Folkeskolens håndværk og design-rådgiver
Blog
Ingen skal stemples som ikke - uddannelsesparat. UPV'en ændres.
Med den nye politiske aftale er det besluttet at UPV'en skal ændres. Tak for det!
FOTO: lavet i Canva.com
Til min glæde opdager jeg ved dagens læsning her på folkeskolen.dk, at rygterne om at ændre testsytemet i folkeskolen endelig taler sandt. Ædringerne er endelig en realitet. Undskyld mit sprog, men det har edder mame taget mange år, at nå hertil!
Jeg håber sådan, at det nye testsystem lover hvad det holder..
Uddannelsesparathedsvurderingen ændres også
Som underviser i valgfag i udskolingen er jeg virkelig glad for, at den nye politiske aftale også indebærer en ændring af den noget formålsløse uddannelsesparathedsvurdering. Jeg har desværre ikke nærlæst hvori ændringerne ligger, men jeg håber virkelig, at beslutningstagere tager højde for, at det er unge mennesker med hele fremtiden foran sig, som vurderes. En fremtid der kan synke i grus, hvis man vurderes og stemples som uegnet.
For vi er altid egnet til noget. Og med den rette hjælp og fælles hjælp, med alle lærere omkring de unge, kan vi faktisk finde ud af hvad det noget er for noget.