Anders Thorsen
Blog
Vi kan ikke være bekendt, at unge ikke får ordentlig uddannelsesvejledning
Ligesom december er højtid for julehygge, var november på landets skoler højsæson for uddannelsesparathedsvurderinger. I en tid, hvor der stilles større og større krav til unge, er det mig en gåde, at vi som samfund i det mindste ikke sørger for, at de får en ordentlig uddannelsesvejledning.
For mange elever kan en uddannelsesparathedsvurdering føles som at stå svedende i støvet på Colosseum og vente på, om kejserens tommelfinger vendes op eller ned. Således også for min 8. klasse, der trods mange beroligelser var nervøse, da de for nyligt skulle have deres. De ser det som afgørende for deres fremtid. "Kan jeg komme ind på min ungdomsuddannelse? Er jeg god nok? Hvad nu, hvis jeg ikke er uddannelsesparat?"
Spørgsmålene er mange. Derfor er det heldigt, at alle unge får en grundig, individuel uddannelsesvejledning, der kan sætte dem i stand til at træffe et velovervejet valg af ungdomsuddannelse ud fra deres evner, interesser og deres uddannelsesparathedsvurdering. Eller. Øh. Nej. Her må jeg sige undskyld til dig, der læser med, for det, du lige har læst, er desværre en stor, fed løgn.
"Gå selv på uddannelsesguiden.dk"
De dage, hvor alle kom forbi en vejleders kontor for sammen at lægge fremtidsplaner, er nemlig for længst forbi. Tværtimod foregår det meste vejledning ved store møder, hvor hele årgange eller klasser mødes, mens en kommunal uddannelsesvejleder, der ikke kender de unge, gennemgår sin one-size-fits-all-powerpoint om uddannelsessystemets mange muligheder. Til disse møder er det vigtigste råd til de unge ofte noget lignende: ”Husk selv at gå ind på uddannelsesguiden.dk, hvor I selv kan undersøge, hvilken ungdomsuddannelse, der passer bedst til jer.”
Kun de få unge, der ikke bliver erklæret uddannelsesparate, bliver tilbudt individuel vejledning.
Vi kan simpelthen ikke være bekendt overfor de unge, at vi som samfund ikke tilbyder dem en ordentlig, individuel uddannelsesvejledning. Faktisk gør det mig vred, at vi ikke gør! For samfundet stiller flere og flere krav til de unge, særligt når det gælder deres karaktergennemsnit, for at komme videre i systemet.
Det mindste vi kunne gøre, når vi stiller flere og flere krav til de unge, er sgu at vejlede dem ordentligt!
Kun to vejledere til én kommune
Dette er ikke en kritik af vejlederne, som er dygtige og professionelle. Der er bare alt for få af dem! På et møde i starten af skoleåret med udskolingens klasselærere på min skole og Gladsaxe kommunes uddannelsesvejledere kom det frem, at der fra skoleårets start blot var ansat to vejledere til at dække hele kommunen (dog er en tredje kommet til i løbet af efteråret). Jeg gentager: To vejledere, som skulle dække ti folkeskoler, et 10-klassescenter samt en række frie skoler! Det er helt vanvittigt få, og mit indtryk er, at det ikke står meget bedre til andre steder.
Nogle vil måske læse dette og tænke: "Hvorfor vejleder lærerne og forældrene ikke bare selv?" Det forsøger vi også, men det danske uddannelsessystem er ikke nemt at finde rundt i, og det bliver hele tiden lavet om, ligesom optagelseskravene også er under konstant forandring. Således er der fire forskellige gymnasiale ungdomsuddannelser, over 100 erhvervsuddannelser og en enkelt uddannelse, som kombinerer det gymnasiale med en erhvervsuddannelse. Det er altså en jungle, så jeg forstår godt, når forældre eller lærere i afmagt vejleder til at vælge det sikre og kendte: Gymnasiet.
Det er på tide, at der bliver taget et politisk ansvar for at sikre unge en ordentlig uddannelsesvejledning. Vi kan ikke være andet bekendt!