Blog
Madkundskab, bevægelse og ny skolereform.
Det tværfaglige element mellem madkundskab, bevægelse og sundhedsundervisningen i skolen bør styrkes i implementeringen af den nye skolereform!
”De praktiske/musiske fag skal i den nye skolereform bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag, herunder særlig dansk og matematik[i]”.Hjemkundskab (i den nye skolereform kommer faget til at hedde madkundskab) og idræt er fag, der begge har krop, sundhed og livskvalitet som fokusområder. Et større samarbejde mellem disse fag kunne styrke elevernes forståelse for sammenhænge mellem kost, motion og bevægelse, - en forståelse, som bl.a. ville kunne inddrages i andre af skolens fag.
Desværre er ideen med at etablere et tværgående samarbejde mellem hjemkundskab og idræt ud over den obligatoriske undervisning endnu ikke særlig udbredt i folkeskolen.
Ærgerligt, for der en række fælles træk, muligheder og udfordringer i et sådant tværfagligt samarbejde, som kunne udvikle sig til en større forståelse for sundhedsfremme og sundhed vaner for skoleeleverne..
Undervisning med mål frem for aktiviteter uden mål!
Folkeskolens fornemste opgave er almen dannelse, hvor skolens fag, herunder fagene hjemkundskab og idræt, skal bidrage til løsning af denne opgave.
Folkeskolens største fordringer må således være at ruste eleverne ”fra skolen til livet”. Den fordring har selvfølgelig stor indflydelse på undervisningens indhold, metodevalg og didaktik.
I både hjemkundskab, idræt og det timeløse fag sundhed-, seksual- og familiekundskab i skolen er handlekompetence centralt som dannelsesideal.
I det nuværende lovgivningsmæssige grundlag (fælles mål for hjemkundskab, idræt og sundhed-, seksual- og familiekundskab), er der opsat bindende mål, hvor hver enkelt mål er bundet op på formuleringen: ”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at…”
Disse kundskaber og færdigheder (handlekraft eller handlekompetence) kan ikke gives til andre; det kan heller ikke passivt modtages. Tværtimod er forudsætningen den, at målgruppen selv fatter interesse og engagerer sig i arbejdet. Handlekompetence er noget man handler sig til”[ii] (Bruun Jensen, 2003)
Dannelsesidealet ”handlekompetence” skal gøre eleverne i stand til at se sammenhænge på det personlige plan, men også på det generelle og samfundsmæssige plan.
Hvad skal der til, for at missionen lykkes?
Når vi i fremtiden skal arbejde langt mere tværfagligt imellem skolens fag – for det bliver vi nødt til for at eleverne i skolen oplever og forstår sammenhænge langt bedre, så er det også nødvendigt at have fagligt kvalificerede undervisere, der har et dybtgående kendskab til det enkelt fag, fagets identitet, fagets indholdsområder og muligheder i tværfaglige sammenhænge i samtlige skolens fag. Med den nye skolereform er det slut med holdningen om, at alt og alle kan undervise i ex. hjemkundskab og idræt, bare fordi man godt kan lide at lave mad og/eller er god til det og undervise i idræt, fordi man selv engang har gået til håndbold i en forening. Der er ganske enkelt opsat krav om, at man i den nye skolereform skal have undervisningskompetence – svarende til et liniefag - i de fag man underviser i[iii].
Faglig fornyelse i hjemkundskab, idræt og sundhed samt mål for indholdet i undervisningen
Den faglige fornyelse sker inden for de faglige miljøer, der inspirerer hinanden på tværs af institutioner og skoleformer. Ingen fag lever og fornyr sig i et lukket rum, - heller ikke hjemkundskab eller idræt i skolen!
Derfor skal skolens fag til stadighed være opmærksomme på nye tendenser, der kan påvirke indhold, arbejdsformer og faglig selvforståelse andre steder i systemet.
I aftaleteksten til den nye skolereform lægges der op til en præcisering og forenkling af fagenes fælles mål, så der udvikles en endnu større systematik og dynamik. Her bør nye tendenser og ex. tværfaglige muligheder tænkes endnu mere ind, når arbejdsgrupperne for de enkelte fag mødes og ”trækker i arbejdstøjet” til en revidering af fælles mål her i efteråret 2013.
Drop konservatismen!
At styrke en skoles arbejde med mere og bedre sammenhæng mellem mad og bevægelse behøver ikke at koste millioner af kroner.
Ofte drejer det sig om at udnytte de ressourcer, der måske allerede findes på skolen og beslutte sig for at udnytte disse på en anderledes måde. Ofte handler det om at vælge at prioritere området.
Med den nye skolereform drejer det sig om at prioritere fagene hjemkundskab, idræt og faghæfte 21 i skolen for at opnå større og bedre sammenhæng mellem sundhed, kost og motion.
Folkeskolereformen, som den kendes ud fra aftaleteksten, rummer en række positive tiltag, som styrker de praktisk/musiske fag og som i højere grad giver mulighed for at inddrage f.eks. kunst, kultur og bevægelse, som en naturlig del af skoleelevernes hverdag.
Skolerne gives bl.a. i aftale teksten til den kommende skolereform mulighed for at samarbejde med det omgivende lokale samfund (idræt, - kultur og foreningsliv).
I lokalsamfundet kan der være mange kompetencer og værdifulde ressourcer, som kan bidrage til at give eleverne en endnu bedre indholdsrig, varieret og spændende skoledag. Her er det vigtigt at pointere, at det er og aldeles er op til den enkelte skoleledelse at beslutte, om der skal samarbejdes med lokalsamfundet og hvis det er tilfældet, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis.
Landets to store idrætsorganisationer står allerede klar ved skolernes indgangsdøre, - men hvem er det lige, der ”byder ind” omkring mad og maddannelse generelt i skolen?
Der mangler fortsat i Danmark viden om sammenhænge mellem indsatsområderne, - så det er op til alle skolens parter at deltage i prioriteringen af netop dette område. Det trænger det virkelig til!
[i] Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen, 7. juni 2013, p. 8
[iii] Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen, 7. juni 2013, p. 19
