Blog
Forsvar for de 10 kostråd
Jeg har lige udgivet en kogebog om hvordan man spiser mere grønt og frugt i sin dagligdag – ”Mindst 600 gram om dagen - sådan”. Den tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens råd – 6 om dagen eller spis 600 gram/6 stykker frugt og grønt hver dag.
Jeg har derfor været i jævnlig kontakt med Fødevarestyrelsens medarbejdere gennem foråret og sommeren mens de var ved at færdiggøre arbejdet med de 10 nye kostråd og jeg var så heldig at blive inviteret med, da kostrådene skulle præsenteres.
Fødevarestyrelsen prøver med kostrådene at konkretisere hvordan vores aktuelle viden om kost og ernæring skal udmøntes i dagligdagen.Fødevarestyrelsens kostråd skal være et redskab til at finde vej til en fornuftig livsstil i et forbrugersamfund hvor private aktører (fødevareproducenter, livsstilsguruer etc.) forsøger at påvirke vores madvalg og -vaner.
I søndags blev rådene til min store undren, kritiseret i min avis for at være for firkantede, for at mangle sanselighed og for at ikke at give mulighed for identifikation og implementering hos flere af målgrupperne.
Rådene lyder sådan:
• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
• Spis frugt og mange grønsager
• Spis mere fisk
• Vælg fuldkorn
• Vælg magert kød og kødpålæg
• Vælg magre mejeriprodukter
• Spis mindre mættet fedt
• Spis mad med mindre salt
• Spis mindre sukker
• Drik vand
- og hvad betyder de?
Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktivSpis varieret – Når man spiser varieret – det vil sige mad lavet af så mange forskellige råvarer som muligt, har man større mulighed for at få de næringsstoffer man har brug for og mindre risiko for at få for meget af evt. usunde/giftige stoffer der kan være i råvarerne.Derudover giver variationen også større sanselighed i hverdagen.Der skal både være variation i dagens måltider – noget forskelligt til morgen, frokost og aften, fra dag til dag, fra uge til uge og fra måned til måned. På den korte bane – dag og uge - skal variationen tænkes aktivt ind.På den lange bane får man automatisk variation hvis man køber ind og laver mad af råvarer der er i sæson.Spis ikke for meget – i forhold til hvad? I forhold til hvad danskerne gør nu!Vores tallerkener er større i dag end tidligere og undersøgelser viser at større tallerkener giver større portioner så man spiser mere.Brug mindre tallerkener og portionsanret evt. middagsmaden.Vær fysisk aktiv – Når musklerne aktiveres påvirker det kroppen positivt på mange forskellige måder.Bevæg dig i hverdagen når du kan, gå, cykl og tag fx trapperne og dyrk fysisk aktivitet du både nyder og bliver forpustet af ved siden af den daglige bevægelse.
Spis frugt og mange grønsager
Grønt og frugt indeholder vitaminer, mineraler og fibre og især grønsager indeholder kun lidt energi i forhold til hvor meget det mætter.Du skal minimum have 600 gram grønt og frugt om dagen og halvdelen skal være grønsager.Spis grønt og frugt til de fleste af dagens måltider og mellemmåltider.Hav det på køkkenbordet, på køl, på frost og som konserves. Hvis ikke du har det i huset er det svært at spise nok.Grønsager skal tilberedes og smages til – tilberedning er, udover at varmebehandle, også at skære, rive og hakke og at hjælpe smagen på vej med salt, syre, sukker, umami og bitterhed.Om du spiser flere grønsager som tilbehør til frikadellerne eller som en vegetarret er ligegyldigt – de fleste danskere har brug for at spise mere grønt.- og tjek evt. min seneste bog for flere tips + opskrifter ;-)
Spis mere fisk
De fleste danskere spiser for lidt fisk.Fisk indeholder gode mineraler og enten næsten ikke noget fedt eller meget umættet fedt som er godt at få for kroppen.Du skal minimum have 350 gram fisk om ugen.Tag en beslutning om at der skal fisk på bordet mindst to gange om ugen og tænk aktivt fisk ind i frokost- og aftensmaden. Læg det i kurven i supermarkedet, hav det i fryseren og gå gerne forbi en fiskehandler for større udvalg og inspiration.Om du spiser makrel i tomat, torskerogn, kippers, marinerede sild, fiskefrikadeller, rejecocktail, dampede muslinger eller lakselasagne er ligegyldigt.Husk variationen – spis forskellige slags fisk fanget forskellige steder.
Vælg fuldkorn
Fuldkornsprodukter er kornprodukter der stadig har både klid og kim. Klid giver gode kostfibre og kimen gode næringsstoffer.Du skal have minimum 75 gram fuldkorn om dagen.Fuldkornsprodukter er ikke kun brød – det er også brune ris, fuldkornspasta og andre kornprodukter der stadig indeholder klid og kim.Tag stilling til hvilke fuldkornsprodukter du kan lide til dagens forskellige måltider, køb dem og spis dem.Om du spiser havregrød til morgenmad, fuldkornsrugbrød til frokost eller brune ris til aften er ligegyldigt – de fleste danskere har godt af mere fuldkorn.
De næste tre råd handler om at vælge fødevarer med umættet fedt i stedet for mættet fedt.Mættet fedt kommer især fra firbenede dyr og er dårligt for dit kredsløb.Rådene lyder:
• Vælg magert kød og kødpålæg• Vælg magre mejeriprodukter• Spis mindre mættet fedt
Vælg magert kød og kødpålæg
Hvis du følger kostrådene med at spise frugt og mange grønsager vælger fuldkorn og serverer dit kød med masser af grønsager og fuldkornsprodukter, spiser du automatisk mindre kød og får derfor mindre mættet fedt.Jo mindre tilbehør du spiser til dit kød, jo vigtigere er det at kødet er magert.
Vælg magre mejeriprodukter
Mejeriprodukter indeholder masser af kalk og protein og evt. mælkefedt som er mættet fedt.Jo større forbrug du har af mælkeprodukter og jo større en del de er af dit måltid, jo vigtigere er det at de ikke indeholder en masse fedt.Piskefløde, cremefraiche og fede oste i store mængder hører ikke til i hverdagen.
Spis mindre mættet fedt
Mættet fedt kan kendes på at det er i fast form når det har køleskabstemperatur.
Brug olie i den daglige madlavning
Smør og margarine i store mængder (fx i kager) hører derfor ikke til i hverdagen.
Spis mad med mindre salt
Vi kan ikke undvære salt og salt kan slet ikke undværes hvis du skal lave lækker mad af grønsager men for meget salt er ikke godt for blodtrykket.Der er ofte meget salt i færdige produkter – lav derfor selv mad af råvarer - ikke af hel- og halvfabrikata - og vælg brød med nøglehulsmærket, hvis du ikke bager selv.Sørg for at bevæge dig nogen gange om ugen så du sveder salt ud.Smag på maden ved bordet før du salter.
Spis mindre sukker
De fleste danskere spiser for meget sukker.Sukker i ren form er dårligt for kroppen og indeholder overhovedet ingen næringsstoffer.Lav selv mad af råvarer og ikke af hel- og halvfabrikata, så kan du selv styre hvor meget sukker der kommer i din mad.Minimer dit forbrug af kager, slik og dessert, så får du automatisk mindre sukker.
Drik vand
Drik vand til din mad og drik vand når du er tørstig i stedet for at slukke tørsten i energidrikke, saftevand, sodavand, mælk, øl og vin.I stedet for vand kan du drikke kaffe og te uden sukker og fløde.Du behøver ikke drikke vand uafbrudt – det er sjældent unge og yngre mennesker bliver dehydrerede i Danmark.
Jeg forstår ikke kritikken af kostrådene, for jeg kan ikke rigtig se hvor de adskiller sig fra tidligere kostråd i forhold til firkantethed, sanselighed og mulighed for implementering hos målgrupperne…
Er rådene for firkantede?
Fødevarestyrelsen har hele befolkningen som målgruppe. Rådene forholder sig til kost- og ernæringsfakta og med det store udbud af varer vi har til rådighed, er der rig mulighed for, at lave mad der både lever op til personlige præferencer, subkultur og kostrådene. Kan man ikke lide fysisk udfoldelse, frugt, grønt, fisk og fuldkorn og vil man ikke undvære mættet fedt, salt og sukker er de selvfølgelig svære at følge.
Mangler rådene sanselighed?
Fødevarestyrelsen er jo ikke og har aldrig været et sanselighedernes tempel. Det betyder selvfølgelig noget for formidlingen af rådene – men det er jo ikke noget nyt.Netop med hele befolkningen som målgruppe er faktuel information at foretrække. Sanseligheden kan derudover virke fremmedgørende på nogle af målgrupperne.
Giver rådene ikke mulighed for identifikation og implementering hos flere af målgrupperne?
I min avis blev det kritiseret at bl.a. madinteresserede i byerne og nordjyske mænd ikke kunne forholde sig til rådene.Hvis de madinteresserede vil leve sundt, så har vel netop den gruppe resurser til selv at oversætte rådene til de råvarer og tilberedningsmetoder de bruger når de laver mad.Hvis de nordjyske mænd interesserer sig for mad gælder det samme for dem. Hvis ikke er det nok ikke kostråd der kan ændre deres madvaner – ligegyldigt hvordan de er udformet.
En privat aktør kan sexe et budskab og produkt op og tilpasse det en meget specifik målgruppe.Fødevarestyrelsen er som offentlig institution nødt til at informere fagligt og etisk forsvarligt og bredt.
God fornøjelse med at sanselig- og personliggøre kostrådene i din egen hverdag.Gå i køkkenet med sæsonens råvarer og lav noget mad.Det er op til dig at få maden til at tale til sanserne - for husk - al mad, sund som usund, skal smage godt for at blive spist.
God appetit.
