Blog
Hvordan får vi flere elever til at vælge erhvervsskolevejen?
Mange af vores elever har aldrig hørt om erhvervsuddannelserne i folkeskolen. Vi har brug for, at lærerne ved mere om os, ellers får vi aldrig flere faglærte.
Billede: Marius Persson Photography
I 2020 begyndte 20 procent af eleverne i 9. og 10. klasse en erhvervsuddannelse (I København var det kun 11 procent), og det er meget langt fra 2020-målet på 25 procent, og 2030-mået på 30 procent.
På Hotel- og Restaurantskolen har vi i en håndfuld år oplevet markant elevnedgang. I de sidste to år er optaget af de unge elever fra 9. og 10. klasse, der starter på grundforløb 1, heldigvis stagneret. Det er ikke godt nok, men giver os håb om, at de unge måske alligevel snart vil holde op med at løbe skrigende bort fra vores uddannelser.
Vi tror på, at vi som skole selv er ansvarlig for at skabe en langt mere attraktiv skole. Men vi er også klar over, at vi ikke alene kan vende samfundsudviklingen, hvor alle forældre ønsker, at deres børn får samme grad af uddannelse som dem selv – eller endnu ”højere”. At få de unge til at have lyst til en faglig uddannelse kræver, at vi er mange, der med overbevisning og engagement bevidst peger den vej.
Og her spiller folkeskolen en kæmpe rolle. Og ja, jeg ved godt, at pilen rigtig tit peger i jeres retning, når vi skal skabe grundlæggende forandringer af både holdninger og dannelse. Tag det som et udtryk for vores tro på jer. For det er faktisk jer gode lærere, der skal være med til at vise eleverne, at en erhvervsfaglig uddannelse både kan skabe glæde og begejstring. Og give et super afsæt for deres fremtidsmuligheder.
For lille kendskab til erhvervsuddannelser
Og hvis jeg skal være helt ærlig: Hvad ved I egentlig om erhvervsuddannelser?
Ser vi på tilgængelige tal er det lidt nedslående læsning: Kun 12 procent af lærere i udskolingen mener, at de har et godt kendskab til erhvervsuddannelser, viser en undersøgelse som EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, udgav i 2015.
Nu – fem år senere (!) – har Børne og Undervisningsministeriet søsat en pulje på 1,6 mio. kroner, som lærere og uddannelses- og erhvervsvejledere fra landets kommuner kan søge til et praktikforløb på erhvervsskolerne. (Omregnet pr. kommune svarer det til 16.326 kroner, hvilket vel ikke danner grundlag for ret mange besøg eller aktiviteter…)
Puljen er en del af erhvervsuddannelsesaftalen ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” fra 2018, som har som ambition, at lærerne skal spille en mere aktiv rolle i forbindelse med elevernes valg af ungdomsuddannelse, og at lærere og vejledere kan være med til at udvide elevernes horisont.
Vi ved, at lærerne og skolen spiller en væsentlig formel rolle i at påvirke unges uddannelsesvalg, dette er yderligere manifesteret ved, at Ungdommens Uddannelsesvejledning er indskrænket til kun de elever, som ikke er såkaldt uddannelsesparate (hvor jeg hader den stemplende benævnelse, men det må være en i en anden kommentar vi ser på det). Det flytter vejledningsansvaret over på den enkelte lærer og skole. Men med begrænset kendskab til erhvervsskolerne giver det sig selv, at et fåtal af folkeskolens afgangselever overhovedet bliver præsenteret for vores uddannelser og deres fremtids- og karrieremuligheder.
Der er ingen grund til at blame jer for manglende kendskab til erhvervsskolerne - og kendskabet er heller ikke den eneste årsag til, at meget få unge bliver ledt vores vej.
Strukturelle forhold som undervisningens form, hvor der stadig er al for lidt kobling mellem teori og praksis i undervisningen er en anden. Kultur, vaner og manglende kompetencer er, ifølge lærerne i undersøgelsen, andre årsager.
Forklaringer er der nok af. Faktum er, at vi ser, at lærerne (og forældrene) agerer spejl og ikke får formidlet vores uddannelsers muligheder. Det bekræfter de elever, som heldigvis stadig finder frem til os.
Vi spørger altid vores nye elever om, hvor de kender os fra. Og svaret er, at de i stigende grad møder os på sociale medier, hjemmesider og andre informationskanaler samt vores egne oplysningsevents. Vejledning spiller en stadigt mindre rolle.
Elever: Vi har aldrig hørt om erhvervsskoler
I vores årlige survey blandt nye elever spørger vi ind til, hvor de kender os fra, og om de har fået vejledning før deres uddannelsesvalg. I 2018 fik 45 procent af vores elever UU-vejledning forud for deres valg. I 2019 var det faldet til 36 procent, og i år 27 procent.
Vejledning fra lærere fik 22 procent af vores elever i 2018, 18 procent i 2019, mens det i år var sølle 7 procent af vores elever, der blev vejledt af deres lærere til at starte hos os. Flere af vores elever skriver i undersøgelsen, at de aldrig har hørt om erhvervsskoler i folkeskolen.
Så jo: Vi har i den grad brug for lærerne. Vi har brug for, at I får større kendskab til vores faglige uddannelser, og vi vil gerne vise jer, hvor vigtigt, sjovt og givende, de kan være. Vi tror på, at fremtidens unge faktisk vil kunne få stor livskvalitet ud af at gå vores vej. Hvert barn, hver ung skal have de bedste betingelser for at kunne være sig selv, have lyst til at lære, være en del af et fælleskab og forfølge sine drømme om en meningsfuld tilværelse.
Vi har lyst til at erobre den opvoksende generation med begejstring for håndværket, for at gøre en forskel for andre, for at skabe bæredygtighed i praksis. Vi ønsker både de, der er gymnasiemindede, og de der måske ikke helt er det endnu. Og vi vil gerne slå et slag for, at man med vores EUX faktisk kan koble et svendebrev med en studentereksamen.
Derfor rækker vi nu ud til alle, der underviser i madkundskab, natur/teknologi, fysik/kemi og andre fag, der kan kobles til vores - vi er kæphøje nok til at tro, at de fleste fag kan kobles til mad, gastronomi og værtskab.
Kom til os eller inviter os til at lave undervisningsforløb, workshops eller måske bare spise sammen. Jeg er sikker på, at vi sammen kan finde en måde, der både løfter jer og os.
Og så et lille obs: Fristen for at søge praktikophold er den 17. november så skynd jer at søge. Vi er klar.
