Når forældre kærligt og omsorgsfuldt forsømmer deres børn

Det er helt alment … og blot et indlæg om at huske os selv, hinanden, deleforældre og alle andre forældre på, at vi fratager vores børn vigtige kompetencer, når vi servicerer dem. Det må vi også gerne – men ikke hele tiden.

Endelig er man som forælder genforenet med sit barn! Mange gange har man med længsel og savn set frem til at skulle hygge sig og være sammen med sit allerkæreste. Og hvor vil det dog være rart at kunne bevare den gode stemning, nu hvor man, genforenet med sit barn, er ved at være færdig med at spise – måske endda barnets livret (så det går gnidningsfrit at få fyldt mad i barnet, inden den traditionelle skål slik til Disney Sjov kommer på bordet).

Måske man helt undgår at inddrage sit barn i at hjælpe med at rydde af bordet. Måske man forsøger at få barnet med i et samarbejde … men uden videre accepterer, at et spil på iPad’en trækker mere end at hjælpe til i køkkenet. Sådan gør mange forældre i øvrigt … Fordi det på kort sigt er nemmere at ordne det selv.

Jeg er ikke ene om at postulere, at det er et svigt og en bjørnetjeneste, vi udsætter vores børn for: Når vi ikke stiller krav til dem. Blandt andre tidligere formand for Børnerådet, psykolog og professor Per Schultz Jørgensen forklarer, at vores børn ikke lærer at klare sig, hvis vi ikke stiller krav til dem. Og han har konkrete anbefalinger af, hvad børn i forskellige aldersgrupper bør kunne håndtere og hjælpe med.

Min helt private erfaring som ny delemor for snart 13 år siden underbygger, hvor nemt det er at sørge for en masse, når man er ”børnefri”. Vores dreng var dengang fire år gammel. Han havde været vant til at være med i køkkenet og deltage i alt muligt andet husligt. Og han var glad for at være en del af de daglige gøremål. Alligevel gik det efter et års tid op for mig, at jeg sørgede for at gøre rent, når han var hos sin far.

Delebørn bør ikke fratages et realistisk billede af, hvad dagligdagen også består af, huskede jeg mig selv på. Og min søn var (dengang :-) lige så glad for at gøre rent som at lave mad. Når børnene først mestrer de forskellige opgaver, bliver det for de fleste en regulær hjælp, hvor man oven i købet får ekstra tid med hinanden. Både når man er sammen om opgaven, og når gøremålene er hurtigere gjort, så man får mere tid til noget andet.

Men det er helt fint at kombinere voksenforberedelser i den ”børnefri” periode med inddragelse af børnene

Det er ligeså vigtigt, at forældre har energi til deres børn. Og enlige forældre kan være godt hængt op i den uge eller de dage, hvor børnene er hjemme. Så det kan være fint, at nogle ting forberedes, når man er børnefri: De store indkøb, hovedrengøringen, de værste bunker vasketøj osv. I sin tid sørgede jeg for at fryse ekstra portioner aftensmad ned til dage, hvor min søn og jeg hellere ville hygge os med noget andet end at stå for lang tid i køkkenet.

Vær opmærksom på, at den første tid efter et familiebrud er helt særlig

Det er ikke i den periode, hvor forældrene selv og deres børn er i krise og ekstra berørte af familiens brud og alt det nye, at forældrene bør tage kampen omkring børnenes deltagelse i husholdningen. Med mindre det skaber en regelmæssighed og noget velkendt fra livet forinden skilsmissen. For eksempel hvis det har været en fast del af barnets dagligdag at hjælpe med aftensmaden eller noget andet. Uanset kan der være brug for, at der i en periode stilles færre krav til børnene, når de er særligt påvirkede af skilsmissen.

Jeg blev inspireret til at sætte fokus på emnet, da jeg i går (på Folkeskolden.dk’s bloggertræf) hørte debattør, redaktør og radiovært Lars Trier Mogensen problematisere, hvordan delebørns adfærd i skolen bliver påvirket af, at forældrene undlader at tage konflikter med og stille krav til deres børn, netop fordi tiden sammen bliver ekstra dyrebar. Min oplevelse er, at det i høj grad også gør sig gældende i andre familier, for eksempel pga. forældres ønske om gode stunder med børnene midt i en travl hverdag.