Lærer: Nej, en ny UPV løser ikke de unges mistrivsel - faktisk kan den komme til at presse dem endnu mere

Lad mig lige forstå det rigtigt: regeringen ønsker at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen med henvisning til, at den i sin nuværende form øger mistrivslen blandt unge?

Spørgsmålet er så, om man øger trivslen ved at vende tilbage til en UPV, der alene baserer sig på faglighed og karakterer?

Løsningen er mere vejledning, siger regeringen. Men kvalificeret vejledning kræver flere ressourcer til folkeskolen. Og netop disse må kommunerne i øjeblikket se meget langt efter.

UPV'en i sin nuværende form øge mistrivslen blandt unge mennesker. De vil og skal ikke vurderes på deres personlighed. Nej. Det skal de ikke. Måske i mellemmenneskelige relationer, bevares, men ikke i forhold til uddannelsesparathed.

Spørgsmålet er, om de bliver det? Nu underviser jeg ganske vist ikke udskolingselever i øjeblikket, men medmindre man i mellemtiden har sat lighedstegn mellem personlighed og personlige kompetencer (det håber jeg på så mange planer ikke, at man har...), så er det vel heller ikke det, de bliver?!

UPV'en har til formål at afgøre, om det faglige standpunkt matcher kravene på den ønskede ungdomsuddannelse, men den skal ligeledes tjene til at vurdere (eller kaste lys over, om man vil), elevens samarbejdsevner, mødestabilitet, motivation, selvstændighed, ansvarsfuldhed og respekt for sig selv og andre.

Alt sammen kompetencer, der ganske vist ikke er faglige og placerbare på 7-trinsskalaen, men dog kompetencer, der er afgørende for, om man kan optages på den ønskede ungdomsuddannelse. Og først og fremmest om man vurderes at være i stand til at gennemføre og trives på uddannelsen og dermed have en succesoplevelse frem for et nederlag som afsæt for et begyndende studieliv.

Fjerner man den del af vurderingen, der handler om personlige og sociale kompetencer, står man tilbage med en faglig vurdering. Den, man gerne ville have blødt op, da man for få år siden reformerede UPV'en. Så vidt jeg i sin tid forstod, så ville den udvidede UPV tjene som redskab i lærernes vejledende samtaler med eleverne. Ikke mindst de såkaldte '12-talspiger' led voldsomt under den stress, der fulgte med alene at blive vurderet på sin præstation og faglige standpunkt.

Men nu skal UPV'en altså til en vis grad afvikles og erstattes med mere vejledning. Det i sig selv synes jeg lyder fornuftigt. Dog undrer jeg mig over, hvem regeringen mener skal foretage denne vejledning?

Som man for nylig kunne læse på folkeskolen.dk, så advarer Gordon Ørskov, med henvisning til omfattende, lokale besparelser på skoleområdet om 'en bombe under folkeskolen'.

I blandt andet Odense kommune betyder de forestående besparelser afskedigelse af lærere. Med en besparelse i denne størrelsesorden kan det ikke undgås. Spørgsmålet er så, hvorfra regeringen vil finde ressourcerne til at varetage den vejledning, der i min optik i dén grad må skærpes og optimeres, så UPV'en ikke igen kommer til at handle om karakterer.

En UPV af den beskaffenhed regeringens forslag lægger op til, skal følges op af kvalificeret vejledning. Tesfaye og co. kan naturligvis altid spille det kort, at besparelserne er et kommunalt anliggende, hvorfor løsningen må findes her, men det ændrer ikke på, at UPV'en i de nye (gamle?) klæder risikerer at presse langt flere unge mennesker, end tilfældet er med UPV'en i sin nuværende form.

Både politikere, lærere, pædagoger og forældre har et ønske om at mindske mistrivslen blandt børn og unge. Men der er ikke noget quick fix. Og da slet ikke et, der ikke følges op af tilførte ressourcer til folkeskolen.