Empati og medfølelse hos børn

Tankegangen er at det anses af mange forskere i menneskets udviklingshistorie, at vi fra naturens side fødes med en tendens til altruistisk adfærd. Antagelsen er at vi arver et altruistisk instinkt. Og foruden denne instinkts er der spekulative tendenser omkring hvorvidt den menneskelige kultur og civilisation ville finde sted uden en bygget tendens hos mennesker til at hjælpe andre i nød.

Denne antagelse bygger bl.a. på, at små børn uden direkte at have lært det af omsorgspersoner eller deres forældre kan vise tegn på at de er i stand til at hjælpe og trøste andre børn og voksne i nød. 

Altruisme og medfølelse hos små børn er et udtryk for social integration. Barnet føler med andre og denne følelse udvikler sig til en hjælpende adfærd. Når noget er galt kan de relatere det til ”sig selv” og dermed forsøger de at hjælpe og bidrage ved at gøre noget aktivt selv. 

Barnets medfølelse viser sig allerede i de første 24 måneder, når de ser andre er ulykkelige. Allerede i slutningen af de 24 måneder begynder børn at vise tegn på social adfærd i form af, at dele med andre, hjælpe og trøste. Det er især forståelsen af den andens situation, og handletendensen til social adfærd, som stiger i takt med at barnet genkender sig selv i den anden. Dette kalder man for mentaliseringsevne hos børn. En evne som gør at barnet er i stand til ikke alene at reagere på andre menneskers adfærd, men også handle i forhold til dets forestilling om andres følelser, holdninger, antagelser og ønsker. Det er evnen til at barnet kan aflæse andre mennesker mentalt. 

Metalisering hos børn er dermed evnen til at skelne mellem indre og ydre virkelighed. Og det kræver en vis anstrengelse at forstå et andet menneske, hvor man sætter sig ind i den andens sted og forsøger at forestille sig, hvad den anden føler og tænker. 

Som beskrevet kan børn mere end at hjælpe og vise social adfærd, de kan også sætte sig ind i andres følelser. Dette kan ske bl.a. gennem empati. Hvis en baby hører en anden baby græde, går der ikke længe, før den selv græder. Det er ikke i samme grad at babyen græder, hvis den hører optagelser af sin egen gråd. En babyvræl smitter, hvilket er et tegn på empati.

Den form for empati udvikler sig trinvist. Når børnene bliver ældre end seks måneder, er der ikke nær samme tilbøjelighed til sympativræl. Man ser at de forsøger at trøste andre børn, som græder. Dette kommer selvfølgelig i forskellige grad og i forskellige former. Nogle børn prøver at få omsorgspersoner til at hjælpe de grædende eller ulykkelige børn. 

Det demonstrere at små børn har en naturlig tilbøjelighed til at hjælpe selv fremmede i nød, selvom de ikke selv får noget ud af det. 

Børn skal ikke være mange måneder gamle, før de udtrykker en vis genkendelighed til andres intentioner og behov. Altruisme er dermed den evne til af handle på baggrund af det børnene kan afkode fra andres intentioner.  

Dette kan man udvikle og forskønne gennem mentaliseringsevnen. Evnen til at kunne se sig selv udefra og andre indefra. Det er gennem kvaliteten af den tidligere tilknytning mellem barnet og forældrene som har en gennemgribende betydning for udviklingen og dannelsen af evnen til mentalisering.  

Denne programmering til at hjælpe og vise medfølelse kan ses i nedstående video.

https://www.youtube.com/watch?v=Z-eU5xZW7cU&t=73s