Glem alt om at være den unges advokat... ?

I mit virke som TR i et UU-center og medlem af det nyetablerede UU-forum er jeg ofte stødt på problemstillingen, om det er muligt for UU-centrene at overholde vejledningsloven jvf. kapitel 1 §2. (§ 2. Vejledningen efter denne lov skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.) En højstående embedsmand udtaler, at UU er underlagt kommunens interesser, og kommunen er vores arbejdsgiver. Et udvalg fik beskeden ”Glem alt om at være den unges advokat - I er som vejledere er kommunens forlængede arm.”

I Vejledningsloven står der, at vejledningen for vejlederene i UU-centrene skal være uafhængig af sektor og institutionsinteresser. De fleste af de 53 UU centre i det danske land bygger bla. deres økonomi op på tilkøb af forskellig art, med forskellige aktører som jobcentre, produktionsskoler, gymnasielle skoler, erhvervsskoler, sprogcentre samt andre samarbejdspartnerne. Tilkøbene har ingen ende og UU centrenes økonomi er presset, og derfor finder forskellige UU centre ekstra indtægter via tilkøbene. Dette kan sætte vejlederne i et dilemma, da der kan sås tvivl om deres sektor og institutionsuafhængighed  i uddannelsesvejledning.

Ved et af disse tilkøb med jobcenteret sidder UU-vejlederne skulder ved skulder med en sagsbehandler, som kan give et uddannelsespålæg. Ved en sådan samtale kan UU have meget svært ved at påberåbe sig og udøve institutionsuafhængig vejledning.  Nogle vejledere vil dog påstå, at de godt kan skelne tingene ad, men ofte kan vejlederen blive inddraget i sagsbehandlernes beslutninger og dermed blive udfordret på deres institutions og sektoruafhængighed til følge. Udfordringen skal ses i lyset af samarbejdets gode ånd og de økonomiske interesserer der er forbundet med samarbejdet mellem UU-centrene og jobcentrene

Der er tilfælde i grundskolen, hvor en UU-vejleder er blevet bedt om at lave en uddannelsesplan om, da tilbuddet er bundet op på økonomien. Den sektoruafhængige og insttutionsuafhængige vejledning kan der også i dette tilfælde sættes spørgsmålstegn ved, da det jo underforstået er kommunen som er UU´s arbejdsgiver. Hvis uddannelsesplanen ikke laves om, så kan arbejdsgiveren (kommunen) ændre på bevillingerne. Så også her går institutionsuafhængigheden hånd i hånd med de økonomiske interesser mellem UU og kommunen. Problemstillingen bliver dog ikke mindre af, flere og flere UU-centre bliver splittet op i mindre enheder og som ikke er et samarbejde med andre kommuner. Det gør, at det er nemmere for kommunerne at styre et mindre UU-center, som kun er underlagt en kommunes økonomi. Problemstillingen ved et mindre UU-center som fx på Bornholm, Esbjerg og måske Lolland-Falster (i høring) er, at der ofte udnævnes en jobcenter eller arbejdsmarkedschef, som kan have mindre indsigt i vejledningsloven. Om hvorvidt uddannelsesvejlederne kan agere institutions og sektoruafhængige i de respektive UU-centre med en jobcenterchef, kan der også sås tvivl om.

Problemstillingerne bliver dog ikke mindre af, at der på UU-Danmarks konference blev talt vidt og bredt om, hvad UU-Centrenes kerneopgave er og rundt omkring laver Anders Seneca, ham med ”Kend din kerneopgave”, den ene temadag efter den anden for UU-centrene, så de kan få defineret deres kerneopgave. Kerneopgaverne bliver formuleret af medarbejderne/vejlederne og derefter godkendt af de forskellige bestyrelser/ledere uden skelen til, hvad lovgivningen siger. I dag er uddannelsesvejledning ikke nogen beskyttet titel eller profession og alle kan kalde sig uddannelsesvejledere/vejledere. Der er vejledere på VUC, gymnasier, handelsskoler, jobcentre, beskæftigelsesprojekter osv, men ingen af dem er institutionsuafhængige eller sektoruafhængige udover UU- vejlederne. Efter min mening er det UU´s fornemste opgave at give netop sektor og institutionsuafhængig vejledning, så den unge føler sig godt vejledt til de kommende valg for livet og det er i virkeligheden det, som er UU centrenes og UU- vejledernes kerneopgave.

Min holdning ligger også i tråd med Lene Poulsen, lektor på UCC, som skriver i Vejlederforum: ”Det vigtigste er at etablere rammer for, at vejledningen kan fastholde sin uafhængige status, så unge som voksne kan stole på, at vejlederen er der for dem – og ikke for et eller andet kortsigtet politisk mål.”

Som Rasmus Willig, ph.d. og lektor på Roskilde Universitet, skriver i sin bog ”Afvæbnet Kritik” ”:           ” den som har definitionsretten eller tager patent på en form for virkelighed, besidder også mulighederne for at udstikke grænserne for, hvad der kan anses for at være rigtigt og forkert.” Spørgsmålet er så, om UU skal følge lovgivningen eller følge kommunernes anbefalinger og hvem har fortolkningsretten til, hvornår vi leverer sektor og institutionsuafhængig vejledning til de unge?

UU-vejleder/TR og medlem af UU forum Flemming Mortensen