Blog
Nekrolog over fedtskatten
- hvilken effekt kan vi sige den har haft
Hele verden holdt vejret, da et næsten enstemmigt folketing 17. marts 2010 stemte for en indførsel af en afgift på 16 kroner per kilo mættet fedt indeholdt i fødevaren. Loven trådte i kraft d. 1. oktober 2011. Årsagen til den store mediebevågenhed var ikke, at Danmark indførte en skat på fødevarer, idet skatter og afgifter på især luksusfødevarer som sodavand, alkohol og cigaretter har været kendt længe, men at det var første gang et land indførte en afgift på et næringsstof, der findes naturligt i mange fødevarer. Nu har regeringen og Enhedslisten bestemt, som en del af finansloven, at fjerne fedtskatten igen, kort efter at den har fejret 1 års fødselsdag og sammen med den at aflive en tilsvarende sukkerafgift før dennes fødsel. For en del af os står dødsårsagen endnu uklart.
HVAD SKER DER NÅR VI INDFØRER SKATTER OG AFGIFTER?
Der er flere ting på spil, når vi indfører skatter og afgifter på nogle typer fødevarer og ikke på andre. De relative priser ændrer sig, så de beskattede fødevarer bliver relativt dyrere. Hvor meget forbruget ændrer sig, er afhængigt af, hvor mange alternative produkter, der er tilgængelige. Forbrugeren kan eksempelvis købe et billigere, men lige så fedtholdigt produkt, købe det samme produkt, men i en billigere butik eller køre over grænsen for at købe det samme. Alternativt kan han, som det jo er formålet med fedtskatten, købe et mindre fedtholdigt og derfor mindre afgiftsbelagt produkt eller stoppe med at købe produkter af denne type. Hvis forbrugeren bare vil have produktet, uanset hvad det koster, vil forbruget ikke ændre sig og forbrugeren skal bruge flere penge for at få de samme fødevarer som før. Sidst men ikke mindst er det ikke sikkert at detailhandlen og producenterne vælter hele fedtskatten over på forbrugerne. Et andet stort spørgsmål er om skatter og afgifter øger eller mindsker den sociale skævhed i befolkningens sundhed. For at mindske skævheden skal afgiften havde den største effekt på de grupper i befolkningen, der har det største indtag af mættet fedt, og dermed også den største forekomst af hjertekarsygdomme og fedme, nemlig de kortuddannede og lavindkomstgrupperne. Studier viser, at forbrugere med lav indkomst er mest følsomme over for prisændringer, men ofte er det samtidig også de forbrugere, der har færrest ressourcer og overskud til at overveje en kostændring. Hvis familien ikke har overskud til at ændre kostvaner, vil afgiften medføre, at de fødevarer der normalt købes er blevet dyrere. Dermed kan der blive færre penge til sunde fødevarer.
DIAGNOSE SØGES
Det store spørgsmål er, hvorfor fedtskatten nu er afgået ved døden? Fedtskatten blev indført med et erklæret sundhedsfremmende formål. Så den første diagnose man kunne overveje er, om fedtskatten ingen effekt har haft på forbruget af de usunde fødevarer. Der er endnu ikke tegnet noget entydigt billede af den samlede effekt, men de fleste offentliggjorte tal tyder på, at fedtskatten har haft en effekt på forbruget af de varetyper, der indeholder mest mættet fedt og dermed har været hårdest beskattet, eksempelvis fløde, smør, kiks og småkager. Så vi har svage indikationer på, at det ikke er på basis af effekten, vi skal stille en diagnose.
Fedtskatten var en del af forårspakken 2.0, og formålet med fedtskatten var også at finansiere skattelettelser på arbejde. Til det formål skulle fedtskatten give et årligt provenu på 1.2 milliard danske kroner. Ifølge Skat forventes afgiften at indbringe i omegnen af dette beløb, så vi kan heller ikke stille diagnosen på basis af dette. Man kunne også overveje, om fedtskatten blev aflivet, fordi den rammer skævt i befolkningen, men det er der ingen der har undersøgt. Så det ved vi ikke. En øget grænsehandel kunne også være en rimelig årsag, men her har vi heller ikke nogen klar dokumentation for hverken det ene eller det andet. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at fedtskatten har givet anledning til øgede administrationsomkostninger i erhvervslivet. Landbruget, producenter og detailhandlen har brokket sig højlydt, dels over at deres produkter skulle pålægges flere afgifter, og især over papirarbejdet. Det har nemlig været pålagt dem at fremskaffe dokumentation for indholdet af mættet fedt i varerne, også de importerede.
NEKROLOG
De fleste nekrologer plejer at opsummere afdødes bedrifter i løbet af dennes levetid. Vi kan i hvert fald konkludere at fedtskatten har holdt en del journalister beskæftiget gennem dens levetid, idet både indførslen og afskaffelsen af fedtskatten har medført en voldsom, og til tider ophedet, debat i medierne. Det er straks sværere at opsummere de resterende bedrifter, idet vi, for at kunne dokumentere de ønskede og uønskede sundhedsmæssige effekter på langt sigt, skal analysere forbrugernes adfærd som følge af afgiften og forudsige, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser den ændrede adfærd har. Vi skal vurdere om afgiften er progressiv eller regressiv, og om de mest sårbare grupper rammes unødvendigt hårdt af afgiften. I disse analyser skal vi også inddrage detailhandlens prissætning, og i hvor høj grad denne arbejder med eller imod den ønskede effekt af afgiften. Endelig, for at lave en tilbundsgående evaluering der kan sige os noget om den samlede effekt af fedtskatten, bør vi også inddrage omkostningssiden i form af mistet konkurrenceevne, administrationsomkostninger samt øget grænsehandel og holde disse op imod fordelene i form af befolkningens øgede velfærd og produktivitet som følge af et bedre helbred, sparede sygehusudgifter med videre. En sådan analyse kan give et indblik i om den ønskede sundheds forbedring kan opnås til en rimelig ”pris” eller om man kan opnå den samme effekt langt billigere via andre tiltag.
Der kan være mange gode, både sundhedsmæssige og økonomiske, grunde til at fedtskatten er blevet afskaffet og lige så mange gode grunde til at vi skulle have beholdt den, men lige præcist hvad der ligger til grund for at den er afgået ved døden er stadig uklart.
