Blog

Kostforvirring blandt børn

Efterhånden kan vi spise os kloge og lykkelige. Vi bliver konstant bombarderet med nye fødevaretrends og måder, vi skal spise på – eller ting, vi skal lade være med at spise. Men hvad er det, børnene bliver udsat for? Den ene dag må mor ikke spise brød, den næste dag skal far kun have røde bøffer, og i weekenden skal mor faste og stort set ikke spise noget.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børnene kan blive forvirrede. Og der er risiko for, at de udvikler et forstyrret forhold til mad. Mad kan blive et redskab til at opnå et bestemt mål – og ikke en nydelse eller en social begivenhed at dele et måltid med andre.

Men det er ikke kun i familiens skød at børnene udsættes for disse sundhedstrends. Medierne skal også tage sit ansvar. Og hvad med skolen og lærerne?

Og her snakker jeg ikke kun om madkundskab eller i frokostpausen. Snakken kan falde naturligt på mad mange gange i løbet af en skoledag. Når snakken falder på mad, snakker vi naturligt ud fra vores egen hverdag, da mad er en naturlig del af vores allesammens hverdag. I disse situationer er det let at snakke om sin egen holdning og adfærd. For eksempel: ”Jeg spiser ikke fisk, da jeg ikke kan lide benene”. Som voksne skal vi kunne fortælle om vores holdninger og adfærd, men måske der skal en uddybende forklaring til, så børnene ikke kommer hjem og ikke vil spise fisk eller vil på slankekur. En uddybende diskussion om barnet kan lide fisk – eller jeg kan dog godt spise dåsetun og sushi.

Jeg har selv oplevet at være ude i en 7.klasse – i en dansktime og snakke om blandt andet light-produkter. En elev siger: ”Light er gift”, og det drikker de ikke derhjemme. En anden siger, at de derhjemme altid bruger light-produkter, da de ligeså godt kan spare de kalorier. At kunne navigere i disse påstande som rollemodel for børnene kræver, at læreren selv er bevidst om sin holdning og adfærd – og ikke er fordømmende.

Og hvad gør vi med den strøm af nye sundhedstrends? Hvordan skal vi holde os opdaterede? Blåbær til hjernen, spis banan og valnødder og bliv i bedre humør. Disse budskaber er mere eller mindre videnskabeligt underbyggede. Selvom der ligger en masse videnskabelige undersøgelser bag, så vil det til alle tider være den bedste løsning at spise alt med måde og i balance. Der er ikke en fødevare, der kurerer alverdens dårligdommen eller en fødevare, der gør dig rask og lykkelig.

Og det er gerne dette budskab børnene skal sidde tilbage med efter en endt skoledag.