Tag: akt

Money talks

Jeg er inklusionspædagog på en helt almindelig folkeskole på Vestsjælland. Jeg har arbejdet på skolen i 7 år og er i gang med mit 8. Min kommune vil oprette 45 ekstra pladser på specialskolerne, hvilket betyder, at de skal finde pengene et sted, og dem vil de måske tage fra inklusionspuljen fra den almene folkeskole. De skal "blot" finde 11 millioner, hvilket vil betyde, at der ikke er råd til at have inklusionspersonale ansat på folkeskolerne i kommunen.

Fra ensomhed til sammenhold

I en tid med historisk isolation og dræbende ensomhed efterspørges trivsel, fællesskab og sammenhold, Men er rundbold, Partners og skoleskak det bedste, vi kan komme på? Jeg har et alternativ.

Børn og unge er som regel gode til at forklare, hvad de har brug for

Vi skal huske at tale med eleverne om, hvordan de kan få det nemmere ... og ikke nøjes med at trække på vores faglige viden og erfaring

Samarbejdet med skilte forældre, som strides

Det sker, at jeg glemmer at følge de gode råd, som jeg ellers deler ud af i min blog – så jeg må vist lige opdateres …

Virtuelle samtalegrupper i en corona-tid

Flere og flere elever er nu så påvirkede af nedlukningen, at et gruppeforløb måske kunne være på sin plads?

Building bridges

Coronaskole kan også noget for vores sårbare elever; relationer bliver stærkere, identitet bliver styrket, selvværd og selvtillid øges, og venskaber bliver skabt - hvis vi vel at mærke aktivt vælger at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Tre spørgsmål du bør stille eleverne, som endnu engang er sendt hjem i forbindelse med nedlukningen i 38 kommuner

Det korteste blogindlæg næsten nogensinde – til de travle lærere, der både skal sikre onlineundervisning og elevernes trivsel

»Rosenthal-effekten gælder ikke kun for dine elever, men også deres forældre«

Hold fast i troen på at forældre efter en skilsmisse kan finde vejen mod et godt samarbejde

Rosenthal-effekten gælder ikke kun for dine elever, men også deres forældre

Hold fast i troen på, at forældre efter en skilsmisse kan finde vejen mod et godt samarbejde

Når en elev fortæller om bekymrende forhold, er vi nødt til at inddrage forældrene

Hvorfor? Og hvordan gør vi det, så det ender med at blive en god oplevelse for eleven – og ikke mindst forældrene?

Co-teaching som fælles og lovende tilgang til arbejdet med inklusion

- samarbejde mellem alle aktører i skolen

Bør skolen underrette kommunens familieafdeling om bekymringen for en elev inden eller efter sommerferien?

I ugen efter, at eleverne er sendt hjem på ferie, sendes hvert år underretninger, som måske først burde sendes efter sommerferien

Hvordan støtter vi de børn og unge, som har fået det værre under nedlukningen af Danmark?

Opskriften er på sin vis enkel – og går hånd i hånd med det gode og vigtige arbejde, der i forvejen foregår på skolerne omkring elever, som har det svært

For nogle elever er skolen et vigtigt fristed, som nu er lukket ned

Hvordan kan vi kaste en livline ud til de elever, som er strandet derhjemme?

Jo, vrede er OK - også i skolen

Vrede og frustration skaber besværlige situationer i skolen: Vi kan ind imellem ønske vreden ad hekkenfeldt til, men indtil børn og unge lærer at regulere deres følelser og berolige sig selv, er det afgørende for deres selvfølelse og identitetsdannelse at blive mødt anerkendende på deres følelser - alle deres følelser

”Du kan fandeme selv skrive den lorteopgave”

Vrede og andre negative følelser er legitime og uundgåelige i relationer, hvor mange holdninger, ønsker og kulturer er repræsenteret. At møde elever, der vender deres frustration ud i klassen eller skolegården, er et vilkår for lærere og pædagoger. Heldigvis! De erfaringer, vores børn og unge får når deres adfærd medfører reaktioner - måske konflikter - er afgørende for udviklingen af deres kompetencer. Kompetencer de skal bruge for at kunne definere og markere egne grænser - og respektere andres.

Selvom vi har tavshedspligt, kan vi aldrig love et barn fuld fortrolighed!

Når barnet fortæller om bekymrende forhold, er vi nødt til at inddrage forældrene, og i nogle situationer Familieafdelingen

Selv om vi har tavshedspligt, kan vi aldrig love et barn fuld fortrolighed!

Når barnet fortæller om bekymrende forhold, er vi nødt til at inddrage forældrene, og i nogle situationer Familieafdelingen

Statsministerens ’nytårsforsæt’ står i skærende kontrast med kommuners omlægning mod tidligere, forebyggende indsatser og ikke mindst forskningen på området

Hvad tænker de mon i Socialstyrelsen om deres statsministers melding, som karambolerer med styrelsens fokus på at forebygge anbringelser af børn og unge?

»Mine forældre er ikke så slemt skilt«

Et af de største ønsker, som delebørn kan have ❤

Empati og medfølelse hos børn

Børn skal ikke være mange måneder gamle, før de udtrykker en vis genkendelighed til andres intentioner og behov. Er børn dermed født med altruistiske egenskaber?

Delebørn rummer svarene på, hvordan de kommer i bedre trivsel – uden altid selv at vide det

Få og enkle spørgsmål kan belyse både mindre børns og unges løsninger på, hvordan de får det bedre – både i skolen og hjemme

Skolestart efter ferien er for flere elever samtidig starten på et nyt familieliv

Det er helt normalt at blive skilt – men en fuldstændig unormal situation for børn (og deres forældre)

Det kontroversielle budskab

Delebørn trives bedre end andre skilsmissebørn og er mindre stressede end skilsmissebørn med ét hjem

Nyt skilsmisse-system erstatter nuværende praksis i Statsforvaltningen

Omdrejningspunktet bliver hensynet til barnet. Det samlede system tilpasser sig familiernes forskellige behov for hjælp ved uenigheder.

Inklusion af bonusbørn

Børn inkluderer nemmere ’nye børn’ i familien, når de voksne i den nye familie viser vejen

Julen er over os – snart er det januar = HØJSÆSON FOR SKILSMISSER

Ultrakort indlæg om at være klædt på til at tage hånd om eleven, som i løbet af juleferien er blevet skilsmissebarn

Alle børnene glædede sig til at holde jul – Også Tulle. Hun vidste, hvad hun skulle

Ved alle dine elever, hvad de skal i julen?

Unges trivsel på sociale medier – uheldig tendens i voksnes engagement

To nye rapporter viser betydningen af voksnes engagement i unges digitale liv- også i de ældste klasser

Hvordan passer forældrene på sig selv – og dermed børnene?

Jura kan ikke afgøre, hvilket samarbejde forældre skal opnå. Det kan kun en god proces – selv om den kan være svær.

Sommerferien er slut = højsæson for skilsmisser

3-4 trin til at støtte børn og forældre

»Hun brød helt sammen og har brug for nogen at tale med.« Den nogen er måske dig som lærer :-)

Kan man åbne op for for mange svære følelser hos en elev, som har det svært?

»Hun brød helt sammen og har brug for nogen at tale med.« (Den nogen er måske dig som lærer :-)

Kan man åbne op for for mange svære følelser hos en elev, som har det svært?

Er der styr på fordelingen af delebarnets sommerferie?

Guide til forældrene ⁂ Elevens lærer kan også være en god støtte

Myten om 7-7 ordningen

MYTEN: 7-7 er skidt ♦ MYTEN: 7-7 er godt

For de med særlig interesse i at udvide delebarnets patchwork-familie

I begyndelsen sørger forældre og bonusforældre – i bedste fald – for at opbygge et positivt og imødekommende forhold. Hvis det lykkes, bringer det uanede muligheder med sig, hvor både børn og voksne kan opnå særlige og betydningsfulde relationer

Konfliktfyldte konfirmationer

Gode råd til lærere og forældre

KONFIRMAND: ”Den ene dag skulle handle om mig. Men det er endt med at handle om mine forældre!”

Fire ud af ti forældrepar har i mere eller mindre grad konflikter omkring delebarnets konfirmation

At være ikke-delebarnet i en delebarns-familie

Vi har fokus på delebørn, men glemmer vi deres søskende, som trods ét hjem kan føle sig splittede? ♦ Opfølgning på blogindlæg af 3. januar 2018

”Min mor og far bor sammen, men jeg er OGSÅ delebarn …”

Vi har fokus på delebørn, men glemmer vi deres søskende, som trods ét hjem kan føle sig splittede? ♦ Dette blogindlæg er skrevet af min datter på 8 år.

Del(e)barnets jul

Børnenes behov ∙ Lærerens handlemuligheder ∙ Gode råd til forældrene

En lærers MINDRE input – af STOR betydning

Midt i en dyster tid efter en skilsmisse kan det lysne: Når en lærer op-lyser det, som fungerer

Samtalegrupper for delebørn – Del 2: Med hvilket formål?

I sidste oplæg viste jeg, hvad de voksne kan få ud af børnenes gruppeforløb – og til barnets fordel. Men allerførst hjælpes børnene i gruppen med deres tanker, følelser og dilemmaer.

Samtalegrupper for delebørn

Ikke bare førstehåndshjælp til skilsmissebørn. Også en direkte øjenåbner til de voksne – SE her MED EGNE ØJNE:

Hvordan delebørn? Fordeling af tiden hos mor og far

Nem og brugbar guide til skilsmisseforældre fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)

Del (ebarnets) sol og vind i sommerferien

Støt børnene i at få løst op for uafklarede ender

Når forældre kærligt og omsorgsfuldt forsømmer deres børn

Deleforældre vil gerne nyde tiden med deres børn uden besvær og konflikter. Hvordan kan forældre stille krav og alligevel udnytte den dyrebare tid med børnene?

Skilsmissebørns legeaftaler hos mor eller far? Giv delebørnene egne visitkort

Hvem af forældrene skal der ringes til, når Rasmus og Emil gerne vil lege sammen?

Delebørn har opskriften på, hvad de har brug for

Med enkle spørgsmål finder selv indskolingsbørn ingredienserne, som hjælper dem til bedre trivsel – både i skolen og hjemme.

Statssanktioneret mobning: Man gør børn fortræd

Alle taler om mobning, og der er gode intentioner. Men hvis lærere, pædagoger og AKT-ansatte får metoder stukket i hånden, som er anbefalet af DR, DCUM, Trygfonden og Undervisningsministeriet, som forstærker og skaber mobning, hvor er vi så henne?

En AKT - samtale

En AKT - lærers arbejde er mangeartet, men kan nogle gange indeholde samtaler med børn som har det svært med adfærd, kontakt eller trivsel.

Case om individ og fællesskab

Hermed bringes sidste del af denne blogs serie om pædagogisk refleksion med udgangspunkt i cases. Serien har været et forsøg på at bidrage til en pædagogisk debat om principielle spørgsmål med udgangspunkt i praksisanaloge fortællinger. Følgende case inviterer til en diskussion om forholdet mellem individ og fællesskab i folkeskolen. Et oplæg til fri og levende debat.