Blog
Rundt om appetit – de småtspisende børn.
Det er nemt at sige, at det er forældrenes skyld, når børn spiser for lidt eller for ensidigt – eller når de dømmes kræsne. Der er flere veje til at blive klogere på børnene og deres appetit. Birgitte Flensholt sætter fokus på de småtspisende børn.
Vi kender dem alle, de småtspisende og ensidigt spisende børn. Dem der ikke kan mærke, de er sultne. Dem der ikke kan spise, hvis forskellig mad rører hinanden på tallerkenen. Dem der ikke kan lide frikadellen, hvis de kan se, der er løg i – eller brødet, hvis der er antydning af kerner eller groft mel. Dem der åbner en madpakke med det samme på alle madder. De er ikke nødvendigvis kræsne.
Spisehistorien.
For at hjælpe et barn i gang med at spise, er det vigtigt at kende barnets spisehistorie fra starten. Er barnet præmaturt? Har det fået sonde? Var der problemer med at komme i gang med at amme/tage sutteflasken? Har barnet fået noget galt i halsen? Har barnet været bange for at blive kvalt? Er der traumer? Forløb graviditeten normalt? Har barnet sultet under graviditeten eller i den første tid? Havde barnet abstinenser, da det blev født?
Appetit og medicin.
Nogle børn spiser meget lidt eller slet ikke, hvis de får medicin mod ADHD – Rhitalin. Derfor er det vigtigt, at få morgenmad, så der er fyldt brændstof på fra morgenstunden. Mange får først appetit igen, når virkningen af medicinen klinger af. Barnet har brug for mange små godbidder i løbet af dagen. Det kan være en lille frikadelle, 3-4 mandler, små grøntsagsstykker, udskåret frugt, en skive god pølse osv. Pakket overskueligt og nemt at gå til – og gerne en påmindelse om at spise lidt. God næring i løbet af dagen fremfor en lille Cacaomælk, små yoghurt, små desserter, selvom det er nemt og barnet synes, de smager godt.
Manglende lyst til morgenmad.
Kæmper barnet med kvalme og madlede, er det sin sag at forlange, at det skal spise. En måde at komme i gang med morgenmad er 1 bid. En klar aftale med barnet om 1 selvvalgt bid - hver morgen i 8-10 dage. For mange kommer appetitten og fornemmelsen af at være sulten i løbet af den periode. Anerkend barnet hver eneste gang, det har taget den aftalte bid. Undgå at lokke barnet til en bid mere. Aftalen er én bid. For de fleste kommer ønsket om mere mad i takt med fornemmelsen af at være sulten.
Hvad gør forældrene?
Har mor og far selv svært ved at spise morgenmad, så kan det smitte af på barnet. Er der for travlt om morgenen til at sidde i ro og spise? Er ”morgenmaden” at drikke en kop kaffe eller ryge en smøg? Eller er vanen at spise morgenmad på jobbet? Nogle kopierer deres forældre, andre insisterer på at få morgenmad, fordi de er sultne. Spiser far eller mor eller begge ikke morgenmad, gør barnet det ofte heller ikke. Spiser storebror ikke morgenmad, gør lillebror det heller ikke.
Stemning.
Stemning har afgørende betydning for spisning. Sidder barnet blandt fortravlede forældre i en stemning af at skulle skynde sig, kan det koste appetitten. Sidder barnet alene kan det koste appetitten. Det er vigtigt at se på både vaner og stemning. Ro og stemning er vigtigt både i daginstitution og skole. Ro, rammer og tid til at spise er en forudsætning for spisning og trivsel.
At få kroppen med.
Det kan være en plage for barnet hele tiden at blive mindet om at spise. Det er en balancegang at holde et vågent øje og samtidig lade barnet være. Kroppen er en fin adgang til at lære barnet at mærke sult. Forskellige lege, vejrtrækning, opmærksomhedsøvelser, gennemgang af kroppen kan være en hjælp til også at mærke maven og forhåbentlig fornemmelsen af sult. At tale med børn om, hvordan sult kan føles er en hjælp. Maven rumler, ondt i maven, tom i maven, kvalme m.m.
Mange børn mærker ikke tørst. De tror, de er sultne, men hvis de bliver budt et glas vand drikker de det lynhurtigt og beder om et glas mere. ”Du var sørme tørstig, selvom du troede, at du var sulten”.
Søvn.
Det er ikke nyt, at søvn og trivsel hænger nøje sammen. Mangel på søvn sætter også sine spor på spisning. Det trætte barn magter måske ikke at spise, men vælger i stedet at sidde og pille lidt i maden.
Lykkes det ikke at få spist morgenmad, er det vigtigt, at barnet tilbydes morgenmad i daginstitutionen eller har en ekstra madpakke i tasken til 10 pausen i skolen og at der er ramme og tid til at spise.
Der skal brændstof til os alle for at klare en dag i daginstitution, i skole og på job. Der skal mad til.
