BLOG
Empty article - Subtitle
Hvad skal vi med hulahop tiden?
Ikke helt uden humor blev den understøttende undervisningstid under en hed politisk debat sidste år kaldt for "hulahop tid" af regeringens politiske modstandere. Og jeg hører en del som har svært ved at blive kloge på hvorledes man skal bruge denne tid, så her er er et konkret bud: brug tiden på kompetenceløft. Hov mester – den går ikke man kan ikke bruge tiden til kurser, for der er jo børn tilstede vil nogle jo nok indvende. Men som jeg andetsteds argumenterer for er et moderne it kompetenceløft situeret i selve undervisningen i et fælles pædagogiske laboratorium mellem lærere (pædagoger) og elever.
Helt konkret kan det gøres ved at fx 10 elever og en lærer eller to sætter sig sammen og afprøver hvorledes programmer, tjenester og apps kan bruges i undervisningen. I den understøttende tid er man i mindre grad hængt op på en stram fælles undervisningskadence og kan lave aktiviteter i andre holdstørrelser. Og man caster jo naturligvis de elever som vil få et udbytte af at være med til et sådan eksperimentarium. Det kan være urolige elever, talentelever, pilfingerelever – der er masser af gode argumenter hvorfor de skal være med til at afdække et potetiale i en given teknologi og burde være en formsag.
Det centrale i ideen med kompetenceløft gennem understøttende undervisning er at lærerne går med på at arbejde udforskende sammen med eleverne. Det er måske en hurdle for nogen, men omvendt er det jo nemmere at være på lettere gyngende grund med en mindre flok børn der er taget i ed end en hel klasse og pointen er jo at man ikke bare bliver klogere på noget nyt, men også styrkes i at arbejde udforskende. Måske arbejder man med en serie faste spørgsmål og punkter som guidelines til processen, måske allierer man sig med en ressourcelærer eller anden ekspert til at give input og hjælpe til refleksion. Jeg tror at man kan se en direkte sammenhæng mellem graden af intervention fra udefrakommende ressourcer og værdien af at arbejde udforskende. Derfor vil det oftes være besværet værd at skoleledelse kobler eksterne på eller råder over gode lokale ressourcepersoner så den enkelte lærer eller team ikke skal stå alene med processen. Det kunne også sagtens tænkes ind som et kommunalt tilbud på tværs af skolerne.
Først og fremmest vil man ved at arbejde med kompetenceløft gennem en fælles udforskning få fremelsket det som professor Ole Sejr Iversen fra AU kalder ”Forschnungsgeist” så man ligesom Storenørderne på DR Ultra bliver så optaget af at afprøve en tese i praksis at man sagtens kan leve med at forsøget af og til crasher for åben skærm – eller undervisning.
