Del(e)barnets jul

Julen for skilsmissebørn og deres forældre kan være forbundet med flere svære valg og følelser. Hvordan kan skolen hjælpe børnene og støtte forældrene – måske endda enkelt og ligetil?  

LÆRERNE KAN VÆRE EN GOD STØTTE FOR BØRNENE – BLOT VED AT SPØRGE IND TIL JULEPLANERNE

Enten kollektivt rettet mod hele klassen, og/eller individuelt:

• Hvordan skal børnene holde jul?
• Hvis børnene ikke ved det; hvordan kan de forsøge at få svar?
• Hvad kan afhjælpe, hvis barnet har det svært med julen og juleplanerne?
• Kan læreren gøre noget for at hjælpe? (For eksempel kontakte forældrene.)

Det er en god idé at følge op ved at inddrage elevens forældre. Dermed får forældrene mulighed for at støtte deres barn og måske endda justere juleplanerne:

”Vi har i klassen talt om, hvordan børnene skal holde jul. Jeg talte videre med Sofie om, at hun er bekymret for, hvordan det bliver for dig Mette, at du ikke er sammen med Sofie og hendes lillebror i år. Desuden nævnte Sofie, at hun ikke kommer til at slappe så meget af, som I ellers plejer i julen – fordi hun på skift er et par dage hos hver af jer. Samtidig tænker hun, at I på den måde ikke når at blive så alene i julen. Jeg tillader mig at gøre jer opmærksom på, at Sofie virker klemt og bekymret omkring julen, så I er informerede om vores snak i dag. Jeg har læst op for Sofie, hvad jeg her har skrevet, og hun udtrykker lettelse over, at I får at vide, hvor mange tanker hun gør sig om jeres jul. Uanset fortæller hun, at hun glæder sig til juleferien og at være sammen med jer begge!”  

SKOLEN KAN RUNDSENDE GENEREL RÅDGIVNING TIL FORÆLDRE, SOM IKKE BOR SAMMEN

Børns Vilkår har, via et børnepanel, formuleret skilsmissebørns råd til deres forældre om, hvordan julen bliver god:

• Tal med barnet om julen og hvilke traditioner, der er vigtige for barnet. Undlad at spørge: ”hvor vil du gerne holde jul i år? ”, da det kan være en svær situation. Spørg hellere: ”hvad kan du bedst lide ved julen? ” og ”hvad er sværest ved den måde, vi holder jul på?”
• Vær åben over for, at der kan være andre måder at holde jul på. Barnets behov kan ændre sig med tiden
• Lad barnet selv bestemme over sin gave. Gaven tilhører barnet. Undgå derfor at give gaver, som kun må blive hos en ene forælder
• Tal med barnet om, hvor og hvornår de helst vil åbne gaven fra den forælder, der ikke er tilstede juleaften
• Lav nye gode traditioner
• Husk at børnene også skal nå at slappe af i julen.

På delebarn.dk har Hanne Søndergaard Jensen, som i mere end 30 år har været ansat i Statsforvaltningen som børnesagkyndig, oplistet 10 gode råd til skilsmisseforældre i forbindelse med julen:

1. Start planlægningen i god tid.

Begynd planlægning omkring julen i rigtig god tid, og tal jer frem til en aftale alle parter kan være nogenlunde enig i. Kommunikerer I dårligt, så mail jeres ønsker til den anden forælder, husk at det er ønsker i kommer med, ikke krav.

2. Forbered den anden forælder.

Hvis det er første gang dit barn skal på samvær juleaften, er det en god ide at forberede den anden forælder på, at du også gerne vil se dit barn juleaften – eventuelt fra næstkommende jul (eller året efter), så vænnes både børn og voksne til at deles om julen.  

3. Anstreng jer for at træffe afgørelserne selv.

Hvis I ikke kan blive enige om hvor jeres barn/børn skal være juleaften og i juleferien, kan I søge statsamtet om at hjælpe jer og fastsætte samvær. MEN gør jer anstrengelser for at undgå at indblande statsforvaltningen i jeres ”jule uenighed”. Prøv med nogle kompromisser! Det er min erfaring, at de fleste børn gerne vil ”prøve” begge sine familiers juleaften – hvis det blot ikke giver en dårlig stemning – det sidste er I jo to om.

4. Hold børnene udenfor.

Lad ikke jeres barn mærke eventuelle ”jule uenigheder”. Mærker barnet at i er uenige om gaver el. samvær eller andet, kan barnet få svært ved at slappe af og nyde julen. Lad vær med at spørge: ” kunne du ikke tænke dig... o.s.v. spørg altid den anden forælder først – igen mail, hvis I kommunikerer dårligt! Med andre ord, lad ikke barnet stå med ansvaret for julefreden og fryden. Man skal selvfølgelig altid lytte til barnets ønsker, og det kan man sagtens uden at det får ansvaret.

5. Se julen i børnehøjde.

Prøv at se julen fra DELEBARNETS side, og skån barnet for at skulle bruge rigtig meget tid på transport, fordi ”alle” gerne vil være sammen med barnet. Det der med at skulle tilgodese to store familiers behov, kan meget nemt blive et pres for barnet, og kan give både mavepine og hovedpine. Man skal tænke på, at det er barnet der lider afsavn, for en mor eller far får jo barnet tilbage. Og ja, der vil være familiemedlemmer som så ikke fik lov at holde jul, eller se barnet den her jul, sådan må det altså bare være - vær voksen omkring det.

6. Vælg rationelt.

Vælg rationelt: Når i deler julen op, så vælg rationelt, vælg det så det passer bedst for barnet, med mindst mulige skift mellem de to hjem, For skolesøgende børn er der normalt ca. 10 dage fri i julen. Dem kan man dele med fem til hver, og så bytte om på dagene året efter. Således lærer barnet de forskellige traditioner at kende i sine to nye familier. For før skolebørn, er det nok bedst med korte ferieperioder, mærk efter hvor meget barnet kan klare, alle børn er forskellige. Nogle forældre og børn ringer sammen de dage de ikke er sammen, hvilket er en rigtig god ide. Børn savner tit den forældre de ikke er sammen med, og højtider og særlige lejligheder kan sagtens forstærke det savn.

7.  Afgiv indflydelse til børnene.

Det er vigtigt at barnet får indflydelse på hvordan julen skal holdes, f.eks. om man spiser ris a la mande før eller efter man deler gaver ud? Eller om man må få en gave før maden eller ej? At give barnet ansvar og indflydelse vil samtidig give barnet ejerskab over julen, og I skal regne med, at barnet skal skifte hvert år, mens I selv er der hvor i gerne vil være og måske endda plejer at være. Barnet vil føle sig set og taget hensyn til, hvis han/hun får medindflydelse på traditionerne.

8. Lad ikke julegaverne blive et problem.

Nogle forældre vil benytte julen til at give deres børn alt det de ønsker sig, nogle forældre vil måske købe sig lidt aflad med store gaver. Selv om du måske ikke selv har lyst eller råd til at give store gaver, så lad den anden forældre gøre som han/hun har brug for og lyst til, uden sure miner. Børn bliver glad for de gaver de får, og de ved udmærket at både mor og far elsker dem så godt de kan, også uanset gavers størrelse og pris. Find ro med det niveau du kan være med til, og lad den anden forældre styre sin egen butik.

9. Vær fleksibel i forhold til børnenes alder.

Hvis der er søskende i forskellige aldre, så accepter, at de kan have forskellige behov i forhold til samvær. Større søskende kan måske sagtens være en hel juleferie hos den forældre de ikke bor mest hos, mens mindre søskende måske ikke kan holde til en lang juleferie. Vær fleksibel i forhold til børnenes alder og tag hellere en ekstra køretur mellem de to hjem, end gå over børnenes og hinandens grænser.

10. Hvis muligt - Få en fælles juletradition.

Hvis I formår det, så skab en fælles juletradition. Det kan være en fælles tur ud i skoven efter Jeres juletræer... Tag gerne hele den nye familie og bedsteforældrene på begge sider med. Det giver børnene en følelse af at høre til og I viser dem at I kan samarbejde og have noget fælles selvom i ikke længere bor under samme tag. Og så er det også lidt rart at få lov til at være med til at fælde både mors og fras juletræ på samme tid ! Det kan også være at I deltager i skolen, sportsklubben eller andet fælles juletræsfest.

Blot et link i en mail via forældreintra er nok – enten sammen med en konkret henvendelse til et forældrepar, eller som en generel, kollektiv orientering til deleforældre

For de, som er nysgerrige på, hvorfor det kan være så svært for forældre at imødekomme deres børns behov i julen:

Her er nogle af mine og andres bud, bragt i Berlingske for et par år siden