Blog
Madkundskab er mere end madlavning
Madkundskab er desværre et underprioriteret og ofte misforstået fag i folkeskolen. Det er ærgerligt, fordi madkundskab i mange henseender kunne være et forbilledligt eksempel på folkeskolereformens intention om mere varieret undervisning og en tæt kobling mellem teori og praksis. Men det kræver, at man som lærer også insisterer på fagets teoretiske del og ikke reducerer det til frikadellesløjd.
Vi oplever hele tiden, hvor glade børn og unge er for at lave mad. Og i folkeskolen er madkundskab typisk også et populært fag. Desværre har faget trange kår, fordi det har så få timer, og lærerne ofte har meget begrænsede ressourcer at skulle lave mad for. Madkundskab er et relativt dyrt fag. Det kræver særligt faglokale med en masse udstyr. Og den helt store udfordring er selvfølgelig, at eleverne som regel ender timen med at spise deres læremidler: råvarerne.
En anden udfordring, vi jævnligt hører om, er tendensen til at begrænse faget til den praktiske side af sagen, at få lavet noget mad. Med typisk 90 minutter til rådighed kan det være svært at få tid til både teori og praksis. Og eleverne kan jo heller ikke bare afslutte timen med at smide bøgerne i tasken som i matematik. Der er som regel også en opvask, der lige skal ordnes.
Det ændrer dog ikke ved, at hvis faget madkundskab skal bidrage med noget mere end at eleverne lærer en håndfuld opskrifter, så er de nødt til også at arbejde med de teoretiske sider af faget.
En ting er at lære at bage en hvedebolle, noget andet er at stifte bekendtskab med de fysisk-kemiske processer i en gærdej og betydningen af de forskellige parametre i bageprocessen. En ting er at piske en bearnaisesauce, noget andet at lære om stabile emulsioner og forstå hvilken rolle lecitin, syre, salt og temperatur spiller for at få et godt resultat. Tilsvarende er det vigtigt, at eleverne får indblik i den historiske udvikling af den danske madkultur, at de får indsigt i produktionsprocesser og kan læse en varedeklaration, for det er første skridt til, at de som unge og voksne kan træffe kvalificerede beslutninger i supermarkedet. Det forudsætter imidlertid også, at madkundskab ikke altid indebærer decideret madlavning, men at der er også tid til eksperimenter og undersøgelser af naturvidenskabelig, samfundsfaglig og historisk karakter.
Nogle vil måske hævde, at der er rigeligt med boglige fag i folkeskolen, så det er synd, hvis madkundskab ikke kan få lov til at være et mere håndværkspræget fag. Vores oplevelse er bare den, at eleverne faktisk er utroligt begejstrede for at få bygget dette teoretiske aspekt på madlavningen. At eleverne synes, at det er spændende at nørde med madlavningen og rigtig forstå, hvad der sker i gryden.
Men det kræver tid og forberedelse at komme omkring det hele. Fra Madkulturens side forsøger vi at hjælpe til at sikre en høj faglighed gennem udvikling af undervisningsmateriale. Det sker bl.a. gennem Madkamp – DM i madkundskab, der udvikles og gennemføres af Madkulturen sammen med seks professionshøjskoler. Her udvikles hvert år nyt undervisningsmateriale og tilbydes lærerkurser. Sidste år udviklede Madkulturen ligeledes undervisningsmateriale om bl.a. korn og æg i samarbejde med Roskilde Kommune. I år arbejdes der i øjeblikket på et nyt tværfagligt materiale også sammen med Roskilde Kommune og på et historisk materiale om dansk madkultur for Den Gamle By i Aarhus.
Nogle af forløbene kan allerede findes på vores hjemmeside www.madkulturen.dk. Og ellers hold øje med vores nyhedsbrev. Der er stadig flere på vej.
