BLOG

BLOG

Empty article - Subtitle

Ting tager tid - også når man selv skal lave dem

Et nyt håndværk/teknik fag kan give anledning til både tværfagligt samarbejde med og mellem naturfagene, og styrke brobygning til erhvervsuddannelser og UEA-undervisningen. NTS-centeret vil gerne være med til at sprede gode erfaringer.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den megen - også politiske - fokus på anvendelsesorientering, tværfaglighed, projektarbejde og innovation i grundskolen, næsten kalder på inddragelse af et fag som håndværk/teknik, gerne i tæt samspil med blandt andet naturfagene.

Eller måske er “inddragelse” netop et uheldigt ord her, da det kan afspejle et manglende ligeværd blandt de teoretiske og praktiske fag? Et ligeværd, som ifølge Wisti W. Pedersens indlæg er vigtigt. Et indlæg der afsluttes med spørgsmålet:

“Hvordan vil NTS-centeret kunne bidrage, hvis det blev et politisk ønske at udvikle udskolingsfaget Håndværk/teknik med fokus også på praktisk innovation og storenørd-aktiviteter?”

Nu er det som bekendt svært at spå, særligt om fremtiden, og det gælder såmænd også den politiske. Men sikkert er det, at praktiske færdigheder er både væsentlige og ønskværdige i mange naturfaglige sammenhænge, og at teknik og teknologi-anvendelse er en væsentlig komponent i rigtig mange naturfaglige sammenhænge og problemstillinger. Anvendelsesorientering fordrer ganske enkelt ofte håndelag.

Lad os samle de gode eksempler på samarbejde - på tværs og på langs

I rapporten “Naturfag i tiden” er det blandt anbefalingerne at:

  • Lærere i naturfag skal arbejde for at naturfagene spiller bedre sammen i undervisningen.
  • Skolens naturfagslærere og ledelse skal samarbejde om at organisere en naturfaglig kultur, der kan fremme udviklingen af og samspillet mellem naturfagene.
  • Lærerne i naturfag skal i fagteam gøre fagene mere synlige på skolen, og de skal styrke fagenes rolle i det samlede skolebillede som udtryk for naturfagenes vigtige bidrag til skolens almendannende opgave.

NTS-centeret har således allerede et fokus på såvel samarbejde mellem naturfagene som anvendelsesorientering, og har blandt andet igangsat udvikling af en række eksemplariske undervisningsforløb. Muligheden for samspil med et fag som håndværk/teknik, kunne tænkes at resultere i at ihvertfald nogle af praktiske øvelser i naturfagene får fokus på fremstilling og afprøvning af produkter, snarere end gennemgang af “kogebogsopskrifter” i laboratoriet.

Konkret ville NTS-centeret kunne være tovholder for opsamling af erfaringer og gode eksempler på samspil med naturfagene, og en videreformidling af disse.

Konkrete problemer og produktfremstilling som motivationsfaktor

Erfaringer kunne være fra eksempelvis samarbejde mellem grundskole og erhvervsuddannelser (se fx projektet Sciencesamarbejde mellem grundskole og erhvervsuddannelser, med forløb som byg et motionsredskab), skole-virksomhedssamarbejde, eller en mere praktisk orienteret tilgang til UEA i samarbejde med UU-centre.Mange elever oplever allerede i dag at blive fagligt engageret og nå anderledes faglig indsigt i naturfagene gennem produktorienterede forløb - det kunne eksemplificeres gennem blandt andet konkurrencer hvor der kræves/kan indgå et konkret produkt som løsningsforslag (eksempler omfatter Naturfagsmaraton, First LEGO League, Unge Forskere, Young Energy Quest).

#Fil 1

“Gør-det-selv 2.0” bølgen, der ruller frem i store dele af den vestlige verden for tiden, konkret i form af fx Hackerspaces, FabLabs, Maker Faires og andre ofte ret uformelle former, hvor kreative nørder samles og samarbejder eller fremviser deres egne projekter er bestemt også en realitet i Danmark. Her er det min påstand at mange for første gang udfolder et potentiale som de i alt for ringe grad har haft mulighed for indenfor skolens rammer.

Årsagerne til det er naturligvis mange. Der er blandt andet sikkerheds-, tids- og kompetencemæssige udfordringer, som bestemt ikke er negligible men bør kunne løses. At der er et behov for mere sammenhængende tid, hvis man udvikler teknologi/produkter, er måske betegnende for at mange af de nuværende eksempler på “NØRD-projekter” skal hentes fra efterskoler, 10. klasses projekter eller grundskoler der har sikret sammenhængende tid gennem fx udskolingslinjer, eller dér hvor et praktisk-musisk produkt stadig prioriteres i 9. klasses projektopgaven. Med andre ord er sammenhængende tid ofte en forudsætning for kreative produkter - ting tager tid. Og her vil tværfagligt samarbejde fx mellem naturfag og håndværk/teknik være en oplagt mulighed for at kunne skabe netop sammenhængende tid.

Hvilken rolle kan erhvervsskolerne spille?

For at slutte næsten hvor vi begyndte, er spørgsmålet om det manglende ligeværd mellem fagene i udskolingen også har konsekvenser i elevernes videre uddannelsesforløb. Min påstand vil være, at det bidrager til den hierarkisering mellem ungdomsuddannelserne der også i en årrække har eksisteret. Altså at en tidligere anerkendelse af værdien af praktisk/teknisk indsigt også ville kunne medvirke til at flere (talentfulde) elever valgte en erhvervsuddannelse til tidligere; at flere havnede på “den rigtige hylde” i første forsøg.

Når der så på erhvervsskolerne i dag er masser af erfaring, viden og faglig indsigt indenfor det brede spekter af håndværk og teknik - herunder også i at vurdere konkrete elev-produkter - er der måske et yderligere incitament for et tættere samspil mellem erhvervsskoler og grundskoler. Specielt i en tid, hvor det kniber med lærerkræfter med håndværksmæssig og teknologisk indsigt i grundskolen.

Derfor sender jeg stafetten videre til direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov med spørgsmålet:

“Hvordan kan erhvervsskolerne se sig selv som en aktør i udviklingen af et håndværk/teknik fag i udskolingen?”

Powered by Labrador CMS