Blog
God maddannelse giver mindre madspild
Der er flere tiltag mod madspild i storkøkkener og kantiner. Men alle har et væsentligt ansvar for at medvirke til mindre madspild, for det meste madspild er at finde i de private husholdninger. På de frie fagskoler går vi aktivt ind i kampen mod madspild og viser eleverne, som led i deres maddannelse, hvordan de fremover kan være med til at reducere madspild.
Når jeg snakker med min gamle mor, fortæller hun stolt at hun har købt et stort dejligt hvidkålshoved for 10 kr. i Brugsen, og nu skal de have kludekål i to dage, og i næste uge skal de have stuvet hvidkål til frikadellerne et par dage. Jeg fornemmer klart, at det er en bedstemor- og generationstankegang, der ikke er særligt udbredt længere, men vi skal nok til at udbrede den igen. Men i en moderne version!
Ret især indsatsen mod de unge
Fakta er, at det er de unge, der smider mest mad ud, så det giver mening at sætte ind der. Jeg har oplevelser med unge, der ikke vil spise et æble, hvis en anden på nogen måde har rørt ved det. Ja, så bliver det smidt i skraldespanden. Så det handler om at formidle den nødvendige viden, så forbrugsmønstret får lidt længere perspektiv.
Jeg har dog også en ung bekendt, som var et år på kostskole, hvor resterne fra havregrøden og morgenteen blev æltet ind i bolledejen med det resultat, at det var nogle klæge kanonkugler, som godt nok mættede, men var temmelige uspiselige. Derfor fik han den opfattelse, at madrester var ubrugelige til alt andet end at give til de grise, der hyggede sig i skolens grisesti og blev slagtet om efteråret og anvendt i madlavningen resten af skoleåret. Bæredygtigheden og genanvendelsen gik til yderligheder på den skole – og respekt for det – men selv for os, der ikke har muligheden for at have en gris i baghaven og sætter madens smag og konsistens højt, kan madspild godt reduceres væsentligt alligevel.
Show it – don´t tell it
Vi ved fra rigtig mange sammenhænge, at det ikke rykker eleverne udelukkende at snakke om tingene – der skal handling bag ordene. Så vi har en række tiltag, som er helt naturligt indarbejdet omkring madlavning og måltider.
Aftensmad, eller det varme måltid, er ifølge undersøgelser fra Landbrug & Fødevarer det måltid, der giver mest spild. Derfor er det indlysende at begynde med at vise de gode takter, hvad angår det varme måltid. Selvfølgelig bliver rester fra dagens måltid serveret igen lækkert anrettet til det kolde måltid, men det er ikke nok.
Det handler også om ikke at øse mere op, end man kan spise, så tallerknerne, eleverne spiser af, er ikke så store. Eleverne kan gå til buffet’en lige så mange gange, de lyster, men risikoen for ikke at få spist op, fordi maven er blevet mæt før øjnene og dermed producere madspild, bliver reduceret ved at anvende en mindre middagstallerken.
Efter måltidet lærer eleverne på køkkenholdet at emballere resterne fra buffet’en korrekt ift. hygiejneregler, og de holder styr på, hvad der er i køleskabene – en hylde specielt reserveret til middagsresterne, hjælper til det. Allerede når maden fremstilles, kan grøntsagsresterne puttes i fonden, og brødrester og endeskiver kan laves til croutoner, mens organiske rester fra råvarerne - æggeskallerne, osteskorperne, og ”smattet” fra grøntsagerne, når fonden sies – kan ryge i kompostbeholderen. Dejskraberen bliver hurtigt et af de vigtigste køkkenredskaber i madlavningen, for der kan godt sidde mange portioner kødsovs i gryden, indtil flere cupcakes tilbage i skålen eller yoghurt i kartonen.
Kendskab til portionering er også en stor fordel, når pastaen og kartoflerne sættes over, så der ikke bliver kogt for meget. Der er masser af tiltag inden for rækkevidde, som er helt lavpraktiske.
At eleverne får kendskab til mærkning af fødevarer er også en vigtig del af madspildsagendaen. EU-reglen om ”mindst holdbar til” skaber mere forvirring end godt er og bidrager til rigtig meget madspild, og langstidsholdbare fødevarer bliver raskt væk kylet ud pga. datomærkningen. Reglen er heldigvis ved at blive udfaset og ændret til mærkningen ”bedst før”. Derimod er der god grund til at rette sig efter mærkningen om ”sidste anvendelsesdato”, hvad angår korttidsholdbare ferske fødevarer. Det er vigtigt at lære om fødevaremærkning, men også at bruge sin sunde fornuft, sit kendskab til hygiejne, og sine sanser til at afgøre, om maden kan anvendes frem for at stirre sig blind på datoen på et mælkekarton, og det lærer eleverne hen ad vejen.
Innovation giver mindre madspild
Det drejer sig også om at opnå en innovativ tilgang til råvarer, og den opnås kun ved at blive undervist i og øve sig rigtig meget i at lave mad. Eleverne erfarer ved øvelse, at det ikke altid er strengt nødvendigt at følge en opskrift slavisk, men man kan erstatte en råvare med en anden ingrediens, der alligevel er i huset, fremfor at gå ud og købe mere.
Kræsenhed kan også være en årsag til madspild. ”Mærkelig” mad er i risikozonen for at blive kasseret, men et års ophold på en kostskole kan medvirke til, at eleverne er vænnet til at spise varieret og ikke så uvillige til at spise ukendte retter og fødevarer.
Små tiltag med stor effekt
Da Frie Fagskoler er erhvervsrettede kostskoler, er der en stor sandsynlighed for, at vores elever på mad- og gastronomilinjerne efter endt uddannelse kommer til at arbejde inden for fødevare- eller restaurationsbranchen. Det er en branche, hvor en reduktion af madspild i den grad også hører med til dagsordenen, selv om de private husholdninger suverænt står for det største madspild.
Men ikke kun klimaet og mindskelse af miljøbelastning har glæde af minimeret madspild – pengepungen har det også! En gennemsnitlig familie med to voksne og to børn smider mad ud for ca. 7200,- pr år. Så eleverne lærer at planlægge et indkøb i faget forbrugerøkonomi og får prøvet det af praksis, når vi fx skal afholde et arrangement med et fastsat budget.
For at forhindre madspild – både i private køkkener, i storkøkkener og i skolekøkkener - arbejder vi på at opdatere bedstemorfornuften. Det gavner ikke kun vores fællesskab og klima – det kan også betale sig. Vi, der har med de unge at gøre, har en forpligtelse i at vise vejen, når det kommer til at behandle vores fælles ressourcer med omtanke. Det kan ligge nogle unge uendeligt fjernt….
