Ondt i livet

Det er den tid på året, hvor rigtig mange unge skal træffe et vigtigt valg. Måske er det folkeskolens trygge rammer, der inden længe skal skiftes ud med nye muligheder og nye udfordringer. ”Du er uddannelsesparat”, eller ”Du er ikke uddannelsesparat”. Eller det er unge, der snart efter endt gymnasium skal til at søge ind på en videregående uddannelse. Ham, der lige får sig hutlet sig igennem med en bestået studentereksamen og hende, der har 12 i snit. To grupper og to skæbner.

Umiddelbart tænker vi, at det må være rarest at høre i den kategori, hvor alle muligheder ligger åbne. Hvis vi tænker sådan, så overser vi det faktum, at rigtig mange unge, der klarer sig fremragende i folkeskolen og senere i gymnasiet, alligevel står over for alvorlige udfordringer.

For når nu jeg har frit valg på alle hylder, hvordan så falde til ro i at have valgt rigtigt? Jeg oplever unge, der fravælger det studie, de altid har drømt om, fordi de føler, de spilder deres gennemsnit, når nu de har et højt snit. Derfor vælger de at søge ind på et studie med et højere adgangskrav, end den uddannelse de dybest set brænder for.

Vi har fået skabt en kultur, hvor vi har fået bildt de unge ind, at man kan blive alt, når bare man vil det nok. Og når nu det hele drejer sig om at få gode karakterer, så handler det også om ikke at fejle, men spille med sikre kort. Ikke stille de dumme spørgsmål og ikke tage nogen chancer.

Vi har fået skabt en hel generation af unge, der bekymrer sig om deres fremtid. Som frygter at fejle og oplever, at de skal være perfekte for at slå til. Når alle muligheder ligger åbne, så er der kun mig selv at bebrejde, hvis det går galt. Faktisk er det mere end en tredjedel af alle unge, der føler sig stressede. Og her taler jeg ikke om det helt naturlige stress, der er, når man skal til eksamen, men om en varig stresstilstand og med ondt i livet som følge.

Det er kun naturligt gerne at ville motivere de unge og opmuntre dem til at præstere. Det skal ikke kun være fester og druk at tage en uddannelse. Det må gerne være udfordrende, og man må gerne føle sig presset op til eksamen og ved store afleveringer. Men når det udvikler sig til evig frygt for ikke at slå til, så er der grund til bekymring