BLOG

Empty article - Subtitle

Myten om 7-7 ordningen

MYTEN: 7-7 er skidt ♦ MYTEN: 7-7 er godt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mai Heide Ottosen (seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, tidligere SFI) fastslår i bogen DELEBØRN fra 2016, omkring skolebørn og unge:

»De fleste undersøgelser viser, at børn i deleordninger ikke klarer sig dårligere end andre skilsmissebørn; flere peger oven i købet på at de gennemsnitligt klarer sig lidt bedre.«

… Således vil jeg forsøge at få afkræftet MYTEN, om at 7-7 er en skidt ordning

Desværre hører jeg igen og igen fagpersoner omtale deleordninger som en dårlig samværsordning for børn. Jeg synes virkelig, det er trist, at fagpersoner er med til at holde myten i hævd! Især for delebørnene, men ikke mindst for deleforældrene. Som deleforælder har jeg i øvrigt ofte skullet forsvare min søns fars og mit valg om en deleordning. Som om vi valgte deleordning af hensyn til os selv.

Netop når deleordning er bedst for børnene – hvor hensynet til forældrene ikke er begrundelsen for ordningen – er valget af deleordning en god ting.

OG FORSKERNES MELDINGER TALER FOR SIG SELV:

Skilsmissebørn mellem 11-15 år kan sagtens trives i en deleordning, hvor barnet bor lige meget hos mor og far - når bare forældrene samarbejder. Det viser en ny SFI-rapport.

Selv om det kan være besværligt for børn at pendle mellem deres skilte forældre, er det hverken usundt eller skadeligt, viser alle undersøgelser.

Ny svensk forskning viser, at skilsmissebørn, som deler deres tid ligeligt mellem mor og far, klarer sig bedre både socialt, økonomisk og helbredsmæssigt end børn, der bor mest hos den ene forælder.

… Men jeg vil også gerne aflive MYTEN, om at 7-7 er en god ordning

For en deleordning kan være et dårligt valg! En deleordning kræver et godt, tæt og fleksibelt forældresamarbejde, så der bliver en rød tråd i barnets liv, uden at det skal navigere imellem to vidt forskellige miljøer. Der bør også være relativ fysisk kort afstand imellem hjemmene, så barnet bl.a. har nem adgang til venner og fritidsinteresser og spontane skift mellem mor og far.

HER TALER OVERSKRIFTERNE OGSÅ DERES TYDELIGE SPROG:

Skilsmissebørn der bor lige meget hos far og mor, har behov for at forældrene samarbejder om at få barnets hverdag til at hænge sammen. Det handler om såvel praktiske forhold som om opdragelse og normer. Det viser en ny undersøgelse fra SFI. 

Antallet af deleordninger er steget markant de seneste 15 år, men deleordninger kan være med til at stresse børnene, viser undersøgelse

Hvis forældrene ikke kan samarbejde efter skilsmisse, er det bedre for barnet med en 12/2-ordning, hvor barnet er så lidt som muligt hos den ene forælder. Ikke for at straffe den ene af forældrene, men for at give barnet ro, siger psykolog John Halse.

Desuden slår forskningen fast, at børnene i højere grad får brug for en ændret samværsordning, i takt med at de bliver ældre. En deleordning er som regel ikke en teenagers foretrukne ønske. Netop af den grund har vores søn ikke mere en deleordning. Og som sagt skal det være barnets behov, som er i fokus, når beslutning om deleordning træffes og ændres.

Læs eventuelt mere om deleordninger i mit blogindlæg:

Nem og brugbar guide til skilsmisseforældre fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)

Afslutningsvist vil jeg komme med endnu en konstatering fra Mai Heide Ottosen, seniorforsker ved Danmarks største forskningsmiljø på velfærdsområdet:

 »For både danske og udenlandske undersøgelser viser entydigt, at det er forældrenes samarbejde og kvaliteten i samværet, der har den langt største betydning for, om børnene trives. Hvor mange dage, barnet bor hvert sted, er ikke afgørende. «​​​​​​​