Hassan Sabri
Blog
Den pædagogiske uddannelse bliver markedsgjort
Lærerprofessionen er kendetegnet af kontekstuelafhængige faktorer og betingelser af ubestemthed, som tilsammen nødvendiggør skønsudøvelse. Derudover udfordrer det en mekanisk og manualbaseret anvendelse af evidensbaseret koncepter og viden, som referere til effektiv praksis.
Den pædagogiske uddannelse bliver markedsgjort, gennem den stigende grad af polarisering. Det tekniske er underlagt styringsrationaler og styringslogikker, som konkurrere med den pædagogiske rationale. Vi kan blot tilbagekigge på evidensbølgen i uddannelsessystemet, eller det implementeret målstyret undervisnings koncept. Her ser vi det tekniske som er inkorporeret i menneskelige beslutninger og anerkendes i vestlig kultur, da det trækker på viden fra videnskabelige beslutninger.
Vi skal passe på ikke at gøre pædagogik til en positivistisk naturvidenskab, hvor man kan resultere og postulere nogle bestemte kontekster i kloden til at være gældende alle steder. Det er ikke sikkert at samme resultat i en given kontekst giver samme effekt alle steder. Derudover skal vi være påpasselige ved blot at måle nogle enkelte parametre for dermed at lave statistikker og rangordninger, hvor tallene snakker om andet. Man skal huske at tallene viser blot det man har målt.
Ovenstående manifestere sig i en markedsgjort uddannelsessektor, hvor uddannelse betragtes som et konkurrenceparameter, hvor bestemte resultater belønnes. Gennem New Public Management har den tekniske rationale steget sig ind i kommuner, forvaltninger, skoler og lærer som gøres decentralt ansvarlige for centralt fastsatte mål, resultater og præstationer. Denne ansvarliggørelse udmønter sig gennem standardiserede målformuleringer, kontrol og dokumentationskrav. De statslige bestemmelser indplaceres gennem den tekniske rationale hvor bestemmelser og love fører lærerne til en mål-middel-tænkning, hvorfor vi ser læringsmålstyring.
Der udmønter sig et spændingsfelt mellem den tekniske rationalitet og didaktiske betingelsesmomenter, som lærer må orientere sig efter. Her bør det didaktiske og pædagogiske rationale baseres på egene intentionelle ageren.
Lærer bør besidde en didaktisk opmærksomhed på undervisningen, der indebærer lærerens opmærksomhed på egen verden og omverden forud for undervisningens gennemførelse.
Lærerprofessionen er kendetegnet af kontekstuelafhængige faktorer og betingelser af ubestemthed, som tilsammen nødvendiggør skønsudøvelse. Derudover udfordrer det en mekanisk og manualbaseret anvendelse af evidensbaseret koncepter og viden, som referere til effektiv praksis.
(Ovenstående er inspireret af inklusionsforsker Lotte Hedegaard-Sørensen samt Socialantropologen Fredrik Barth)
