Pædagogiske overvejelser om selvkontrol

At kunne udsætte egne behov og være i besiddelse af en styrket selvkontrol er nødvendigt for at kunne være i en læringssituation og for en faglig såvel som en social udvikling.

Alle har oplevet at børn og unge træffer uhensigtsmæssige beslutninger til trods for, at de er bevidste omkring deres valg. Årsagen kan skyldes bl.a. børn og unges selvkontrol. Deres evne til at træffe beslutninger afgøres ofte af deres selvkontrol. Spørgsmålet er dog, hvordan man i pædagogiske institutioner, styrker de unges selvkontrol og dermed hjælper dem til, at regulære deres adfærd. 

Pædagogiske institutioner kan på forskellige måder arbejde målrettet med at ændre miljøet omkring børn og unge, hvormed man praktisk kan ændre miljøet så det bliver nemmere for børn at arbejde med deres selvkontrol. 

Dette er et kernebidrag til, at børn og unge kan få de bedste forudsætninger til at håndtere fristelser og udfordringer. Det er rammerne i ens pædagogiske miljø man praktisk skal arbejde med, for at gøre det nemmere for børn og -unge at regulere deres adfærd. 

Hvis omgivelserne er rodede og uoverskuelige kan det være sværere for børn og unge at styrke deres selvkontrol og omvendt i rolige, overskuelige og ordenlige omgivelser kan de selvregulerende mekanismer trænes bedre. Det er et irritationsmoment som kræver ekstra kognitive kræfter, for at skabe overblik hos den unge. Systematik og forudsigelighed er også et redskab der hjælper i en pædagogisk udfordring som at få børnene til at falde ned og slappe af. Det at få hvilet i løbet af dagen hjælper børn til at være aktive når der er behov for det og på den måde kan pauser generelt hjælpe på selvkontrollen. Det er samtidig vigtigt at man har gjort sig overvejelser omkring elektroniske udstyr som smartphones og tablets i hverdagen. Disse elementer kan både gavne og tærer på de unges selvkontrol. De kan fungere som forstyrrende elementer men kan også være gode pauser for de unge. Det er dog vigtigt, at man husker at smartphones i bl.a. undervisningen eller lektiearbejde samt andre aktiviteter vil være et forstyrrende element og dermed vil det have betydning for ens selvkontrol, da børnene skal kæmpe med at lade være og undvære deres smartphone. Eksempelvis kan lærere hjælpe deres elever med selvkontrollen ved at opbevare deres telefoner et fælles sted, så der ikke er adgang til dem under undervisningen. Det er en pædagogisk overvejelse, som muligvis vil gøre at eleverne oplever en lettelse over at blive frie for telefonen, som et forstyrrende element. I pædagogiske institutioner er det derfor vigtigt, at man arbejder med disse ydre rammer og derigennem skaber et trygt, kontrolleret og dermed et uforstyrret miljø. 

I praksis kan man ligeledes arbejde med konkrete ændringer i den pædagogiske dagsorden, såsom at tilføje 3-5 minutters meditation i hverdagen. Under meditationen kan man træne forskellige elementer, heriblandt impulsstyring. Hvis der er noget der irriterer, klør mm. skal det føles væk uden at man reagere på det. Sådan en form for meditation kan være et redskab til træning af selvkontrol. Meditationen kan være simpel og kort og samtidig skærper det fokus omkring impulsstyring men også tanker og følelser. 

Selvkontrol er den egenskab, der har enorm betydning for, hvorvidt man udvikler sig og hvordan man har det. I det tyvende århundrede, er der sket en udvikling, hvor vi gik fra behovsudsættelse til dyrkelse af princippet om ’You only live once’, hvor man antager at det er bedre at gøre noget, man fortryder, end at fortryde noget man ikke fik gjort. Tanken om ’gør hvad du har lyst til’ har taget overhånd og man har glemt selvkontrollens vigtighed for sig selv, men sandelig også for andres skyld. 

Selvkontrol kan betegnes som en selvregulerende mekanisme, hvor ens hjerne sættes i gang når man skal træffe beslutninger og valg, selvom man har lyst til andet. Det er selvkontrollen som hjælper dig når du ønsker at tabe dig, men samtidig har lyst til alt det søde. Ligeledes er det selvkontrollen, der fastholder dig til din træning, for at opnå et givent mål. Selvkontrollen er evnen til at vedligeholde en bestemt retning, selvom det kan opleves irriterende og udfordrende. Man søger imod nydelser i livet til trods for, at det ikke altid er til gavn for én og dermed ikke det mest hensigtsmæssige. Selvkontrollen er med til at hjælpe vores fornuft og morale i hverdagen. 

En del forskning tyder på, at udviklingen af selvkontrol sker, som en konsekvens af det miljø man befinder sig i. 

En styrket selvkontrol kan have betydning for evner, som øget empati og altruisme. Børn og unge, der udvikler en velfungerende selvkontrol, vil i deres fremtid have lettere ved at opnå større succes på en lang række parametre i deres liv. Kort sagt ved man fra forskningen at selvkontrol har en betydning for, hvor godt du kommer til at klare dig i livet.            

Inspireret af professor i psykologi Svend Brinkmann og værket 'Selvkontrol hos børn og unge'.