Du er for dygtig til at skulle på teknisk skole – du skal da have en gymnasial uddannelse!

Tirsdag og onsdag i sidste uge, var jeg på kurset Praktikforløb. Der blev arrangeret af den lokale tekniske skole, hvor de gerne ville gøre opmærksom på dem selv og deres mangeartede uddannelser. Målet var et øget samarbejde mellem folkeskolerne i kommunen og teknisk skole.

Det blev til to gode dage, hvor jeg både oplevede en del af det der foregår på et autoværksted, og prøvede kræfter med opgaver, som smede og tømrere møder i deres uddannelse. Der var også god tid til at snakke med de studerende – og de gjorde virkeligt et stort indtryk!

De unge mænd jeg mødte havde alle som en samme budskab – vi kan noget, vi er stolte og vil I lærere ikke nok begyndte at fortælle eleverne i folkeskolen, at teknisk skole ikke er en plan B, hvis ikke man kan komme på gymnasiet - men at det er en verden med dygtige mennesker, der løser virkelige udfordringer!?

Jeg synes det mindst lige så godt, når elever vælger håndværkervejen i stedet for gymnasievejen; men her kommer en grim indrømmelse: Jeg underviser primært i matematik og naturfag der kan bruges i teorien, men som skal igennem flere oversættelsesled, hvis det skal bruges i praksis.

Selvfølgelig forsøger jeg at knyttet stoffet til noget praktisk. Kombinatorikken og sandsynlighed bruges til at forklare muligheden for at trække forskellige strømper i en skuffe eller forklare hvorfor det er en dårlig idé at satse alle konfirmationspengene på lotto og den slags. Vi har helt sikkert også beregnet højden på flagstangen, skolen og det lokale kirketårn, både med Pythagoras læresætning og vha. sinus, cosinus og tangens.

Men har jeg nogensinde bedt mine elever bygge noget på flere meter og sagt til dem at tolerancen for fejl i denne opgave er mindre 2 mm, og at hver gang de rammer ved siden af, så er det en ommer? Når eleverne har lavet en skitse i Geogebra, har jeg så ladet dem bygge det tegnede i virkeligheden? Nej, i hvert fald ikke 9. klasse – og heller ikke meget i 7. og 8. klasse.

Klare mine klasser afgangsprøven flot? Tjae, de ligger et godt stykke over landgennemsnittet – så ja. Er de klar til at skulle på en gymnasial uddannelse og forberedt på det de skal kunne der? Ja, langt de fleste elever er klar, også selvom mange nyder godt af et år på efterskole eller lignende. Er de forberedt på skulle på teknisk skole? Nej, eller de har da alle sammen bestået mine fag, så de har klaret adgangskravet, men er de klar på praktisk matematik, fysik, kemi og biologi? Desværre ikke …

Hvorfor er det at jeg ikke laver flere praktiske opgaver, der kan hjælpe de elever der skal håndværkervejen, end jeg gør? Er det fordi jeg ikke ved hvordan? Ikke har tid og økonomi til at lave praktisk matematik? Er det fordi det ikke er vigtigt? Sandheden er måske langt mere dyster.

Jeg tror, måske, at jeg havde glemt mit ansvar for de her elever.

Jeg har niveaudifferentieret, opgavedifferentieret og alt muligt andet. Jeg har levet op til fælles mål og jeg har hjulpet enhver elev så godt jeg kunne, ift. at nå folkeskolens mål … men jeg har måske nok glemt at se på den enkelte elev og hvad de har brug for i deres videre uddannelses liv, i tilfælde af at de ikke bare vil fortsætte folkeskolen, på et lidt højere niveau, i den gymnasiale verden.

Lige nu mangler jeg noget af den stolthed, jeg så hos de unge mænd på teknisk skole! For jeg har ikke gjort mit arbejde godt nok. Jeg har været mere end 2 mm ved siden af, når det kommer til at hjælpe dem. Men siden det gik op for mig har min hjerne kørt i ring, om hvordan vi får lavet nogle af disse opgaver, ude på min skole.

Måske har jeg gjort dig opmærksom på problemet, så du også kan gøre noget anderledes og måske ligger du inde med de gode opgaver og ideer til hvordan vi får dem sat i brug i praksis i ude i folkeskolen (med de forskellige begrænsninger der er). Skriv endeligt en kommentar, så vi kan vise en anden side af matematikken for dem der skal en anden vej end ”gymnasiet”.