For de med særlig interesse i at udvide delebarnets patchwork-familie

En helt særlig tak til min søns bonusmor

De første år var det primært af hensyn til min søn, Emil; at jeg virkelig lagde en indsats i at få et godt forhold til hans bonusmor. For jeg vidste jo, hvor meget det ville betyde for ham, at vi havde det godt og ukompliceret med hinanden.

Jeg tror ikke, at nogen af os (hverken Emils bonusmor eller jeg, ej heller Emils far og bonusfar) vidste, hvad det ellers kunne bringe med sig, når vi lykkedes med at få det rart med hinanden.

For eksempel at:

• Det har lønnet sig, at vi ikke blot er sammen omkring Emil for hans skyld. Med den fælles indsats fra start af har vi udviklet et forhold, som gør, at vi befinder os godt i hinandens selskab; dvs. vi fire voksne. Netop af den årsag har vi fortsat holdt nytårsaften sammen, selv når Emil skulle noget andet.
• Emils bonusmor har ikke blot fået et nært forhold til ham, men også til hans halvsøster, dvs. min og min mands datter. Emil har dermed ikke alene fået ’inviteret’ sin lillesøster ind i samværet med sin far og bonusmor. Nu hvor han nærmer sig de 18 år, er det nogle gange kun hans bonusmor og søster, som hygger sig sammen. For eksempel henter Emils bonusmor ind imellem hans lillesøster efter skole, så de kan bruge eftermiddagen sammen.

Se det er i den grad bonus – i ordets oprindelige forstand! Ikke alene for min søn, men også for alle ’os andre’

Og hvilken glæde, det har bibragt min søn, at hans far fandt sammen med en kvinde, som har favnet hele min søns liv – alle de betydningsfulde mennesker, som betyder noget for ham, herunder også hans bonusbror, som jeg slet ikke har nævnt her.

Jeg har også selv haft en lille andel i at få det til at lykkes :-) Afslutningsvist indsætter jeg fra min bog ”Det næstbedste – når far og mor ikke bor sammen”:

For et par år siden så jeg et lys, hvor der stod ”Verdens bedste bonusmor”. Da jeg viste Emil, at jeg havde købt noget til Mors Dag, hvis han havde lyst til at give sin bonusmor det, blev han rigtig glad og begejstret. Han sagde flere gange, at han glædede sig til at give gaven. På Mors Dag kørte vi sammen hen og stillede den uden for døren hos hans far og bonusmor, Emil ringede på, og vi kørte hurtigt derfra, inden døren blev åbnet. Emils bonusmor ringede til Emil, og han forklarede bagefter, at hun var blevet meget rørt. Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg i denne bog skulle skrive om gaven til Emils bonusmor i forbindelse med Mors Dag, da det for mange må virke noget specielt. Jeg har valgt at nævne det, fordi jeg oplevede, hvor begejstret Emil blev. Han hoppede og jublede, da jeg viste ham gaven, og han var enormt spændt, da vi kørte over med den. Jeg tror, det er udtryk for hans glæde over, at han fik mulighed for at vise sin bonusmor, hvor meget hun betyder, og at han samtidig kunne gøre det med min fulde accept. Ud over at han ikke bekymrer sig om, hvordan jeg har det med, at de to har fået opbygget så god en relation, må det også være rart for ham, at jeg synes, hans bonusmor er lige så fantastisk, som han selv gør.

 Bonusforældre kan også gøre det lettere for biologiske forældre ikke at føle sig truet på deres forælderolle. Emils bonusmor har også i den grad givet mig plads og tydeliggjort, hvor vigtig en rolle jeg spiller i Emils liv. Det har jo i hvert fald ikke gjort det sværere at give hende plads …

Det er en gave

-          når bonusforældre holder af dit barn

-          når bonusforældre får en stor stjerne hos dit barn