Jeg føler mig som verdens heldigste engelsklærer, for jeg er blevet co-teacher Jeg føler mig som verdens heldigste engelsklærer. Jeg er nemlig blevet co-teacher hos min dygtige kollega i engelsk i en 9. klasse. Det er første gang i mit lærerliv, at jeg har oplevet, at engelskfaget er blevet tilgodeset med en ekstra lærer. For engelsk kan de danske skoleelever jo godt finde ud af. Og i en tid med besparelser, og hvor karaktergennemsnit åbenbart er vigtigere end alt andet, er engelskfaget ikke der, man sætter ind. Maria Roneklindt
Den andens perspektiv – om konfliktmægling Hvordan løser man konflikter mellem eleverne i skolen? Jan Thrane
Folkeskolen i en nøddeskal: Fra ekstra ressource til vikar Jeg tænker, I kender til følelsen af at have planlagt et superfedt to-lærerforløb med jeres kollega. I glæder jer til at fyre den af. Eleverne fortjener det. (Og de har brug for det). I har entusiastisk forberedt klassen. I har informeret forældrene. Alt er klart. Lige indtil at det, der ikke må ske, sker: Den ekstra ressource bliver brugt som vikar i en anden klasse. Maria Roneklindt
Hvordan leverer skolen et alternativ til konfirmationsforberedelse? Skoler kan nu vælge at lægge konfirmationsforberedelsen i understøttende undervisning, men skal så sørge for et meningsfuldt tilbud til de elever, som er tilbage i klassen, mens andre er til præst. Vi har et bud på, hvordan man håndterer den udfordring. Har vi ramt rigtigt? Caroline Schaffalitzky
Til KL: Understøttende undervisning er ikke hemmeligheden bag nødundervisningens succes Coronatidens nødundervisning har på flere måder forbedret rammerne omkring elevernes læring og trivsel. Ifølge KL skyldes det, at nødundervisningen ligner den understøttende undervisning. Det er på flere måder et eklatant fejlskud. Mette Frederiksen
Hvad skal jeg lave med mine tilbagevendte elever i engelsk? Fra på mandag er alle elever igen tilbage i skolen. Mit lærerhjerte banker lidt hurtigere og glæder sig til at skulle stå ansigt til ansigt med mine elever på ny. Men samtidig er min didaktiske engelsklærerhjerne på overarbejde. For hvad skal jeg finde på at lave med mine elever, når de skal have engelsk på mere traditionel vis efter to måneder med fjernundervisning?
Jeg bliver så træt af alt den snak om at bevægelse fremmer læring. Som indskolingslærer bemærker jeg ofte meget aktivitet. Det sker, at de andre elever har travlt med et gloseløb, staveords tagfat eller noget helt tredje. Der er helt sikkert gang i gode aktiviteter. For energien kan høres ind i vores klasseværelset. Hver gang. Jan Christian Hansen
Jeg bliver så træt af alt den snak om bevægelse, som fremmer læring Som indskolingslærer bemærker jeg ofte meget aktivitet. Det sker, at de andre elever har travlt med et gloseløb, staveords tagfat eller noget helt tredje. Der er helt sikkert gang i gode aktiviteter. For energien kan høres ind i vores klasseværelset. Hver gang. Jan Christian Hansen
Skolestart efter ferien er for flere elever samtidig starten på et nyt familieliv Det er helt normalt at blive skilt – men en fuldstændig unormal situation for børn (og deres forældre)
Træn elevernes opmærksomhed på hinanden Vil du også gerne træne elevernes opmærksomhed på hinanden? Her er en leg, der både træner dem i at være opmærksomme med deres kropssprog og synliggører, at alle skal have plads.
Kombinationen af teori og praksis, men hvordan? Det du lærer skal bruges til noget. Læring bliver ofte forstærket af, at den bliver sat i en sammenhæng, der er til at få øje på. Derfor kan det styrke læringen, når teori og praksis veksler mellem hinanden. Alexander Benesch
Hjemvendt fra Folkemøde 2018 og fuld af forhåbninger Folkemødet 2018 bød på mange spændende debatter om vores folkeskole. Én af dem, der gjorde dybest indtryk på mig, handlede om vores præstationssamfund og den indvirkning, det har på vores børn og unge. Som skole har vi et kæmpe ansvar, men kampen er lang og sej. Heldigvis tyder noget på, at hjælpen kan være på vej.
Den understøttende undervisning skal ikke skrottes. Gentænk den i stedet. Blachman fylder meget i disse dage. Med sin idé om, at skrotte den understøttende undervisning til fordel for et nyt idé fag, skaber han overskrifter. Et nyt fag er ikke nødvendigt. Det er det til gengæld, at gentænke den understøttende undervisning. Det gør vi: Katrine Diduch
Skoletrætte udskolingselever – er der noget at gøre? Det korte svar er JA! Læs her, hvad der kan være med til at motivere eleverne.
Thomas Blachman kaster redningskrans ud til druknende folkeskole. Men er det nok? De højtflyvende idéer er virkelig fine omkring skolen. Dog skal der mere til. Langt mere. Katrine Diduch
Ny blog om Åben skole 4. b opfører læseteater i Ribes gader, 8.a laver matematik på kunstmuseet og specialklassen går på indkøb i år 1927 i Den gamle By Århus. Det, og meget andet, er hvad denne blog kommer til at handle om. Historierne hentes fra SkoletjenesteNetværk - et netværk af skoletjenester fra hele landet.
Bevægelse i skolen forringer ikke fagligheden Forskningsprojektet ”Forsøg med Læring i Bevægelse” har ikke vist en entydig sammenhæng mellem bevægelse og læring. Men det står klart, at man med fordel kan gøre en indsats for at hæve børn og unges fysiske aktivitetsniveau i skolen - uden at det sker på bekostning af det faglige niveau.
Der skal være mål og retning med bevægelsen Aktiviteterne i den nye og længere skoledag skal bedst muligt understøtte det overordnede mål om at løfte det faglige niveau og styrke elevernes trivsel - også når det kommer til aktiviteter med bevægelse.
Skoler og foreninger skal have en ligeværdig dialog Reformens krav om en mere åben skole er en gylden mulighed for både skoler og det lokale foreningsliv i kommunerne. Men vi skal have en dialog om, hvordan samarbejdet kan skrues sammen for at få den optimale synergieffekt.
Man bliver ikke bedre til matematik ved at klatre i træer Mange skoler er i gang med at ”reformere” undervisningen ved at øge omfanget af fysisk aktivitet i bl.a. matematiktimerne. Den faglige kvalitet er bekymrende og skråsikkerheden i læringseffekten stiller jeg mig tvivlende over for. Bent Lindhardt
