Har du madlavningskompetencer (nok)?

Fødevarestyrelsen vil have elever til at finde løsninger til fremtidens fødevareproduktion

Nyt undervisningsmateriale fra Fødevarestyrelsen, Madkulturen og Gyldendal skal lære eleverne i folkeskolen om, hvordan den mad, vi spiser, påvirker sundhed og klima

Anne Pøhl Enevoldsen

Madkulturen: Danmark har brug for en skole med håndværk og maddannelse

Oplevelser med madglæde og håndværk i skolen er en vigtig del af løsningen for en trægt fødevarebranche – og for vores madkultur

Judith Kyst

Bælgfrugter i Børnehøjde - starter den plantebaserede kostrevolution blandt de unge i skolen?

Bent Egberg Mikkelsen

25.000 måltider og mundfølsomhed

25.000 måltider har et barn på 11½ år spist, hvis det følger de officielle anbefalinger med 6 måltider om dagen. Ca. 3600 måltider har et barn spist i skolen fra 0-5 klasse. 10-pause, frokost og senere eftermiddagsmad i SFO. Nogle har også spist morgenmad i SFO.

Birgitte Flensholt

Tag den nye kostrådscirkel med i køkkenet

Der skal ”syn for sagen” hos både lærere og elever, når de træder ind i madkundskabslokalet. Det er i hvert fald det ønske og håb, vi har i Fødevarestyrelsen med den nye Kostrådscirkel, som til januar kan bestilles som plakat. Den gør det nemlig nemmere for både lærere og elever at forstå og arbejde med kostrådene.

Anne Pøhl Enevoldsen

Børn i køkkenet? Ja tak!

Børn kommer i mindre og mindre grad med i køkkenet derhjemme. Vi skal ikke være overskudsmennesker og lave alt fra bunden sammen med vores børn hver dag. Måske der er hjælp at hente via convenience, øget fokus på madkundskabsundervisningen og aktiviteter som Madskoler.

Line Munk Damsgaard

Børnene bliver glemt i en travl madkultur

I 2022 er børnene endnu mindre med i køkkenet end før coronapandemien, viser en ny undersøgelse af danskernes madlavning. Det efterlader en endnu større opgave for skolen som en vigtig platform for maddannelse

Judith Kyst

Giv planterne hovedrollen på tallerkenen

Det plantebaserede køkken har potentialet til at blive det nye paradigme i gastronomien. Men der er behov for, at både fagfolk og vores børn og unge lærer at lave mad af planter helt fra barnsben, hjemme og i skolen.

Anne-Birgitte Agger

Ideelle betingelser for skolemad?

Skolemad er en oplagt mulighed for at skabe fællesskab, læring og danne elever i folkeskolen, men riget fattes penge. Hvilken mening giver det at skabe forudsætningerne for læring gennem mad, hvis kvaliteten af undervisningen forringes som følge af de kraftige besparelser på skoleområdet, som mange kommuner ser ind i?

Skolemad og den plantebaserede måltidsrevolution - måske vi to skal samme vej?

Skolemaden og den plantebaserede måltidsrevolution er to store forandringsagendaer der banker på døren de kommende år. Så hvordan kan vi skabe bedst mulig synergi mellem de to? Skal vi overhovedet have skolemad og i så fald skal den bygge på traditionelle dansk spise mønstre eller er det netop anledningen til at begynde at opbygge en ny klima- og ungdomsvenlig madkultur. En kultur der i højere grad bygger på planteproteiner? Og en kultur der ikke bare indbefatter at vi spiser mere plantebaseret, men at vi lærer om hvorfor det er nødvendigt og dermed for skabt den nødvendige handlekompetence der skal være med til at fremtidssikre vores fødevaresystem? Følg med i denne blog der ridser de to udviklinger op og peger på felter hvor de to kan befrugte hinanden.

Bent Egberg Mikkelsen

Gode madvaner er en fælles sag. Nyt undervisningsmateriale hjælper til at skabe dem

Vores individuelle sundhed og livskvalitet afhænger af, hvad vi putter i munden. Men mad- og måltidsvaner skabes bedst i fællesskab. Det får 6.-klasserne nu hjælp til at gøre i det gratis undervisningsmateriale ”Fra kostråd til madkultur”

Judith Kyst

De officielle Kostråd rykker ind i madkundskabsundervisningen

Der skal i bogstavelig forstand andre boller på suppen, hvis fremtidens forbrugere skal spise sundt og klimavenligt. Derfor rykker De officielle Kostråd nu ind i madkundskabsundervisningen i landets klasselokaler.

Anne Pøhl Enevoldsen

Licensfinansieret reklame for sukker og slik til børn?

- eller er Juniorbagedysten skjult markedsføring?

Madkundskaben i skolen lider nød – og det er et samfundsproblem!

Bedre tid, efteruddannelse og økonomi til undervisningen står højest på lærernes ønskeliste til et styrket madkundskabsfag. Nu skal løsningerne på bordet – for lærernes, børnenes og samfundets skyld

Judith Kyst

Koordiner sociale og sundhedsfaglige indsatser i arbejdet mod social ulighed i sundhed

At få socialt udsatte børn – og voksne – til at spise sundere kræver mere end at have fokus på kosten. Der skal en helhedstænkning til, hvor man forstår og arbejder med de grundlæggende faktorer for social ulighed i sundhed.

Line Munk Damsgaard

Spørg jeres elever: Hvad f*ck er en bælgfrugt?

Bælgfrugter er det nye sort i maduniverset. De har fået en central plads i De officielle Kostråd, som kobler klima og sund mad sammen. Og som fremtidens forbrugere er det vigtigt, at også jeres elever – den nye generation af børn og unge – lærer, hvad en bælgfrugt er. For det er en vigtig del af en mere klimavenlig kost. I Fødevarestyrelsen har vi derfor et ørehængende budskab til jeres elever.

Anne Pøhl Enevoldsen

Er den gamle gartner ved at gå på pension?

Er fødevaresektoren ved at blive grå frem for grøn? Og er det slut med at plante smil og plante solskin?

Bent Egberg Mikkelsen

Har du madlavningskompetencer (nok)?

Er du god (nok) til at lave mad? Og hvad egentlig med den næste generation - lærer vi vores børn at lave mad?

Spis din skolemad – og grin hele vejen ned i banken

Noget i den stil er budskabet i den satsning på skolemad som OECD har kastet sig ud for at skabe opmærksomhed omkring værdien af gode og tværfagligt orienterede politikker for mad på skolen.

Vær med til at kortlægge madkundskabsfaget

Madkulturen vil gerne understøtte den fortsatte udvikling af madkundskabsfaget. Derfor beder vi alle, der underviser i madkundskab, om at besvare et spørgeskema om fagets status og fremtid.

Nye Kostråd til Måltider i skolen – godt for sundhed og klima

Hver dag svinges gryder og pander, når en del af landets skoleelever står klar med glubende appetit i frokostpausen. Nu er der en god nyhed til skolelever med hang til sund mad og som gerne vil gøre en forskel for klimaet.

Nervepirrende deadline for erhvervsskolerne venter lige om hjørnet

Inden 1. marts skal afgangseleverne beslutte, hvad de vil bruge sig selv på, når de forlader folkeskolen. For os på erhvervsskolerne er det en årlig deadline, vi ser på med spænding. Vi ser frem til, at flere elever vælger håndværksvejen og vores skoler. Men vi frygter også, at de fortsat fravælger de kreative madhåndværksfag til fordel for gymnasiet.

Nyt undervisningsmateriale om hygiejne

Mange børn og unge er kommet på fornavn med virus og bakterier gennem de seneste år.

Positive langtidseffekter af sund skolemad i Sverige -

medens danske børn har rekord i ugentligt indtag af slik..

Positive langtidseffekter af sund skolemad i Sverige -

- medens danske børn har rekord i ugentligt indtag af slik..

Sådan får vi gode måltider ind i skoledagen

Det fælles måltid er en vigtig institution i vores madkultur – og en arena for at gøre en samfundsforskel til hverdag. I folkeskolen kan en stærk kultur om måltidet tænkes ind, ikke kun gennem undervisningen i madkundskab, men også i spisepauserne. Som lærer er der især tre ingredienser i det gode måltid at være opmærksom på.

Madhistorier

Mad, sport, vejret og folkeskolen forbeholder de fleste sig ret til at have en mening om. Det samme gælder kræsenhed, som kan opfattes som et spørgsmål om opdragelse, men spisning og madmod er en udviklingsproces over tid. Der kan gemme sig vigtige historier bag.

Da fredagsslik blev til hverdagsslik

I foråret 2020 meldte corona sin ankomst, og danskerne blev i stort omfang sendt hjem. Pludselig skulle børn og mange voksne passe henholdsvis skole og arbejde hjemmefra. Hverdag og weekend smeltede sammen, og en undersøgelse af voksne danskernes kostvaner under nedlukningen har vist, at forbruget af slik, kager og andre søde sager steg voldsomt under nedlukningen. Det er nærliggende at tro, at også børn og unge har spist og drukket mere, da forældre næppe kun købte ind til sig selv. Nye officielle maksimumsgrænser for søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke kan (muligvis) få os tilbage på sporet.

Er der brug for en særlig digital dannelse omkring madspild?

Og kan vi tage de første spadestik i skolen? At danne børn og unge til at kunne forholde sig til almene samfundsmæssige og hverdagslivsorienterede forhold er en naturlig del af skolegangen. Og når det gælder fødevarer og forbrug, har vi længe talt om at maddannelse er en naturlig del af lærings- og dannelsesprocesserne i folkeskolen. Men med klimakrisen er den klassiske maddannelsesforståelse gået hen og blevet for snæver. Klimaets forandring, naturens skrøbelighed, truslen mod biodiversiteten og udfordringerne i at kunne brødføde en sulten planet. Alt sammen noget som der er et kæmpe læringspotentiale i for folkeskolens elever. Men som må passes ind i et nyt og mere klimasikret maddannelsesbegreb. Forståelse for og viden om madspild og en cirkulær fødevareøkonomisk tænkning er et oplagt eksempel, hvor skolen kan gøre en forskel. Og det er der stigende international enighed om.  Sammen med forskere har Kina og Brasilien, har vi på KU med forsknings- og netværksprojektet SELEA21 igennem et godt stykke tid, været i gang med at ny-fortolke maddannelsesbegrebet til bedre at kunne håndtere bæredygtighed, cirkulær fødevareøkonomisk tænkning og læring om madspild.

Er der brug for en særlig digital dannelse omkring madspild?

Og kan vi tage de første spadestik i skolen? At danne børn og unge til at kunne forholde sig til almene samfundsmæssige og hverdagslivsorienterede forhold er en naturlig del af skolegangen. Og når det gælder fødevarer og forbrug har vi længe talt om at maddannelse er en naturlig del af lærings- og dannelsesprocesserne i folkeskolen. Men med klimakrisen er den klassiske maddannelsesforståelse gået hen og blevet for snæver. Klimaets forandring, naturens skrøbelighed, truslen mod biodiversiteten og udfordringerne i at kunne brødføde en sulten planet. Alt sammen noget som der er et kæmpe læringspotentiale i for folkeskolens elever. Men som må passes ind i et nyt og mere klimasikret maddannelsesbegreb.  Forståelse for og viden om madspild og en cirkulær fødevareøkonomisk tænkning er et oplagt eksempel hvor skolen kan gøre en forskel. Og det er der stigende international enighed om.  Sammen med forskere har Kina og Brasilien har vi på KU med forsknings- og netværksprojektet SELEA21 i igennem et godt stykke tid været i gang med at ny-fortolke maddannelsesbegrebet til bedre at kunne håndtere bæredygtighed, cirkulær fødevareøkonomisk tænkning og læring om madspild.

Er der brug for en særlig digital dannelse omkring madspild?

Og kan vi tage de første spadestik i skolen? At danne børn og unge til at kunne forholde sig til almene samfundsmæssige og hverdagslivsorienterede forhold er en naturlig del af skolegangen. Og når det gælder fødevarer og forbrug har vi længe talt om at maddannelse er en naturlig del af lærings- og dannelsesprocesserne i folkeskolen. Men med klimakrisen er den klassiske maddannelsesforståelse gået hen og blevet for snæver. Klimaets forandring, naturens skrøbelighed, truslen mod biodiversiteten og udfordringerne i at kunne brødføde en sulten planet. Alt sammen noget som der er et kæmpe læringspotentiale i for folkeskolens elever. Men som må passes ind i et nyt og mere klimasikret maddannelsesbegreb. Forståelse for og viden om madspild og en cirkulær fødevareøkonomisk tænkning er et oplagt eksempel hvor skolen kan gøre en forskel. Og det er der stigende international enighed om. Sammen med forskere har Kina og Brasilien har vi på KU med forsknings- og netværksprojektet SELEA21 i igennem et godt stykke tid været i gang med at ny-fortolke maddannelsesbegrebet til bedre at kunne håndtere bæredygtighed, cirkulær fødevareøkonomisk tænkning og læring om madspild. Og med et godt øje til hvordan teknologi og digitalitet kan spille med.

Sæt frugt, grønt og bæredygtighed på skoleskemaet!

Danmark er som medlem af FN forpligtet til at opnå resultater indenfor bæredygtig udvikling, som er beskrevet i FN’s 17 verdensmål .

’Coronaen har fået skovlen under Aalborgs skoleboder’…

Kost- og Ernæringsforbundet kritiserer lukningen.

Spisepausen: Mere end bare madpakker

En god spisepause i skolen er så meget mere end det, der ligger i madpakken. I Fødevarestyrelsen har vi derfor brugt coronapausen til at ”nørde” i, hvad der skal til for at skabe gode rammer om måltiderne i skolen. Med vores nye guide ”Rammer om det gode måltid” til skoler kan I finde inspiration til, hvordan I som skole kan sætte fokus på måltidet – ikke kun for madens skyld men fordi måltidet også kan styrke trivsel og fællesskab og skabe fundament for udvikling af sunde mad- og måltidsvaner.

Madkulturen i dag – og i fremtiden?

Et stærkt samfund kræver en stærk madkultur. Derfor er det afgørende, at vi som befolkning kan finde ud af at lave velsmagende, sund og bæredygtig mad til os selv.

Hvordan kan en folkesundhedslov styrke folkeskolen?

Børn og unge mistrives i højere og højere grad og uligheden i sundhed vokser. Kan en folkesundhedslov være en af løsningerne og hvordan kan arbejdet i folkeskolen bidrage?

Hvordan kan en folkesundhedslov styrke folkeskolen?

Børn og unges sundhed i Danmark halter og der er stor ulighed i sundhed. Kan en samlet folkesundhedslov være en af løsningerne og hvilke bidrag har Folkeskolen til dette?

3 gode tilbud????

Jeg løfter ikke pegefinger, men øjenbryn. Jeg undrer mig. Disse tilbud skriger til himlen. Hvad skal til de til for? Og er vi tjent med dem?

Fødevarerne, Fredagene & Fremtiden

Skal vi indstille os på en ny dynamik, når det gælder den grønne omstilling i fødevaresystemet? Vi står vi overfor, en ny generation - herunder ikke mindst en skoleungdom – der har indset at eksperternes store udfordring ser ud til at være, at de er eksperter på en tidligere version af samfundet. At forskningen i sin natur er tilbageskuende og i overvejende grad arbejder med historiske data. Det er blevet helt åbenbart på et område, hvor vi alle med en vis ret kan tillade os at være eksperter. Dagliglivspraksisserne, vores fødevarer, anvendelsen af naturen, biodiversiteten, de store fælles goder – og naturligvis klimaet. Men hvad betyder det for den læring og praksis om mad, der finder sted i folkeskolen? Følg med i denne blog hvor du kan komme på rundtur i projekterne UMAGE, SESAM og SELEA. Og hvor jeg giver et bud på hvorfor unge menneskers løsninger måske kan kvalificere sig til at blive nogle af de ”gamechangers” som både FN’s globale top møde om fødevaresystemer 2021 og det københavnske World Food Summit i foråret taler så meget om. Og hvor jeg kommer med et bud på hvad det så kan komme til at betyde for den læring i skolen der har med mad at gøre

Fødevarerne, Fredagene & Fremtiden

Skal vi indstille os på en ny dynamik, når det gælder den grønne omstilling i fødevaresystemet? Vi står vi overfor, en ny generation - herunder ikke mindst en skoleungdom – der har indset at eksperternes store udfordring ser ud til at være, at de er eksperter på en tidligere version af samfundet. At forskningen i sin natur er tilbageskuende og i overvejende grad arbejder med historiske data. Det er blevet helt åbenbart på et område, hvor vi alle med en vis ret kan tillade os at være eksperter. Dagliglivspraksisserne, vores fødevarer, anvendelsen af naturen, biodiversiteten, de store fælles goder – og naturligvis klimaet. Men hvad betyder det for den læring og praksis om mad, der finder sted i folkeskolen? Følg med i denne blog hvor du kan komme på rundtur i projekterne UMAGE, SESAM og SELEA. Og hvor jeg giver et bud på hvorfor unge menneskers løsninger måske kan kvalificere sig til at blive nogle af de ”gamechangers” som både FN’s globale top møde om fødevaresystemer 2021 og det københavnske World Food Summit i foråret taler så meget om. Og hvor jeg kommer med et bud på hvad det så kan komme til at betyde for den læring i skolen der har med mad at gøre.

10. klasse – et år med masser af mad og mod på livet

Man behøver ikke tage på efterskole for at blive klog på sig selv. Et år hos os samler, med synergien fra vores maduddannelser, mange af de 9. klasses-elever op, som trænger til succeser og håb for fremtiden.

Nye kostråd og madkundskab i skolen.

Fødevarestyrelsen har netop lanceret de nye officielle kostråd, hvor danskerne får vejledning og gode råd om, hvordan vi kan spise sund mad, der også er klimavenlig. Hvad kræver det at nå frem imod de nye officielle kostråd i skolen? Denne ernæringskommentar er udarbejdet i tæt samarbejde med BA i ernæring og sundhed, Kristina Westgate, og ser nærmere på, hvordan de nye kostråd kan blive en del af madkundskab i skolen.

Landbrugets skoletjeneste

I mere end 40 år har landmænd via landbrugets skoletjeneste inviteret skoleklasser på besøg for at lære børnene om, hvor maden kommer fra. Et populært initiativ! Og ikke mindst et vigtigt initiativ, som bestemt ikke er blevet mindre vigtigt i en tid, hvor madens vej fra jord til bord til tider synes brolagt med misforståelser og uvidenhed.

Varmt madtilbud på alle skoler i Århus Kommune

Nye produktionskøkkener etableres over en 10-årig periode

Verdens bedste nyhed om sundere mad til skolebørn? - Det virker!

Velfærdsamfundet har forsynet det moderne menneske med et utal af muligheder. Men det har osse efterladt politikmagere og beslutningstagere med eet stort problem. For hvad gør man ved usunde spisevaner, overvægt og fedme blandt børn, i en verden hvor vi traditionelt sætter individets frie valg og en dynamisk markedsøkonomi meget højt? Og hvor indgreb, forbud, restriktioner, skatter og afgifter ikke just ligger øverst i den almindelige politikers værktøjskasse over foretrukne politiske instrumenter? Man kigger til skolen! Og den gode nyhed er at interventioner, der vil fremme sundere mad til skolebørn, virker. Det er en af hovedpointerne i en ny videnskabelig artikel som jeg, sammen med to medforskere, netop har fået optaget i tidskriftet Nutrients.

Verdens bedste nyhed om sundere mad til skolebørn? - Det virker!

Velfærdsamfundet har forsynet det moderne menneske med et utal af muligheder. Men det har osse efterladt politikmagere og beslutningstagere med eet stort problem. For hvad gør man ved usunde spisevaner, overvægt og fedme blandt børn, i en verden hvor vi traditionelt sætter individets frie valg og en dynamisk markedsøkonomi meget højt? Og hvor indgreb, forbud, restriktioner, skatter og afgifter ikke just ligger øverst i den almindelige politikers værktøjskasse over foretrukne politiske instrumenter? Man kigger til skolen! Og den gode nyhed er at interventioner, der vil fremme sundere mad til skolebørn, virker. Det er en af hovedpointerne i en ny videnskabelig artikel som jeg, sammen med to medforskere, netop har fået optaget i tidsskriftet Nutrients.

Verdens bedste nyhed om sundere mad til skolebørn? - Det virker!

Velfærdsamfundet har forsynet det moderne menneske med et utal af muligheder. Men det har osse efterladt politikmagere og beslutningstagere med eet stort problem. For hvad gør man ved usunde spisevaner, overvægt og fedme blandt børn, i en verden hvor vi traditionelt sætter individets frie valg og en dynamisk markedsøkonomi meget højt? Og hvor indgreb, forbud, restriktioner, skatter og afgifter ikke just ligger øverst i den almindelige politikers værktøjskasse over foretrukne politiske instrumenter? Man kigger til skolen!

Sund Formidling

Kolesterol er farligt … eller er det nødvendigt?’ Myter og anekdoter om ernæring og sundhed florerer i store mængder i diverse medier, og de er med til at gøre danskerne forvirrede og usikre på, hvad der er op og ned i debatten om sundhed og ernæring. Men hvordan opstår myter? Og hvordan undgår sundhedsformidlere, skribenter, bloggere og meningsdannere til at bidrage til yderligere mytedannelse? Det sætter podcastserien Sund Formidling fokus på i løbet af tre episoder. Podcastserien er produceret af videnskab.dk i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen – som en erstatning for konferencen Sundhed i Medierne 2020, der i år blev aflyst grundet COVID-19.

Sund Formidling

Myter og anekdoter om ernæring og sundhed florerer i store mængder i diverse medier, og de er med til at gøre danskerne forvirrede og usikre på, hvad der er op og ned i debatten om sundhed og ernæring. Men hvordan opstår myter? Og hvordan undgår sundhedsformidlere, skribenter, bloggere og meningsdannere til at bidrage til yderligere mytedannelse? Det sætter podcastserien Sund Formidling fokus på i løbet af tre episoder.

Hindbærroulader over skærmen

Kriser kræver ofte kreativ omstilling, ikke mindst i køkkenet, hvor coronanedlukningen såvel som tidligere kriser har tvunget os til at være innovative. Det gælder også for Madkamp.

Kan man bage roulade over skærmen?

Kriser kræver ofte kreativ omstilling, ikke mindst i køkkenet, hvor coronanedlukningen såvel som tidligere kriser har tvunget os til at være innovative. Det gælder også for både sidste års og dette års Madkamp.

SESAM SESAM – nu lukker vi porten op til det magiske læringsrum

- et rum hvor det hele handler om fødevaresystemets grønne omstilling

Sesam sesam – nu lukker vi porten op til det magiske læringsrum

- et rum hvor det hele handler om fødevaresystemets grønne omstilling

Det nye år bringer nye officielle kostråd

Ligesom tidligere bygger budskaberne på evidens for sammenhængen mellem kost og sundhed, men som noget nyt forholder rådene sig også til, hvor meget kosten belaster klimaet.

Pitstop - måltider og madmod

Der er flere veje til sunde liv - racerbiler er en af dem. Det er en kunst at møde et barn med spiseudfordringer på barnets præmisser. Med Filip lykkedes det ved at vise ham bøger med racerbiler biler. Filip faldt pladask for en flot Ferrari og dermed var der kontakt.

Pitstop - måltider og madmod

Der er flere veje til sunde liv - racerbiler er en af dem. Det er en kunst at møde et barn med spiseudfordringer på barnets præmisser. Med Filip lykkedes det ved at vise ham bøger med racerbiler. Filip faldt pladask for en flot Ferrari og dermed var der kontakt.

International kampdag mod madspild: Science undervisningen kan tiltrække unge langt bredere med tematiseret og Projekt Baseret Læring.

Og nu vil de unge fra Læringshuset Nærheden vise hvor langt de er kommet med Smart Home løsninger mod madspild. 48 elever fra Hedehusene har gjort sig ekstra UMAGE de seneste måneder i projekt Unge Madspilds Genier. Og i dag den 29/9 på den internationale madspildsdag i september har de så fået muligheden for at vise deres prototyper og løsninger frem for fødevareminister Mogens Jensen.

Hvordan får vi flere elever til at vælge erhvervsskolevejen?

Mange af vores elever har aldrig hørt om erhvervsuddannelserne i folkeskolen. Vi har brug for, at lærerne ved mere om os, ellers får vi aldrig flere faglærte.

Mad og bevægelse i fællesskaber

Rapporten ”Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge (2018)” udgivet af Vidensråd for forebyggelse anfører, at det er veldokumenteret, at sunde mad- og måltidsvaner kan være med til at fremme og bevare et godt helbred livet igennem. Gode mad- og måltidsvaner medvirker bl.a. til at forebygge overvægt og svær overvægt og dertilhørende alvorlige komplikationer på både kortere og længere sigt.

Da covid-19 tog grydeskeen ud af hånden på os, greb vi fat om piskeriset

Det har været en turbulent tid med mange aflysninger af stort som småt for os alle. Noget har nærmest været en lettelse, mens andet har gjort rigtig ondt at måtte aflyse. For mig personligt var aflysningen af sommerens Madskoler en af de større mavepustere.

Tid til en folkeskole med køkken, køkkenleder og spisesal

– behøver det være så svært ?

Skolevægring og mad

Mad løser ikke alt, men intet løses uden. Det er for kækt at sige, at skolevægring løses med mad, men mad er en væsentlig faktor omkring skolevægring.

Skal børn og unge have en stemme i kampen mod madspild? Unge MAdspilds GEnier er i luften. Og de kommer til at gøre sig UMAGE

Er vi gode nok til at lytte til unge mennesker og deres evne til at finde innovative løsninger på globale udfordringer? Og går vi dermed glip af værdifulde og kreative løsninger når det gælder indsatsen for at indfri verdensmålene? De seneste års debat og klimakrise peger på at vi skal være bedre. Kan vi f.eks. bruge undervisningen i skolen til at skærpe kampen mod madspild? Og kan vi sigte mod at udnytte denne læring til at ruste den unge generation bedre når det gælder de kvalifikationer som fremtidens arbejdsmarked kræver? F.eks. i form af evnen til design tænkning, kritisk reflektion, arbejde i grupper, forståelse af science principper og ikke mindst evnen til at ”tænke digitalt”. Ja – men vi skal gøre os UMAGE! Og netop det at gøre sig UMAGE har givet navn til de Unge MAdspilds GEnier der nu er i luften. Fem skoler, fem projektledere og fem forskellige digitale/science tilgange arbejder nemlig hen over foråret målrettet med madspild og sciencekapital. Og hvilken dag er mere velegnet til at præsentere en særlig indsats for verdensmål nr. 12.3 end netop den 12 marts? Som medlem af en europæisk ekspertgruppe om ”Citizen Science in the Classroom” har jeg de seneste dage haft muligheden for at diskutere hvordan vi i skolen understøtter unge menneskers bidrag til at udvikle science baserede løsninger på klimaudfordringerne. Og til at komme med et dansk bud på hvordan vi helt konkret kan arbejde med madspild som eksempel på hvordan skolen og de unge kan få en stemme i løsningen af en af tidens store problemer for fødevaresystemet. Og med fem skoler godt i gang er vi godt forberedt på at komme med et science og digitalt støttet bud på den nationale madspildsdag som fødevareministeren netop har annonceret til afholdelse den 29. September 2020.

Unges klima-shitdetektor kræver handling

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at unge har taget klimaspørgsmålet til sig. De vil ikke spises af med fortidens - og nutidens – tankeløse forbrug af ressourcer, miljøskadende kultur og væremåder.

Et sundhedspædagogisk spørgsmål om folkeskolens didaktiske fokus og ansvar for dannelse af elevernes madkultur, madtrend og prioritering, via valgfaget madkundskab: ”Har du lavet mad med din familie i dag?”

Artiklen, som er udarbejdet i et tæt samarbejde med Anita Lagoni (BA i ernæring og sundhed og kandidat i pædagogik) ønsker at sætte fokus på, hvordan lærernes rolle og det didaktiske perspektiv på valgfaget madkundskab, kan skabe lyst, kompetencer og større forudsætninger for elevernes kobling imellem teori og praksis, udenfor skoletiden. Skal der tænkes mere helhedsorienteret imellem skole, fritid og hjem? Skal eleverne have hjemmearbejde for i faget og hvis dette er tilfældet, hvordan kan det praktiseres? Skal lærerne udlevere vejledende materiale der opfordrer og motiverer elevernes deltagelse i madlavningen i hjemmet, eller måske endda søsætte sociale madfællesskaber udenfor skoletiden og i så fald, hvem skal understøtte dette?

Giv børnene (mad)kundskaber, så de kan være med i kampen mod madspild

Tallene for den mad der spildes, er svimlende høje. Ud over at madspild har en væsentlig klimabelastning har det også en betydelig økonomisk betydning. Madspildet er størst i det private. Derfor giver det rigtig god mening, at også børnene lærer om madspild og ikke mindst opnår kundskaber til at kunne minimere madspild – og det helt ideelle sted at lære herom er ”hands on” i køkkenet.

Er skolemad en død sild ?

Eller er der håb forude for de skoler og forældre, der ønsker skolemad for alle?

Grønne madvaner kræver råvarekendskab og køkkenfærdigheder

Bælgfrugter er blevet en del af mange unges madrepertoire, men kendskabet til almindelige danske grøntsager i sæson er til gengæld lavt, ligesom manglende madlavningsevner er en barriere.

Madmyter – sundt eller falsk

Det kan være svært at finde rundt i junglen af sundhedsinformation, både for os som voksne og for vores børn. I Fødevarestyrelsen har vi derfor udgivet en række nye film, som skal gøre os klogere på nogle af alle madmyterne.

Hvad kan New Yorks borgmester lære af en københavnsk folkeskoleelev?

Senere på ugen samles borgmestre og beslutningstagere fra hele verden i København under C40 for at dele viden om effektive klimaløsninger. Jeg håber, at de tager inspiration fra Københavns madskoler med hjem i rygsækken efter endt besøg.

Hvordan skal vi forholde os til al den sundhedsinformation?

Læreren har en mening om det, forældrene har en mening om det, yndlingsbloggeren har en mening om det. Jeg snakker om MAD. Hver dag bliver eleverne bombarderet med meninger om hvad der er godt at spise, sundt at spise eller bare smager godt – eller dårligt. For at kunne navigere i junglen af madmyter og sundhedsråd burde vi alle konstant være opmærksomme på hvilke valg vi foretager os. Når vi er i supermarkedet, åbner køleskabet, står ved buffeten, smører madpakke og så videre. Men det er jo ikke muligt. Derfor skal vi ruste eleverne til kritisk vurdering, så de er klar over hvor de får deres viden fra og hvad de skal sortere fra.

Lykken findes - også uden en akademisk uddannelse

Der er behov for et opgør mod akademiseringen af vores uddannelsessystem, hvis vi i Danmark fortsat skal have gastronomi og hoteller i verdensklasser. Selvransagelsen begynder hos os forældre og i folkeskolen. Måske skal vi som forældre – og som samfund - tænke vores børns lykke på ny. Måske vi står over for et paradigmeskifte?

To halve med science og bit-pålæg. Kan vi samskabe innovative spiselige læringsforløb i samarbejde med unge talenter?

Science, teknologi forståelse og den digitale skole. STEM principper og 21st century skills. Diskussionen kører hurtigt for tiden. Er folkeskolen parat til at klæde vores børn og unge på til den hurtige teknologiske udvikling? På AAU har vi igennem et par år arbejdet med at udvikle maddannelses træning, som er mere sensitiv i forhold til den gældende skole dagorden. Senest på World Food Summit-mødet hvor vi, med Fødevareministeriet som vært, demonstrerede et koncept for ”rapid prototyping” af smarte - og spiselige - læringsstationer. Stationerne tager fat i emner som begrænsning af madspild, haver i byen, cirkulær fødevareproduktionsstrategier, aquaponi, robotteknologi og fermentering. Læs mere i denne blog om hvad vi har lært af, at invitere talentfulde elever indenfor som medskabere, om hvad det kunstneriske og kreative element betyder og om hvordan man i praksis i en travl dagligdag kan stille spiselige læringsstationer til rådighed for skoler, lærere og elever.

To halve med science og bit-pålæg. Kan vi samskabe innovative spiselige læringsforløb i samarbejde med unge talenter?

Science, teknologi forståelse og den digitale skole. STEM principper og 21st century skills. Diskussionen kører hurtigt for tiden. Er folkeskolen parat til at klæde vores børn og unge på til den hurtige teknologiske udvikling?

Hvad får Fødevarebanken til gengæld for mælk og cornflakes til skolebørn?

Overvejelser omkring vores fælles ansvar.

Hvad får Fødevarebanken tilgengæld for mælk og cornflakes til skolebørn?

Overvejelser omkring det offentliges ansvar

Hvem vil være med?

Igennem de seneste 12 år har Det nationale videncenter KOSMOS/UC Syd været en del af rigtig mange skolers arbejde med bevægelse, søvn og sund mad i skolernes sundhedsuger (hvert år i uge 39-41) – de fleste kender det nok bedre under Aktiv Året Rundt.

Vi skal undgå, at børn bliver bange for at spise

Du bliver tyk, hvis du spiser x, x og x. Det er usundt, måske oven i købet farligt, at spise y, y og y. Du ødelægger kloden, hvis du spiser z, z og z. Pegefingrene er løftet højt, når det gælder den mad, vi spiser. Og skræmmebillederne tegnes op med den fede tusch. Det er svært nok for voksne at navigere rundt i. Det er endnu sværere for vores børn. Og det har konsekvenser!

Til kamp for klimaet med madkundskab

Hvis vores børn skal have en jordisk chance for at gøre deres madforbrug mere bæredygtigt, skal der endnu mere madkundskab på skoleskemaet – og det haster.

Freden ligger på bunden

Vi kender dem, der kan spise kæmpe store portioner. Dem der propper sig, ikke stopper ikke før fadet er tomt og maven er ved at revne. Dem der ikke har ro før posen er tom. De kredser om mad. Hvad gemmer sig i den adfærd?

Børn i køkkenet er en del af svaret på klimaproblemerne

Klimaet er i den grad landet på børnenes tallerkener, men børn skal ikke være bange for fremtiden – de skal med ud i køkkenet og være en del af løsningen sammen med voksne, der lærer dem det gode madhåndværk.

Åben skole, den billigere version, der kobles til den enkelte skole

Argumenterne som ”læring i praksis” og ”oplevelser ud af skolen” rammesætter åben skole, og konceptet er blevet indskrevet i folkeskoleloven.

Verdensklasse eller bare smarte nye måder at skabe god læring om mad og sundhed? - rapport fra de bonede gulve i Bruxelles

Som forsker inden for mad, sundhed og læring kan man godt engang imellem blive overrasket over mængden af superlativer, det sprog og de mange begreber der flyver hen over skærmen når der udbydes midler til forsknings- og udviklingsprojekter. Eller når der formuleres nye politiske stratgier og udviklingsmål for skolen. STEM principper, nye naturfagsdidaktikker og 21st century skills er nogle af dem, der nyder stor bevågenhed i debatten om folkeskolen i disse år. For nyt og fint skal det være. Og det er jo sådan set udmærket, for som forsker er man jo ikke interesseret i at forske i det som alle andre allerede forsker i eller som allerede er afprøvet. Og helst vil man jo også gerne bedrive forskning der er bedre end alle de andres. Du kan følge med her, når jeg sætter mig for at udvide min forståelse af nogle af tidens læringsbegreber og forsøger at relatere dem til den praksis, der handler om at udvikle god læring om mad og sundhed i folkeskolen. Det hele starter en dag i november og et møde i EU hovedkvarteret i Bruxelles.

Sundhed er mere end bevægelse

Mad og madkundskab mangler samme fokus i folkeskolen, som f.eks. idræt og bevægelse har fået siden skolereformen. Større fokus på faget ”madkundskab” er nødvendigt, hvis vi skal tage vores ansvar for sundhedsfremme alvorligt.

Åben skole om fødevarer? Selvfølgelig, men…

Åben skole samarbejde med virksomheder er en fantastisk mulighed for eleverne . Men det at tage imod skoleklasser kræver ofte mere, end man lige forestiller sig.

Tværministerielt samarbejde skal fremme sundhed og maddannelse i skolen

I august måned præsenterede regeringen en strategi for mad, måltider og sundhed. Det er første gang, at vi i Danmark oplever så bred forankring på tværs af ministerier på dette område.

Skærmet spisning

Børn med særlige behov har brug for at blive udfordret. Det er en hårfin balance. De er følsomme overfor sanseindtryk og afledes let. De overvældes, overstimuleres og udmattes. Det gælder også, når de spiser. Derfor kan skærmet spisning komme på tale.

100 myter om mad

”Du skal stege grøntsager til aftensmad og skal nu vælge hvilket fedtstof, de skal steges i. Du vil gerne prøve at lave dem lidt sundere og har hørt, at olie skulle være bedre end smør. Men kan du bruge alle olier, eller er der nogle, der egner sig bedre?” Enten tænker du slet ikke over hvilken olie du bruger eller også lytter du til de mange myter, der florerer på internettet. Det gælder ikke kun valg af stegeolie, du kan komme i tvivl i køkkenet. Hvad med at genopvarme persillen eller lade vandet løbe, mens du piller løg for at undgå at tårerne løber. Mange tænker slet ikke over deres vaner i køkkenet, men fortsætter bare barndommens lærdom og rutiner og gør som deres mor: lader stegen hvile efter den har været i ovnen.

Ska vil ha skolemad i Danmark, skal det være et forsynings eller læringsprojekt – og hvad er det lige vi kan lære af Sverige?

Look at last night in Sweden. Politikere, kommentatorer, TV stationer, højtstående politikere og eksperter har de seneste uger stået i kø for at forudsige at Sverige var på vej ud over afgrunden og for altid fortabt. Var skovbrandene i virkeligheden påsat af utilpassede indvandrere og ku det passe at brandslukkerne var blevet sparet bort til fordel for kurser i ligebehandling? Var det virkelig ikke tilladt for svenske partiledere at tale om bilbrandene i TV debatten og var det rent faktisk sådan at Tintin i Congo var blevet forbudt på de svenske folkebiblioteker? En lind strøm af tvivlsomme nyheder og dommedagsprofetier blev sendt afsted over Øresund. Og de konkluderede nogenlunde samstemmende at det svenske folkehjem var ved at bryde sammen. Nu gik det så en anelse anderledes. For svenskerne stemte jo hverken folkehjemmet eller velfærdssystemet ud. Faktisk lyttede de tilsyneladende slet ikke til de mange sikkert velmente danske råd og anbefalinger. Så - når debatten om skolemad herhjemme endnu en gang tager til i styrke er det naturligvis dristigt og ganske risikabelt alligevel at foreslå: kig lige engang efter Sverige. Mon ikke der skulle være en læring eller to vi kunne uddrage från hinsidan når det gælder maden til vores børn i skolen?

Ska vi ha skolemad i Danmark, skal det være et forsynings eller læringsprojekt – og hvad er det lige vi kan lære af Sverige?

Look at last night in Sweden. Politikere, kommentatorer, TV stationer, højtstående politikere og eksperter har de seneste uger stået i kø for at forudsige at Sverige var på vej ud over afgrunden og for altid fortabt. Var skovbrandene i virkeligheden påsat af utilpassede indvandrere og ku det passe at brandslukkerne var blevet sparet bort til fordel for kurser i ligebehandling? Var det virkelig ikke tilladt for svenske partiledere at tale om bilbrandene i TV debatten og var det rent faktisk sådan at Tintin i Congo var blevet forbudt på de svenske folkebiblioteker? En lind strøm af tvivlsomme nyheder og dommedagsprofetier blev sendt afsted over Øresund. Og de konkluderede nogenlunde samstemmende at det svenske folkehjem var ved at bryde sammen. Nu gik det så en anelse anderledes. For svenskerne stemte jo hverken folkehjemmet eller velfærdssystemet ud. Faktisk lyttede de tilsyneladende slet ikke til de mange sikkert velmente danske råd og anbefalinger. Så - når debatten om skolemad herhjemme endnu en gang tager til i styrke er det naturligvis dristigt og ganske risikabelt alligevel at foreslå: kig lige engang efter Sverige. Mon ikke der skulle være en læring eller to vi kunne uddrage från hinsidan når det gælder maden til vores børn i skolen?

Vi har et fantastisk set up!

Vi har et fantastisk grundlag for at arbejde og fremme skoleelevers sundhed og trivsel i Danmark, - måske det bedste i hele Europa - MEN…. udnytter vi det godt nok? Ud fra undersøgelse om elevers sundhed og trivsel, så tyder meget på, at vi ikke udnytter det gode grundlag for at fremme danske skoleelevers sundhed og trivsel godt nok. Noget virker i hvert fald ikke….

Brug knolden!

Den taler til både hjerne, krop og tunge, gør den, knolden. Kartoflen, der plejede at være folkeeje, bliver i stigende grad overset, glemt og misforstået. I Danmark er vi simpelthen ved at miste interessen for kartoflen, og det er en skam af flere grunde, ikke mindst ernæringsmæssige. Den udvikling forsøger Madkulturen nu at vende.

Skolen har en helt unik mulighed for at arbejde med børns sundhed

I løbet af foråret har der været stort fokus på børn og sundhed til stor glæde for os i Fødevarestyrelsen, hvor temaet også fylder meget. Mulighederne for at arbejde med mad, måltider og sundhed i skolen er mange. Både i forhold til maden der spises, rammerne om måltiderne, undervisningen og meget mere.

Hvornår skal vi have undervisning i psykisk sikkerhed?

Utryghed og mistrivsel fylder fortsat meget i vores skoler - så hvordan skal vi tage fat på at undervise i psykisk sikkerhed?

Rundt om appetit – de småtspisende børn.

Det er nemt at sige, at det er forældrenes skyld, når børn spiser for lidt eller for ensidigt – eller når de dømmes kræsne. Der er flere veje til at blive klogere på børnene og deres appetit. Birgitte Flensholt sætter fokus på de småtspisende børn.

Vi skal prioritere sundhedsfremme

Mere end hver anden voksne dansker vejer for meget, og danskerne lever ikke op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, rygning og kost. De nye tal fra den nationale sundhedsprofil er skræmmende, og de skriger på handling.

Mad og dannelse skolen – hvordan ligger landet i grunden?

Lige siden WHO deklarationen om den såkaldte settingsbaserede tilgang til sundhedsfremme har skolen været i fokus som en af de mest omtalte dagliglivsarenaer hvor der er størst potentiale i at tænke sundhedsfremme. Børn kommer i skolen i hovedparten af årets dage gennem det meste af et årti, skolen er et lærings og dannelsessted og skolen har en højtuddannet professional stab, der vil kunne medvirke i  sundhedsdannelsesprojektet. Alt taler således for at folkeskolen er et rigtigt godt sted at sætte ind. Men hvordan ligger landet i grunden? Er det store gennembrud for maden, måltidet og dannelsen i skolen lige om hjørnet? Næppe. Det skyldes flere faktorer.

Mad og dannelse i skolen – hvordan ligger landet i grunden?

Lige siden WHO deklarationen om den såkaldte settingsbaserede tilgang til sundhedsfremme har skolen været i fokus som en af de mest omtalte dagliglivsarenaer hvor der er størst potentiale i at tænke sundhedsfremme. Børn kommer i skolen i hovedparten af årets dage gennem det meste af et årti, skolen er et lærings og dannelsessted og skolen har en højtuddannet professional stab, der vil kunne medvirke i  sundhedsdannelsesprojektet. Alt taler således for at folkeskolen er et rigtigt godt sted at sætte ind. Men hvordan ligger landet i grunden? Er det store gennembrud for maden, måltidet og dannelsen i skolen lige om hjørnet? Næppe. Det skyldes flere faktorer.

Tid og plads til arbejdet med måltidskultur!

I oktober 2017 sendte Verdenssundhedsorganisationen WHO resultater ud fra et globalt studie, der melder om, at antallet af ekstremt overvægtige er øget dramatisk i de seneste 40 år og at antallet nu ligger på omkring 124 millioner ekstremt overvægtige børn i verden. Det er en problemstilling vi også må forholde os til i Danmark. Det nationale videncenter KOSMOS forsøger løbende at komme med bud på, hvordan man kan arbejde med og forbedre en mad- og måltidskultur.

Ny undersøgelse omkring danskernes holdning og brug af grøntsager

Januar er i gang og traditionen tro har mange formentlig et nytårsønske om at spise sundere i 2018. Grøntsager er ofte en del af planen, men til trods for de mange gode intentionerne, oplever mange udfordringer med at få nok af de grønne sager.

Tørsvømning i køkkenerne

Madkundskab uden råvarer er som svømning uden vand. Hvis faget skal tages seriøst, kommer vi ikke uden om at gøre madkundskab til et prøvefag, mener direktøren i Madkulturen.

Det vi sætter fokus på får vi mere af – et nedslag på unges mentale sundhed

De unges mentale sundhed har det overvejende rigtig fint, men alligevel fylder snakken om stress og mistrivsel meget. Måske skal vi udfordre vores undervisningsfaglighed og turde gå nye veje, for at styrke den samlede mentale sundhed?

Fokus på børn med spiseproblemer

Tak Line Damsgaard for indlægget ”Pas på ikke at kalde børn kræsne”. Jeg kunne bruge samme titel til dette indlæg, hvor jeg sætter fokus på alle de børn, der af forskellige grunde ikke spiser som de fleste. De er ikke kræsne. De har brug for hjælp.

Prestige i madfag – eller mangel på samme?

Det skal gøres attraktivt at blive madhåndværker, hvis vi skal vende udviklingen og sikre, at ikke bare restauranter og hoteller men også offentlige køkkener kan få faglært arbejdskraft i fremtiden. Madkvalitet og gode madoplevelser kræver nemlig, at vi har mennesker, der kan lave maden. Det kræver et paradigmeskifte, og her spiller folkeskolen en særlig rolle.

Sund mad med Hoppeline...

For et års tid siden startede projekt ”Hoppeline”, som er et sundhedsfremmende projekt i daginstitutioner. Projektet er støttet af Nordea-fonden og arrangeres af Det Nationale Videncenter KOSMOS. Noget tyder på, at projektet har ramt et behov for at sætte sundhed og sundhedspædagogik på dagsorden rundt omkring i Danmark, idet lidt over 990 institutioner nu deltager i projektet.

Pas på med at kalde børn kræsne

I løbet af sommeren offentliggjorde Landbrug & Fødevarer en ny analyse omkring børn og kræsenhed. I analysen stod det klart at mange børn har en oplevelse af, at deres forældre synes, de er mere kræsne, end de selv synes. Jeg vil med dette indlæg gerne opfordre til, at vi passer på med at kalde børnene for kræsne og i stedet har en mere positiv tilgang til maden og det børnene spiser samt smager på.

Forstå, hvad du spiser

Kan du læse en varedeklaration og forstå den? Og hvad med produktionsmetoderne bag dine dagligvarer, kender du dem? For at kunne tage stilling til det, vi spiser, er vi nødt til at forstå, hvad vi spiser. Med andre ord, vi er nødt til at kunne tale madens sprog for at kunne følge med i samtalen. Og det kræver en dygtig underviser.

Lyreskovskolen – succes med fælles måltidskultur og Måltidsmærket

Sund skolemad og gode rammer om måltidet i skolen er vigtig for børnenes trivsel og et godt grundlag for læring. Det glæder os derfor altid i Fødevarestyrelsen, når vi hører om de gode tiltag og erfaringer som skoler rundt om i landet gør sig.

Køkkenet skaber robusthed og børn der kan tage vare på sig selv

Curlingbørn eller køkkenbørn? Et indlæg om maddannelsen og madkundskab set ud fra den debatten om “Curling”-generationen. Skaber vi elevinvolverende rum til maddannelse, madlavning og måltider giver vi eleverne muligheden for at tage bedre vare på sit eget liv. Børn der kan lave mad, bliver mere robuste end børn der bare spises af.

Mad og dannelse i skolen

Maddannelse skaber læring og trivsel i skolen

Underernæring er et overset samfundsproblem

Med en befolkning på knap 50% overvægtige er det ofte de, der har for meget på sidebenene, der fokuseres på i sundhedsdebatten. Underernæring er derimod et noget mere overset samfundsproblem viser en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer.

Ingredienser til en sundere skoledag

Mens mange voksne begynder året med nytårsforsætter og januarkure, er børnene tilbage i klasselokalerne til gensyn med klassekammeraterne og parate til ny læring. Langt de fleste børn bekymrer sig - heldigvis - ikke om damebladenes slankekure og nytårsforsætter. Det betyder dog ikke, at børnene er ligeglade med skoledagens mad og måltider.

Madkundskab er mere end madlavning

Madkundskab er desværre et underprioriteret og ofte misforstået fag i folkeskolen. Det er ærgerligt, fordi madkundskab i mange henseender kunne være et forbilledligt eksempel på folkeskolereformens intention om mere varieret undervisning og en tæt kobling mellem teori og praksis. Men det kræver, at man som lærer også insisterer på fagets teoretiske del og ikke reducerer det til frikadellesløjd.

Fra rendyrket socialisme til udryddelse af madanalfabetisme

De sidste 10 år er der blevet skabt en ny mad- og måltidskultur i det offentlige børnerum. Det er lykkes, fordi kommunen har haft viljen til at skabe en infrastruktur, der har gjort det muligt at give børnene dejlig mad. Det skal bruges som fundament for endegyldigt at udrydde madanalfabetismen mener direktør i Københavns Madhus, Anne-Birgitte Agger.

Koster det virkelig kun 15 kroner om dagen at spise sundt?

”Jeg hører nogle gange, at det er meget dyrt at spise sundt. Jeg havde en fornemmelse af, at det ikke helt kunne passe. Så jeg tog det som lidt af en udfordring«” Følgende citat stammer fra Politiken 17. august 2014 hvor Las Olsen, der er privatøkonom i Danske bank, har regnet på hvor meget det koster om dagen at spise sundt. Han finder frem til at 15 kroner om dagen er nok. Spørgsmålet er, hvordan udfordringen føles hvis man aldrig har mere end 15 kroner om dagen at spise for, og hvad det betyder for kostens sundhedsmæssige kvalitet på længere sigt.

Nydelse, nærvær og mad.

Grundlæggende at være i bevidst nærvær, at være her og nu uden at dømme eller vurdere er grundprincipperne i mindfulness. Et værdifuldt redskab til at skabe og være i ro i en travl og hektisk verden. Et redskab der fremmer nydelse også når vi spiser.

Kostforvirring blandt børn

Efterhånden kan vi spise os kloge og lykkelige. Vi bliver konstant bombarderet med nye fødevaretrends og måder, vi skal spise på – eller ting, vi skal lade være med at spise. Men hvad er det, børnene bliver udsat for? Den ene dag må mor ikke spise brød, den næste dag skal far kun have røde bøffer, og i weekenden skal mor faste og stort set ikke spise noget.

Mens vi venter....

På Folkemødet på Bornholm i juni 2016 blev der bl.a. efterlyst et udredningsarbejde med fokus på eksisterende forskningsbaseret viden omkring mad, måltider og læring. Ønsket var en ”konsensusrapport”, som fremadrettet kan danne grundlag for arbejdet med mad og måltider i læringsperspektiv i skolen. Mens vi venter på, at Folketinget m.fl. får startet dette arbejde op, giver denne artikel et bud på et forskning- og udviklingsforløb, der bør igangsættes efterfølgende eller sideløbende.

Endnu en sommer lakker mod ende og endnu et Madskoleår er forbi

For 13. år i træk har en uge i sommerferien været fyldt med madlavning, fysiske aktiviteter, nye bekendtskaber, hårdt arbejde og gode oplevelser for en masse børn, frivillige instruktører og pædagogiske assistent uddannelser. 122 Madskoler har landet over indtaget skolekøkkenerne, og lidt over 500 frivillige instruktører samt knap 2100 børn har iklædt sig Madskoleforklædet. Igen i år har Madskoler været en succes.

Sæt igang!

Skolemad var til debat ved Folkemødet på Bornholm allerede på førstedagen af det store arrangement. Debattens tema var ’Skolemad, læring og maddannelse’.

Bliver bøffen for dyr, eller er den faktisk for billig? - Etisk råds forslag om en afgift på oksekød

Når vi diskuterer afgifter på fødevarer ud fra sundheds- eller klimamæssige hensyn hører vi altid de samme argumenter, fra de samme mennesker og organisationer. Men frem for at fortsætte med at kaste med mudder fra hver vores ringhjørne, bør vi diskutere hvad der skal være den grundlæggende præmis for prissætning af vores fødevarer. være den grundlæggende præmis for prissætning af vores fødevarer.

Mental sundhed - Skal vi være bange for eksamensangst?

Bare ordet eksamen rummer frygt - og konforme måder som eksamen holdes under kan bidrage til en højere grad af eksamens angst hos følsomme elever. Måske er tiden kommet til at bryde fast normer og rammer for planlægning og gennemførsel af eksamen? Giv gerne dit bidrag til debatten

Lokal mad i skolen – kan vi styrke maddannelsen ved at skabe forbindelse til det lokale?

Lokal mad er kommet på forsiderne. Måske fordi vi har mistet troen på det gode i det store globale fødevaresystem? Og gerne vil tilbage i førersædet når det gælder den mad vi spiser? Måske vil vi også gerne have vores børn får bedre viden om hvor maden kommer fra? Og selvom skolen herhjemme spiller en begrænset rolle når det gælder selve bespisningen, så er interessen for den lokale mad også kommet til skolen. Spørgsmålet er hvilken rolle skolen skal indtage.

Måltider, der skaber læring og dannelse…

Vi ved det alle. Det er vigtigt at spise sund mad i løbet af dagen - ikke mindst, når man er barn. Sund mad påvirker barnets indlæring, velvære og mulighed for at få en god dag i institutionen eller skolen. Men herudover giver selve måltidet også mulighed for at arbejde pædagogisk med mad og de værdier, der ligger omkring måltidet.

God maddannelse giver mindre madspild

Der er flere tiltag mod madspild i storkøkkener og kantiner. Men alle har et væsentligt ansvar for at medvirke til mindre madspild, for det meste madspild er at finde i de private husholdninger. På de frie fagskoler går vi aktivt ind i kampen mod madspild og viser eleverne, som led i deres maddannelse, hvordan de fremover kan være med til at reducere madspild.

Mad til børn er ikke luksus – det er basisomsorg og kernevelfærd

Københavns skole- og institutionsmad er noget ganske særligt. Vi har på ganske få år skabt en hverdag, hvor de forældede madpakker er blevet smidt på historiens mødding og i stedet for er vi i fuld gang med at skabe en hel ny mad og måltidskultur i det offentlige børnerum. Det vil, af flere årsager, være mere end ærgerligt at stryge Københavns unikke tilbud om fælles måltider til vore børn og unge.

"Hvad kan jeg blive?" - Meget mere end du tror

Har man som ung fået smag for at arbejde med mad og fødevarer, står alle døre åbne. Fødevareuddannelserne byder nemlig på rigtig mange spændende karrieremuligheder med tusindvis af jobs i en af de største eksportbrancher i Danmark. Desværre er der bare ikke så mange, der ved det.

Hjerneguf = læringsguf

Hjerneguf er ikke en ny variation Matadormix. Det er meget mere end mad – 7 enkle råd formuleret af Rolf Ekman - professor i neurokemi ved Göteborg universitet. Jeg vover den påstand, at hjerneguf = læringsguf – til gavn for både hjerne, læring og trivsel.

Hvordan flytter vi sundhed fra hjernen til rygmarven?

Når vi snakker om sundhed, fokuserer vi oftest på hvad det enkelte individ kan gøre for at træffe et sundere valg. Men langsigtet sundhed kræver at sundheden ligger på rygmarven, og ikke kun findes som et krav fra hjernen. Hvis sundhed er en ambition blandt mange andre ambitioner, er det nemlig meget svært at holde fast når andre krav trænger sig på.

Rødt kød og tyktarmskræft: Nedgradering fra ”storm” til ”let vind”

WHO har nedgraderet advarslen om at rødt kød giver tyktarmskræft - reelt er dokumentationen smulret væk. Man opretholder dog advarslen mod større mængder forarbejdet rødt kød f.eks. bacon

Ny studieordning på Ernæring og Sundhedsuddannelsen

Alle sundhedsuddannelserne er i disse dage under revision – og det gælder også Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Der sker mange spændende tiltag.

Mad og måltider som tema og genvej i science undervisningen?

Den manglende interesse for de naturvidenskabelige fag er ikke nogen nyhed og har længe været et tilbagevendende tema i debatten om det danske uddannelsessystem og vores fremtidige konkurrenceevne. Og selvom man altid skal tage resultaterne af PISA undersøgelsernes med et gran salt så giver det faktum at vi herhjemme ligger under OECD-gennemsnittet måske alligevel et fingerpeg om at der er brug for nye veje i undervisningen i naturfag i folkeskolen. Er problemstillinger hentet fra vores dagligdag som f.eks. mad og madlavning en udviklingsvej? Måske.

Sæt nu øget fokus på mad og måltider!

Skolereformen har desværre ikke medført øget fokus på mad og måltider hos landets skoleledere, og mange elever føler sig sultne og trætte i løbet af skoledagen. Det viser en ny undersøgelse fra KOSMOS, det nationale videncenter for børns og unges sundhed, kost og motion ved UC Syddanmark.

Sur karklud og lækker snack – er I på mærkerne

”Klokken ringer, op vi springer… ”, synger vi. Endnu et spændende skoleår er startet, hvor såvel nye som traditionelle emner er på undervisningsplanen. Madklassen hjælper både lærere og elever til at opfylde læringsmålene.

Spis op!?

"Spis op", siger de voksne til børnene. Men det løser ingen problemer at tvinge børn til at spise – tværtimod kan tvang føre til madlede og/eller overvægt.

Maden til børn i skole og dagtilbud – kommer embedsmændene på overarbejde efter valget?

Må man stille krav til kvaliteten af maden i skolen? Og skal man stille de samme krav uanset om maden kommer derhjemme fra eller fra skolekantinen? Og hvad har det alt sammen med menneskerettighederne at gøre? Læs og få svaret. Og mød os på AAU i Kbh den 29. juni

I røg og damp for madkundskab

Faget som sikrer madglæde, råvarekendskab og færdigheder i hjemmekøknerne, rummer også et unikt læringspotentiale. Derfor skal det prioriteres i folkeskolen. Med indsatsen Madkamp – DM i madkundskab arbejder vi for at styrke madkundskabsfagets status og giver eleverne et livslangt madmod.

Når børn ikke spiser.

Et stigende antal børn har problemer med at spise. Nogle har det så svært, at det tenderer en spiseforstyrrelse. Når børn ikke spiser bliver de kaldt kræsne. Spørgsmålet er, om det, vi kalder kræsenhed, har noget med smag at gøre?

Nye råd til nye tider

De nye måltidsråd fra Fødevareministerens Måltidstænketank har fået på puklen for både at være for elitære og for at være for banale. Men i bund og grund handler rådene jo om vores børn og om at vi har et ansvar for at de bliver bedre til at lave mad end deres forældre. Til glæde for dem selv, for samfundet og for miljøet. Det er hverken elitært eller banalt. Men vi skal huske at gøre de gode råd håndgribelige og brugbare.

Aldrig mere ”skriftlig leverpostej”

Mon ikke der er behov for alternative prøveformer i madkundskab? Lad os tilpasse de praktiske fag med en nytænkning af prøveformer, så de matcher fagenes formål.

Ren barnemad? Kan skolen lære noget fra frokostordningerne i dagtilbuddene?

Med længere skoledage og med nyt fokus på mulighederne for at koble ”fingrene i farsen” læring med den understøttende undervisning er der ny interesse for mad til skolebørn. Derfor er det relevant at spørge om vi på skoleområdet lære noget fra de seneste års erfaringer med mad til de 3-6 årige i børnehaven?

Ummmm, nybælgede ærter!!

Når vi snakker om sund kost, fokuserer vi oftest på kalorier, sukker og fedtindhold. Men måske ville det være lettere at spise sundt, hvis vi i stedet fokuserede på glæden ved god veltillavet mad og stimulering af vores sanser under et måltid?

Det oversete S i KRAMS

Sundhed er for mange KRAM. Men jeg oplever at, der har sneget sig et ”s” ind i remsen – hvad står det for? Jeg giver 3 bud

Skal danskerne skære ned på mættet fedt ?

Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved det videnskabelige fundament for rådet at skære ned på mættet fedt for at sænke dødeligheden af hjertekarsygdom. Virkningen vil helt afhænge af kilderne til mættet fedt, og hvad danskerne vælger at spise i stedet for.

Mad og måltider på den pædagogiske dagsorden

Et projekt på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Aarhus vil sætte fokus på, hvordan man kan arbejde pædagogisk med mad og måltider i skolen.

Åben skole – hvad har det med mad for børn og unge at gøre?

Den åbne skole er en folkeskole, som inddrager sin omverden og det kan f.eks. være lokalsamfundet og erhvervslivet. Sådan hedder i tankerne om folkeskolereformen og uanset hvad man måtte have af holdning til reformen som sådan, er der nok næppe mange, der vil argumentere imod ideen om en skole i tæt og godt samspil med det omkringliggende samfund og dets mange artede aktører. Men hvad har det i grunden med maden på skolen at gøre? En hel del vil jeg argumentere for i dette indlæg

Ny skolereform – ny organisering af skoledagen

Traditionelt har det mange steder i skoleverdenen i Danmark været sådan, at man i forbindelse med den store pause midt på skoledagen først har ladet eleverne spiste deres medbragte mad og derefter givet eleverne lov til at komme ud i skolens nærområde for at bevæge sig.

Unge udvikler drukspil med sunde snacks til skole

Et tværfagligt forløb om sundhed har sat gang i fantasien hos 8. og 9.klasser. De har udviklet forslag til, hvordan sundhed kan blive sjovere og mere tilgængeligt i skoletiden.

Sæt den gode smag på skemaet

I 2014 er der blevet diskuteret mad. Ældremad, skolemad, økologisk mad, nationalret og naturligvis faget hjemkundskab, der blev til madkundskab. Mad kan meget, men hvilken rolle skal den spille i fremtidens folkeskole?

Sæt den gode smag på skemaet

I 2014 er der blevet diskuteret mad i den offentlige debat. Ældremad, skolemad, økologisk mad, nationalret og naturligvis faget hjemkundskab, der blev til madkundskab. Mad kan meget, men hvilken rolle skal den spille i fremtidens folkeskole?

Skolemad er et nationalt anliggende

Børn skal ikke kun lære om mad, de skal også tilbydes den til frokost. Det er derfor helt oplagt at satse på at skabe fremtidens madvaner og madkultur netop i folkeskolen. For at kaste lys over opgaven afholder vi i Københavns Madhus en konference om skolemad den 8. og 9. December 2014

Hygge rimer på tygge

I Danmark elsker vi hygge. For langt de fleste er hygge lig med tygge. Hvordan fejrer vi en succes? Hvordan fejrer vi fødselsdage? Det gør vi med wienerbrød, kage eller guf.

E-cigaretter damper afsted – hvem tager ansvar?

Dampende e-cigaretter med jordbær smag, som erstatning for fredagsslik og en hastig stigende trend i forhold til brug af e-cigaretter, hvad er da det for noget? hvorfor er der ikke nogen som tager ansvar og hvornår har det nogensinde været uskadeligt at indånde dampe og særligt i lunger som slet ikke er udviklet?

Nul-sukker politik i skolen

Fokus på maden – uden løftede pegefingre

Jeg hilser et øget fokus på maden velkommen – også meget gerne inden den kommer på middagsbordet. For jeg tror på, at jo mere vi ved om maden, om at lave den og hvor den kommer fra, jo mere madglæde og variation får vi ind i vores kost.

"Må vi godt be´ om noget ro - værsgo´"

I børnehaven lærer børn, at kalde til ro, inden de spiser. Når alle børn sidder ved bordet, siger ét barn: ”Må vi godt be´ om noget ro – værsgo”. Så spises der. De må rejse sig, når alle er færdige. At spise = ro og hygge. Hvordan ser det ud i skolen?

Mad i skolen – mere end undervisning – også noget eleverne spiser!

Skønt at opleve, at hele to ministre går sammen for at slå et slag for madkundskab i sidste uge i en artikel i Politiken ’Gør vores børn klogere gennem mad’. Det er der brug for – og tak for, at I vil sikre, at ”det en opgave for folkeskolen at gøre madlavning til en del af undervisningen… for uddannelse og mad hænger sammen.” Dog undrer det mig, at man kan tale om mad i skolen uden at nævne de måltider eleverne rent faktisk spiser, mens de er i skolen. Kommentaren er påfaldende renset for ordene skolemad, madpakker eller spisefrikvarter. Og at dette fokus er fraværende i den ellers alle tiders kronik er skuffende.

Fokus på sundhed, en stressfaktor i det daglige liv?

I en stresset hverdag kan det være svært at finde ressourcerne til at udøve den selvkontrol, der er nødvendig for at kunne fastholde beslutninger om at ændre madvanerne i en sundere retning. Samtidig er der i dagens samfund et stærkt fokus på individets eget ansvar, for at opretholde det sunde og slanke kropsideal. Det kan være medvirkende til at øge stressniveauet, og derfor, i stedet for at fremme sundhedsadfærden, gøre det endnu sværere at finde ressourcerne til at udøve den nødvendige selvkontrol.

Børns usunde madvaner hænger ofte sammen med dårlig søvn

Børn fra 9 skoler fik taget blodprøver og der blev lavet målinger af deres højde, vægt og fedtmasse i OPUS' rullende undersøgelseslaboratorium.

De unge som ekspertborgere – men hvem hjælper dem på vej?

De unge overlades ofte til sig selv i forhold til at finde ud om noget er sundt. Myndigheder og virksomheder må indgå i mange flere forpligtende partnerskaber, hvor virksomheder må tage et stadigt større ansvar for at bidrage positivt til sundheden, hvis vi kan tro at ligheden i sundhed styrkes på den lange bane

Opråb! Ernæringsformidlere og madordninger

Sukker skader børns indlæring! Fiskeolie gør dit barn klogere! Påstandene flyver gennem luften. Men vær kritisk over for hvad du hører!

Maden skal tænkes ind i skolereformen

Mad i skolen er for alvor kommet på dagsordenen ikke bare herhjemme, men også internationalt. Skolen ruster sig til fremtiden med nye reformer. Dagene på skolen bliver længere og kræver nye madtilbud og ikke mindst peger den videnskabelige litteratur i stigende grad på, at mad fra madordninger i skolen har en bedre ernæringsmæssig kvalitet, men også i mange tilfælde er i stand til at påvirke spisevaner i en positiv retning.

Hæv ambitionerne på madområdet i skolen!

1. august 2014 træder den nye skolereform i kraft. Der er mange gode intentioner i reformen og det bliver spændende at følge, hvordan den enkelte kommune eller den enkelte skole vælger at bringe intentionerne i reformen ud i praksis til gavn for eleverne og deres læring.

Madkundskab, madkendskab – food literacy

Madkundskab, madkendskab og food literacy er nye madbegreber som kommer til at få betydning for undervisning på madområdet.

At være eller ikke at være frivillig

Rigtig mange sundhedsfremmende initiativer er i dag baseret på frivillig arbejdskraft. Dette gælder også Madskolerne, der siden 2004 har haft flere tusinde madglade frivillige som instruktører. Det frivillige foreningsliv er en fantastisk og helt særlig ressource i Danmark. Men med et projekt som Madskolerne, der er i konstant udvikling og udvidelse, kan det være svært at følge med i forhold til at finde frivillige nok.

Drikker børn kaffe?

Selvfølgelig drikker børn ikke kaffe, men de gør det alligevel – i forklædning som energidrik. Nogle børn og unge tror det er sundt, fordi det hedder energidrik. Det gør nogle forældre også. En lille dåse energidrik svarer til at drikke 2 ca. kopper kaffe. En stor dåse svarer til ca. 4 kopper kaffe. Energidrikke serveres til sportsstævner – for det er sundt……. DTU er ved at kortlægge forbruget af energidrikke. Det haster.

Farvel til snævre kostråd - et paradigmeskift er nødvendigt

I september fik Danmark igen nye kostråd. De vakte både begejstring, bekymring og kritik blandt fagfolk og formidlere. Også her på siden er kostrådene blevet debatteret, og jeg har især hæftet mig ved et blogindlæg skrevet af Tove Vestergaard, som mener, at kostrådene skal på skoleskemaet. Jeg synes, Tove Vestergaard er spot on, når hun siger, at mad og maddannelse skal ind i skolen, men jeg uenig med hende i, at kostrådene skal gøres til en del af folkeskolens madopgave – primært fordi jeg faktisk ser de nye kostråd som en begrænsning, når vi skal arbejde for og med at skabe en ny og sund madkultur.

Praktisk undervisning giver elever lyst til at lære

Folkeskolereformen åbner mulighed for at gøre undervisningen mere virkelighedsnær - f.eks. i nye profillinjer. Folkeskolen bør tage udfordringen op - for at få flere motiveret til læring og videre uddannelse.

Fristelsen og det svære valg

Selvkontrol er en væsentlig faktor for, hvor godt det lykkes for os at leve op til de mål vi sætter for os selv. Men hvor gode vi er til at kontrollere os selv er måske ikke kun en medfødt eller i barndommen tillært evne, men kan også afhænge af, hvor mange andre ting vi har at slås med i hverdagen. Dette kan have betydning for, hvordan vi bør tænke på regulering af sundhedsadfærd.

Ny Nordisk Hverdagsmad - bekæmp overvægt og diabetes med velsmag

Et netop publiceret videnskabeligt studie dokumenterer markante sundhedseffekter af Ny Nordisk Hverdagsmad. Uden vi med sikkerhed kan sige hvilke komponenter, der er ansvarlige, så er der gode holdepunkter for at denne kost, udover at være bæredygtig og klimavenlig, også nedsætter risiko for overvægt, diabetes og hjertekarsygdom.

Kage med kartofler – behov for et nyt mix i sundhedsundervisningen

For at skabe udvikling i sundhedsundervisningen er det brug for at gå nye veje og skabe samarbejde på tværs af fag og sektorer. Det kræver mod og tillid og hvem tager det første skridt?

Fungerer rådgivning og dialog med unge om mad og sundhed på sociale medier?

Husker I artiklerne om unge piger, som deler og inspirerer hinanden til usund og anorektisk adfærd på de sociale billeddelingsmedier? Et af tidens dilemmaer er, at internettet både giver mulighed for negative interaktioner, som når der udveksles digitale billeder og erfaringer om sygelig livstil, men også muligheder for hurtige og positive interaktioner, som kan bestyrke teenagere i, at de er helt normale unge. Til trods for dilemmaet bliver der prøvet kræfter med digitale rådgivning og dialog med unge om mad og sundhed på digitale medier. Men kan det gøres fagligt forsvarligt? Kan vi lave nogle rådgivning- og dialogtilbud som både sikrer en høj faglig kvalitet og som de unge gider bruge?

test

test

Forsvar for de 10 kostråd

Jeg har lige udgivet en kogebog om hvordan man spiser mere grønt og frugt i sin dagligdag – ”Mindst 600 gram om dagen - sådan”. Den tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens råd – 6 om dagen eller spis 600 gram/6 stykker frugt og grønt hver dag.

Vil et glas vand gøre børnene kvikkere?

Er børnene tunge i hovedet sidst på dagen og kan ikke helt koncentrere sig? Måske er der en simpel forklaring – de har ikke drukket nok vand.

Kostrådene skal på skoleskemaet

Danmark fik d. 17. september nye officielle kostråd. Nu er udfordringen, hvordan vi kan gøre det let for de godt 600.000 folkeskoleelever at følge rådene, så vi kan få sundere elever nu og sundere borgere i fremtiden.

Midt i en fastetid

Fastediæter er efterårets helt store slanke- og sundhedsdille. Er det noget vi skal bekymre os om, eller kan vi med sindsro lade venner, bekendte og klienter hoppe med på vognen? Det spørgsmål er ikke helt enkelt at besvare...

Drop spisefrikvarteret

Nu må det være tid til at få afskaffet den snoldede spisepause som vores børn har til dagens måltid midt på dagen. Skolen er under forandring og skoledagene vil blive længere. Undervisning og tid i fritidsordninger vil flyde sammen. Der må gøres op med den position måltidet har i skolens hverdag.

Madkundskab, bevægelse og ny skolereform.

Det tværfaglige element mellem madkundskab, bevægelse og sundhedsundervisningen i skolen bør styrkes i implementeringen af den nye skolereform!

Nyd maden!

Spis varieret. Spis mindre fedt. Pas på med sukkeret. Spis masser af grove grøntsager. Rådene til den sunde kost er mange og til tider uoverskuelige. Ofte glemmer vi det vigtigste råd af dem alle: At vi skal nyde maden.

ADHD på menuen – kan vi blive enige?

Mere end nogensinde er der fokus på ADHD. I dag ved vi, at omkring 28.000 mennesker i Danmark får medicin for ADHD. Tallet er stigende. Der er en nu en national handleplan med retningslinjer for alle aldersgrupper, for skolen, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Det handler om at rumme og skabe plads. Det store spørgsmål er – Kan vi blive enige om en handleplan om mad og ADHD?

Uden mad og drikke duer helhedsskolen ikke

Helhedsskolen kan blive et rum, som gør det gode måltid til en selvfølgelig del af skolens hverdag med praktisk læring, nydelsesfulde pauser og fagintegration. Jeg håber meget, at folkeskolens parter vil være med til at skabe dette rum.

Frafald kalder på fælles helhedsløsninger

Der skal forskellige løsninger til at demontere frafaldsbomben på ungdomsuddannelserne. Dansk Arbejdsgiverforening har for nylig foreslået at indføre adgangskrav, der skal forhindre unge uden tilstrækkelige faglige kompetencer at starte på en erhvervsuddannelse. Men vi må ikke glemme, at årsagerne til frafald er mangeartet. Uddannelsesparathed afhænger også af ikke-målbare faktorer, som kræver helhedsorienterede løsninger koordineret tværinstitutionelt.

Gammelmandsbrok

Med alderen bliver jeg mere og mere indebrændt - her tre ting som har tricket mig på det sidste...

Vurdering af apps og online programmer til at beregne på kosten

Vi drukner i online programmer og apps til at beregne indholdet i vores mad, og programmerne lover guld og grønne skove. "ShapeUp Club vil hjælpe dig med at tage kontrol over din helbredssituation, tabe dig eller tage på i vægt for at opretholde en sund livsstil." Enhver kan i dag selv lege med tallene og finde ud af, om der nu er nok vitaminer i deres kost, og hvor mange kalorier de spiser. Men mange gange er data bagved dog hevet ud af den blå luft. I et udviklingsprojekt på VIA UC evaluerede vi de eksisterende programmer og lavede en bedst i test. Madlogvita vurderer vi bedst i test - tæt fulgt af Madital.

Der er fortsat behov for mere fokus på maddannelse!

Onsdag den 16. januar 2013 blev endnu en stor undersøgelse om skolebørn offentliggjort. En undersøgelse, som stiller spørgsmål ved, om skolebørn bruger tiden hensigtsmæssigt. ”Bagmændene” til undersøgelsen er forskerne Jane Greve og Jens Bonke fra Rockwoolfondens forskningsenhed. ”Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? – Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel” er titlen på undersøgelsen, som både har undersøgt søvn, spisning, motion, samvær og trivsel.

Fri mig for de fikse slankeråd!

En flok etablerede fedmeforskere leger for tiden mythbusters og "afslører" en masse usandheder om vægttab. Det er underholdende, tankevækkende, men til dels også så provokerende, at udtalelserne fortjener en kommentar.

Kom på forkant med madglæden i 2013

Fødevareministeriet vil fremadrettet arbejde målrettet på en række initiativer blandt børn og unge, der har fokus på en helhedstankegang mellem sundhed, gode madoplevelser og økologi. Få her et smugkig.

Hvad er danskernes prioritet?

Dansk, sundt, pris eller noget helt fjerde – hvad er danskernes prioritet, når de træffer valget om, hvilke varer der skal med hjem fra supermarkedet?

Får hunde sundere mad end mennesker?

Birgitte Flensholt undrer sig. Har vi mere styr på, hvad der er godt for vores hund og bil end hvad der er godt for vores børn og os selv? Er der nogen, der spørger de 460.000 mennesker i Danmark, der i dag får lykkepiller om, hvad de spiser?

Skolemad som individuel luksus – eller en fælles velfærdsydelse?

Social ulighed blandt skoleelever kommer til udtryk i mad - og sundhed - men skolemad kan også bruges til at skabe lighed. Det er noget alle professionelle, der arbejder med børn og unge bør tage stilling til som en del af basisvelfærden.

Nekrolog over fedtskatten

- hvilken effekt kan vi sige den har haft

Uddannelse plus

Profesionsbacheloruddannelsen på Ankerhus har lavet en studieaktivitetsmodel, der hjælper de studerende til et fuldtidsstudium. Det handler grundlæggende om, hvordan man som studerende kommer ud med ”Uddannelse Plus” – og ikke hvordan kommer man lettest igennem sin uddannelse – hvilket kunne blive set som ”Uddannelse – minus” .

Vægttab styrker nyrernes sundhed

Det er en myte, at kostens protein fremkalder nyreskader hos almindelige mennesker. Nyreskader forårsages derimod af overvægt, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes, og en kost med lidt mindre kulhydrat, og lidt mere protein fra skalddyr, fisk, vildt, magre mejeriprodukter, bønner og linser kan både give vægttab, normalisere blodtryk og forebygge nyreskader.