Blog

Til kamp for klimaet med madkundskab

Hvis vores børn skal have en jordisk chance for at gøre deres madforbrug mere bæredygtigt, skal der endnu mere madkundskab på skoleskemaet – og det haster.

Publiceret Senest opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På trods af at madkundskab fik lidt positiv opmærksomhed i den seneste aftale om folkeskolen, så er madkundskab stadig et af de fag med færrest timer i folkeskolen. Det er et problem, fordi mere end nogensinde før, har vi som befolkning brug for at få styrket vores evner til kunne foretage ”kritisk reflekterede madvalg”, som der står i fagets formålsparagraf.

Som også det seneste folketingsvalg på det tydeligste har vist os, så er der stor opmærksomhed på behovet for en grøn omstilling og en del af den omstilling er nødt til at foregå i køkkenet. Store dele af vores CO2-aftryk kommer fra den mad, vi spiser. Derfor er det så afgørende, at vi alle har grundlæggende viden og færdigheder, der kan klæde os på til også at kunne at skabe velsmag på andre måder end dem de fleste af os har vænnet sig til.

Det er ikke nok bare at skifte frikadellefarsen ud med plantefarsen. Der er behov for en bredere dannelse på madområdet, så vi kan foretage vores indkøb på et oplyst grundlag og forvandle gode, sunde råvarer til mad, der skaber glæde både for den enkelte og for planeten.

Fra vores undersøgelse Madkultur18 kan vi se, at vi eksperimenterer mindre og mindre med vores mad derhjemme. Når vi mangler de kompetencer, der skal til for at kunne forvandle enkle råvarer til et lækkert, men ukompliceret måltid i hverdagen, bliver det også særdeles svært at tænke kreativt og klimavenligt, når der skal sættes grønnere retter på bordet.

Helt centralt står evnen til kunne arbejde med grøntsager. Det gælder både for mig selv og mange andre, at vi skal blive endnu bedre til at vælge og tilberede grøntsager, så grøntsagerne kan indtage en naturlig hovedrolle i mange af vores måltider uden, at vi af den grund tænker, at der mangler noget.

Og her hjælper det blandt andet, hvis man har kendskab til de fem grundsmage, og ved hvordan velsmag fremmes. Det er også nødvendigt med et bredt råvarekendskab, så det ikke kun er skiveskåret agurk og tomat, der finder vej til bordet, men at hele den store palette af fantastiske grøntsager kan komme i brug til dagligt og til fest. Og så er det ikke mindst en god idé at have lidt styr på sine grundmetoder, så man kan variere og skabe nye smagsindtryk.

Alle disse kompetencer og meget mere arbejdes der med i madkundskab. Men det er min klare oplevelse, at der skal mere tid til køkkenpraksis og teori, hvis eleverne skal andet end bare at snuse til det og reelt opnå livsvigtige kompetencer, som de kan tage med sig videre i livet. Den positive nyhed ved at få endnu flere grøntsager på skemaet er jo, at de typisk er billige, især når man vælger dem der gror bedst i vores egen baghave, som kål og rodfrugter. Lad os tage madkundskaben alvorligt og give langt mere af det til vores børn.

Powered by Labrador CMS