Blog

Åben skole om fødevarer? Selvfølgelig, men…

Åben skole samarbejde med virksomheder er en fantastisk mulighed for eleverne . Men det at tage imod skoleklasser kræver ofte mere, end man lige forestiller sig.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elever på besøg på Steensgaard. Foto: Matthew James

I år har Madkulturen haft fornøjelsen af at lede projektet Jordnær Mad, der har bragt over 400 elever ud i kornmarken og ind på slagteriet for her at arbejde med nogle af de mange komplekse aspekter, der er forbundet med begrebet bæredygtighed og moderne fødevareproduktion.

I samarbejde med fødevarevirksomhederne Steensgaard og Skærtoft Landbrug har vi udviklet to undervisningsforløb, der henvender sig til 7. - 8. klasser i biologi. I uge 38-41 var klasser fra Sønderborg og Faaborg-Midtfyn Kommune så på heldagsbesøg hos virksomhederne, hvor der stod dygtige formidlere klar til at føre børnene hele konkret fra jord til bord.

Autentiske læringsmiljøer

Målet har været at øge elevernes forståelse for nogle af de dilemmaer, der eksisterer i forbindelse med fødevareproduktion og fødevareforbrug. Og ud fra vores evaluering med lærerne er det tilsyneladende lykkes.

Som en lærer udtalte: ”Når børnene møder fagpersoner og deres faglighed og tilgang, så smitter det. Den begejstring de har, den smitter, og det giver børnene en helt anden form for identifikation. Og det flytter nogle af børnene i forhold til bæredygtighed – det er helt tydeligt.”

Eller som en anden lærer sagde: ”Der er altså en væsentlig forskel på at stå derude og så sidde derhjemme i klasselokalet. Når man kan mærke, se og lugte bæredygtighed, så lagrer det sig altså bedre, end når man bare skal slå op på side 32.”

Den åbne skole er en god idé - både for elever, lærere og det omkringliggende samfund. Fra ministerielt hold fremhæver man da også, at skole-virksomhedssamarbejder ”kan medvirke til at gøre eleverne mere aktive i deres læringsproces, for eksempel ved at virksomheden stiller medarbejdere og faciliteter til rådighed og dermed skaber mere autentiske læringsmiljøer.”

Godt, men dyrt

Det kunne vi ikke være mere enige i. Men når det er sagt, så er man dog også nødt til at minde om, at det kan være meget omkostningstungt for en virksomhed at stille medarbejdere og faciliteter til rådighed, og især hvis samarbejdet skal løfte sig op over ”sodavandsbesøget” og rent faktisk indeholde fagligt relevante aktiviteter, hvor eleverne ikke bare skal lytte, men selv have fingrene i jord og bolledej.

For fødevarevirksomheder er der ydermere særlige udfordringer, som andre typer erhverv ikke nødvendigvis skal bekymre sig om. Det drejer sig f.eks. om fødevaresikkerhed, hvor man som fødevareproducent ofte kan være nødt til at sige nej til at kunne tage imod klasser, da virksomheden ikke er indrettet på en måde, hvor børnene rent faktisk kan se produktionen, uden at der er risiko for, at de kontaminerer fødevarerne. For slet ikke at tale om, hvis eleverne selv skal arbejde med maden. Så skal virksomheden pludselig tænke på indkøb, egnede køkkenfaciliteter og opvask.

Der er noget nærmest indlysende fornuftigt i at lade eleverne komme ud og opleve verden i al dens kompleksitet. At give dem mulighed for i praksis at erfare med egne sanser nogle af de mange abstrakte og komplicerede begreber, som vi alle skal stifte bekendtskab med i skolen og i livet. Men der er også brug for at huske på, at for rigtig mange virksomheder kan det hurtigt blive en meget dyr affære, hvis de skal byde mere end en klasse ind om året. 

Og midlerne til at dække sådanne udgifter er ikke sådan lige til at finde. Projektet Jordnær Mad er i sin pilotfase blevet støttet af fondsmidler, men det er selvfølgelig ikke en langsigtet, bæredygtig løsning, og hverken kommuner eller skoler har tilsyneladende mulighed for at prioritere dette. Alene transporten fra skole til virksomhed kan for mange være en stor udfordring.

Derfor må alle involverede parter spørge sig selv, hvordan vi knækker koden med at give vores børn og unge meningsfulde og fagligt relevante erfaringer med fødevareproduktion, forbrug, samt uddannelses- og karrieremuligheder inden for fødevarebranchen. For der er mere end nogensinde før brug for det.

Læs mere om forløbene her: www.madkulturen.dk