Jeg har en drøm, Mattias Tesfaye!

Karrierelæring og individuelle samtaler med en vejleder skal ikke kun være forbeholdt de elever, der har svært ved at gå i skole, lider af skolevægring eller som har faglige udfordringer. Vejledningen skal også være for de elever, der er trives fint i skolen, men har svært ved det at beslutte sig og har brug for at få uddannelseslandskabet nuanceret før snakken med deres forældre.

I 2021 prøvede Venstre at give eleverne mulighed for at tale med deres uddannelsesvejleder igen, da de forsøgte at indføre tilbud om uddannelsesvejledning til alle elever i 8. og 9. klasse, men forslaget blev forkastet af Folketinget. Jeg blev derfor håbefuld på min professions vegne, da jeg i Skolemonitor læste, at Mattias Tesfaye ’ikke er tilfreds med, at man har over 12.000 undervisningstimer i den danske skole, og så ved familierne stadig ikke mere om, hvad der er af muligheder efter sommerferien’. Her ligger en åbenlys mulighed for at styrke både den kollektive og den individuelle vejledning.

Vi, der arbejder med grundskolevejledning, oplever til stadighed at unge der på papiret er uddannelsesparate enten vælger per automatik eller er meget i tvivl om deres uddannelsesvalg, men som loven er i dag må vi ikke tilbyde individuel vejledning. Dette tilbud mener Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever, også at eleverne skal have. Hun giver i sit debatindlæg på Skolemonitor udtryk for, at udskolingseleverne er klædt dårligt på til at vælge, hvilken vej de skal bevæge sig ud af efter folkeskolen og at samtale med uddannelsesvejleder derfor skal gøres obligatorisk.

Mattias Tesfaye, jeg har en drøm om at vi vejledere i grundskolen kan få lov til at kvalificere køkkenbordssamtalerne om uddannelsesvalget med alle unge og deres forældre.