KONFIRMAND: ”Den ene dag skulle handle om mig. Men det er endt med at handle om mine forældre!”

… Det viser en undersøgelse, som Børns Vilkår tidligere har fået foretaget af Epinion.

Iblandt de ca. 40 procent er det for nogle af de unge mennesker (og bestemt også de voksne) forbundet med store frustrationer; når den store dag skal forberedes – og senere afholdes.

Heldigvis oplever over halvdelen af deleforældrene ikke konflikter i forbindelse med konfirmationen

Det er jo de seks forældrepar ud af ti, hvilket stemmer fint overens med de mange delebørn, jeg møder, hvor det hele flasker sig og er ukompliceret. Fordi forældrene i forvejen er vant til at samarbejde tæt. Eller de har fundet en måde at navigere i uoverensstemmelserne på, så konflikter undgås.

”Hvorfor kan de ikke have lidt ’voksen’ i sig, så jeg kan få den dag, jeg gerne vil have?”

- Et undrende spørgsmål fra Julius, som her til foråret skal konfirmeres.  Det er også Julius, som har foræret mig titlen på dette blogindlæg, da han for nyligt fortalte mig, hvor ked af det han er over, at han ikke får lov til at nøjes med én fest. Han har gennemskuet, at hans forældre har svært ved at være voksne, som han reelt udtrykker det, når det kommer til at finde ud af at mødes alle sammen: både far med ny familie og mor med ny familie. Og ikke mindst mor og far ’genforenet’ med den gamle svigerfamilie.

Forældrenes forsøg på at imødekomme deres barns ønsker og behov

Det er svært for nogle familier – eksfamilier. Jeg taler også med de voksne, og de formår nogen gange at bide tænderne sammen og dermed give deres børn den ene fest. Og skjuler så vidt muligt deres mavepiner og ’dårlige nerver’.

Julius’ forældre havde faktisk forsøgt at æde alle kamelerne og begrave de ’barnlige’ følelser (alle spøgelserne fra tiden efter en svær skilsmisse). De arbejdede indbyrdes med at finde ’det voksne’ frem, men det lykkedes kun noget af vejen. For undervejs dukkede nye spøgelser fra fortiden op, som fik forpurret deres plan om én fest. Og de fik ikke hjælp til, hvordan de skulle håndtere spøgelserne fra fortiden – så det voksne i dem kunne holde styr på de barnlige følelser.

Julius får derfor ikke én fest. Men han får begge sine forældre med i kirken …

I mit næste blogindlæg kan du læse

• hvad du som lærer kan stille op
• gode råd til forældrene

                                                                                           Julius er ikke elevens rigtige navn