Blog
Hvordan kan en folkesundhedslov styrke folkeskolen?
Børn og unge mistrives i højere og højere grad og uligheden i sundhed vokser. Kan en folkesundhedslov være en af løsningerne og hvordan kan arbejdet i folkeskolen bidrage?
Hver fjerde ung har inden for de senestes seks måneder haft daglige eller ugentlige søvnproblemer og 40% fortæller at de mistrives. Det er naturligvis bekymrende, fordi der er en stærk sammenhæng mellem søvnproblemer og stress, lav skoletrivsel, lav livstilfredshed og psykiske problemer som fx angst. Og flere og flere børn er meget lidt fysisk aktive og lever i det hele taget usundt. Har folkeskolen et ansvar her?
Corona har jo desværre bevirket at mange gode initiativer at sat lidt på ”hold”. Derfor synes jeg det er vigtigt at vi som har interesse i at udvikle Folkeskolen, også forholder os til om vi skal have en folkesundhedslov i Danmark.
Sundhedsstyrelsen har slået fast, at sundhed og sygdom er skævt fordelt i Danmark, og at den sociale ulighed i sundhed har vokset sig større gennem de seneste årtier. Allerede når vi bliver født er vores chancer for et godt og langt liv ulige. Og gennem livet øges denne ulighed. Og vi kan meget tidligt se hvilke familier som ikke trives fx ved besøg hos skoletandlægen eller sundhedsplejersken eller ved manglende opbakning fra hjemmet.
Årsagerne er komplekse og skyldes en lang række forhold, som ikke kan isoleres fx til familien, skolen eller sundhedsvæsenet alene. Der er behov for en langt større koordineret indsats på tværs.
Men det er tilsyneladende svært at finde plads til et sundhedsperspektiv i lovgivningen, hvor sundhed ikke er udgangspunktet for politikområdet.
Men når vi nu ved, at den konkrete politik har afgørende betydning for vores sundhed og trivsel, fx om vi har let adgang til fri natur, eller det er dyrere at købe cigaretter, så er det vores fælles ansvar at benytte muligheden for at løfte folkesundheden og skabe mere lighed.
Derfor har 71 organisationer sammen lavet en appel til Folketinget om at sundhed og trivsel skal indgå som fokus i lovgivningen generelt. Det kan for eksempel handle om lovgivning på fx uddannelses-, kultur-, og socialområdet, eller andre politikområder, som har indflydelse på vores sundhed som f.eks. rusmiddel-, tobaks- fødevare- og alkoholpolitik.
I Norge har man tidligt besluttet en folkesundhedslov, som gør det meget lettere at samarbejde på tværs af faggrupper, sektorer og få sammenhæng mellem det offentlige og private samarbejde.
Hvorfor en folkesundhedslov?
- En folkesundhedslov skal være med til at skabe et sundere, mere lige og bæredygtigt Danmark ved at integrere forebyggelse og sundhedsfremme bredt i alle politikområder og på tværs af offentlige myndigheder, foreninger og andre aktører i civilsamfundet samt erhvervslivet.
- En folkesundhedslov skal være en politisk ramme og løftestang til at sikre den nødvendige prioritering af danskernes trivsel, sundhed og livskvalitet.
- En folkesundhedslov skal sikre fælles ansvar og handling for at gøre de sunde valg til nemme valg og skabe gode rammer for fællesskaber.
Så hvad synes du en folkesundhedslov skal kunne bidrage med når vores perspektiv er set fra det arbejde og den politik som rammesætter folkeskolen?
