Blog
Lokal mad i skolen – kan vi styrke maddannelsen ved at skabe forbindelse til det lokale?
Lokal mad er kommet på forsiderne. Måske fordi vi har mistet troen på det gode i det store globale fødevaresystem? Og gerne vil tilbage i førersædet når det gælder den mad vi spiser? Måske vil vi også gerne have vores børn får bedre viden om hvor maden kommer fra? Og selvom skolen herhjemme spiller en begrænset rolle når det gælder selve bespisningen, så er interessen for den lokale mad også kommet til skolen. Spørgsmålet er hvilken rolle skolen skal indtage.
Traditionelt har vi været vant til at tænke fødevarerne som noget universelt. Noget ikke stedbundet, som blot stod på supermarkedshylderne. Men som forbrugere i det senmoderne samfund der er blevet indtaget af IT, robotter og anden teknologi, vil vi gerne skabe en modstrøm og skabe mere anknytning til det lokale. Vi har opdaget at maden er en del af stedet og at stedet er en del af maden. Hvem ville tage til Toscana uden at lave en kulinarisk afstikker og hvem ville spise en Honningkage hvis den ikke var fra Christiansfeld? Det er denne madens stedbundethed vi har taget til os. Haver i skolen, tangdyrkning i havnen, udflugt til besøgsgården, akvakultur på parkeringspladsen og insektskuffer på taget er blot eksempler på vores drøm om at gøre fødevareproduktionen lokal, mere bæredygtig samtidig med at vi tager mere kontrol over den. Spørgsmålet er om skolen skal indtage en aktiv rolle her. Om skolen kan gøre noget for maddannelsen ved at knytte an til det lokale.
Men hvorfor og hvordan skal vi forholde os til de lokale fødevarer? For et par år siden fik Aalborg Universitet sammen med en række andre europæiske partnere EU penge til at gennemføre en analyse af det globale kontra det lokale når det gælder fødevarerne. Det blev til GLAMUR projektet, der netop er blevet præsenteret på en konference i Bruxelles. En af konklusionerne fra projektet er der ingen simple svar er når det gælder spørgsmålet om ”hvad der er bedst”. Det er helt afhængig af en konkret analyse af den enkelte fødevare. I nogle tilfælde kan det være unfair at udelukke produkter fra tredje verdens lande, i andre tilfælde giver det god mening at favorisere den lokale produktion. Derfor gælder det heller ikke om at fremme det lokale for en enhver pris og projektet har vist at der er behov for at EU landene og deres myndigheder udarbejder retningslinjer således at forbrugerne lettere kan træffe deres valg om lokal kontra global forsyningsstrategi.
Men måske er skolerne allerede langt fremme når det gælder lokal forankring i den lokale fødevareøkonomi? For et par år siden gennemførte vi i forbindelse med projektet Sundhed & Lokal samfund (SoL) på Bornholm en analyse af de ingredienser der indgik i en hel almindelig salatbar på skole. Resultatet var overraskende. Kun en meget lille del af grøntsagerne på buffeten var nemlig danske. Og endnu færre var fra Bornholm. Vi gik ikke videre og beregnede klimaeffekterne af denne forsyningskæde da resultatet ville være forudsigeligt. Men eksemplet illustrerer det potentiale der ligger gemt.
Og AAU’s forskning på mad i skolen tyder da også på. at der er stigende interesse for at inddrage skolen i lokale og regionale fødevarestrategier. Med REGIOMA programmet går AAU og en række partner derfor videre med at undersøge potentialer og effekter. Det bygger videre på erfaringerne fra LOMA projektet som vi på AAU sammen med UCL og Svendborg Kommune og Nymarkskolen udviklede for et par år siden. På den måde håber vi på snart at være i stand til at sige noget mere præcist om hvorvidt lokal mad og den lokale jordforbindelse skolen kan være med til at styrke maddannelsen blandt børn og unge i skolen? Og om denne jordforbindelse også kan virke tilbage og være til gavn for fødevareerhvervet.
Du kan læse mere om Glamur projektet på AAU siden www.capfoods.aau.dk: Her kan du osse læse mere om Sol lokalsamfundsprojektet og LOMA programmet