den anden af årets to Sunde Børn-konferencer holdes den 15. september, hvor der dykkes ned i tidlige indsats.
Også hos KFUM’s Sociale Arbejde når man samfundets absolut mest udsatte mennesker, fortalte organisationens udviklingschef Michael Aagaard Seeberg. Han beskrev, hvordan maden i KFUM’s Sociale Arbejde er katalysator for, at socialt udsatte mennesker mødes på lige fod, dyrker fællesskabet og bidrager med deres evner. En kan fx købe ind, en anden kan skrælle gulerødder eller folde servietter, og en tredje kan organisere et ludospil til ’dessert’.
”At mødes i et forpligtende fællesskab giver en tro på, at man kan bidrage med noget værdifuldt. Samtidig kan måltiderne skabe ro og tillid og være afsæt for samtaler om personlige problemer som alkohol og ludomani eller et behov for fx gældsrådgivning eller retshjælp, hvor vi kan yde bistand,” påpegede Michael Aagaard Seeberg.
Som konkrete eksempler fra KFUM’s Sociale Arbejdes indsats præsenterede han frivillige ildsjæles succes med at skabe meningsfyldte fællesskaber i Varde og Grindsted. Her har det vist sig, at blot det at sidde til bords, tale med andre og spise i fællesskab er en udfordring for nogle socialt udsatte mennesker.
”På den måde lærer mennesker, der aldrig har prøvet at omgås andre, at være i en social kontekst. Det er et skridt på vejen i at vende skuden, før det er for sent,” sagde Michael Aagaard Seeberg.
”Fantastisk arbejde”
Professor Arne Astrup rundede konferencen i Rådssalen på Axelborg af med at takke sociale ngo’er som Mødrehjælpen og KFUM’s Sociale Arbejde for deres indsats og observationer hos socialt udsatte familier – også på det sundhedsfaglige område.
”I yder et fantastisk arbejde og hjælper mange, som er havnet på samfundets bund. Men det må være vores fælles opgave at få fat i dem lang tid før, det er nået så vidt. Det kan vi som sundhedsfaglige bidrage til ved at tænke mere holistisk og i højere grad inddrage sociale aspekter i vores arbejde,” sagde Arne Astrup.
Den anden af årets to Sunde Børn-konferencer holdes den 15. september, hvor der dykkes ned i tidlige indsats. Ønsker du at få besked, når der åbnes for tilmelding, så abonner på vores nyhedsbrev på www.ernaeringsfokus.dk.
