BLOG

Empty article - Subtitle

Bør skolen underrette kommunens familieafdeling om bekymringen for en elev inden eller efter sommerferien?

I ugen efter, at eleverne er sendt hjem på ferie, sendes hvert år underretninger, som måske først burde sendes efter sommerferien

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Sue Seecof/Flickr.com 

Når vi nærmer os sommerferien, kontaktes jeg næsten årligt af opmærksomme lærere, pædagoger og andre, som gerne vil nå at handle på en bekymring, som de igennem en periode har haft for en elev og/eller en familie.  

Det giver rigtig god mening, at det kan føles bedre at gå på ferie med udsigt til, at ‘systemet’, som kan støtte op om en elev og en familie, er informeret om, at der er brug for handling. 

Udfordringen er imidlertid, at det kan være svært for systemet at handle, når ferietiden går i gang: 

  • Familien er måske på vej på ferie 
  • Skolens personale holder (snart) ferie 
  • Kapaciteten i familieafdelingen er mindre i ferieperioden 
  • De foranstaltninger, som familieafdelingen kan iværksætte som hjælp, kører også på halvt blus i sommerferien 

- Hvilket gør det svært for socialrådgiveren i familieafdelingen at få et møde i stand med familien og skolen, og sidenhen med en mulig udbyder af en relevant foranstaltning. Der kan ikke indhentes supplerende oplysninger fra skolens side af – oplysninger som ofte er nødvendige i vurderingen af, hvad der er brug for, så eleven/familien kan få den relevante hjælp. 

Når familieafdelingen for eksempel bliver gjort opmærksom på, at skolen er bekymret for et barns trivsel og adfærd i skolen:  

Så vil der under normale omstændigheder - uden for en ferieperiode - være brug for; 

  • at socialrådgiveren i familieafdelingen kommer i dialog med familien, så de sammen kan være undersøgende på, hvad der mon ligger til grund for den bekymring, som skolen har givet udtryk for 
  • at skolen inddrages i en uddybning af, hvordan elevens mistrivsel kommer til udtryk (selv en grundig og beskrivende underretning efterlader spørgsmål om, hvordan situationen i endnu højere grad kan forstås) 
  • at socialrådgiveren sammen med både skolen og familien drøfter, hvordan situationen mon kan afhjælpes

- Det er svært at komme i gang med dette samarbejde, når skolen er gået på ferie, og måske er familien og den socialrådgiver, de har fået tildelt, også gået på ferie. 

De socialrådgivere, som er på arbejde i sommerferieperioden, skal desuden sørge for at tage sig af de ferierende kollegers familier, når der er situationer – planlagte eller akutte – som ikke kan vente. 

Elevens og forældrenes mulige bekymring for inddragelsen af familieafdelingen kan ikke afhjælpes (i hvert fald sjældent tilstrækkeligt) - førend alle er tilbage fra ferie 

Det er naturligt, og sker ofte, at familien i mere eller mindre grad bliver bekymret for, hvad det mon indebærer at få inddraget familieafdelingen. Som hovedregel er det en ubegrundet frygt, men ikke desto mindre er det sværere at få beroliget familien, hvis der opstår vanskeligheder med at få planlagt og holdt møde, fordi der over hele linjen er forhindringer pga. travlhed op til ferie eller simpelthen fravær pga. ferien.  

Den proces, som normalt går i gang, når familieafdelingen modtager en underretning – og derfra i samarbejde med familien og skolen undersøger, hvad der skal ske – går ganske enkelt enten mærkbart langsommere, går i stå, eller kan slet ikke sættes i gang. Dermed trækkes ‘pinen’ for familien ud, fordi de først sidenhen får vished for, at der ikke var grund til at bekymre sig for inddragelsen af familieafdelingen. 

En frisk underretning efter sommerferien, gør det muligt at handle mere relevant og hurtigere – end at starte et samarbejde med skolen og familien på baggrund af en seks uger gammel beskrivelse af eleven og situationen 

Handling fra familieafdelingen kræver opdaterede oplysninger. Derfor plejer jeg at argumentere for, at vi bør vente med at mødes om bekymringerne, til vi har mulighed for at handle på dem (med mindre der er tale om akutte eller særligt bekymrende behov).

Så hvis der lige kan presses et møde mellem skolen, familien og socialrådgiveren ind inden ferien - så udskyd det til efter ferien: Så er det ikke blot beskrivelsen af situationen, som vil være frisk. Også socialrådgiveren får en frisk erindring at kunne arbejde videre med – frem for at skulle gå i gang med arbejdet på baggrund af oplysninger fra et møde, som blev holdt flere uger tidligere. Og et referat er uanset ikke lige så fyldestgørende som et referat og friske erindringer fra mødet.    

Underretninger, som kræver hurtig handling, skal naturligvis sendes inden sommerferien 

Kommunens familieafdeling holder ikke sommerferie. Og døgnet rundt, året rundt, skal der være mulighed for at handle på akutte bekymringer for børn og unge. På helligdage og uden for almindelig åbningstid kan politiet kontakte den sociale døgnvagt. 

Mit samlede budskab er:

Selvfølgelig skal nogle bekymringer videregives inden sommerferien, men der er på mange måder både menneskelige (særligt for familien) og faglige fordele ved at handle på bekymringen efter sommerferien.

Næste år må jeg huske at skrive et lignende blogindlæg i bedre tid inden sommerferien. Nu hvor roen er ved at sænke sig, fik jeg idéen til indlægget. Og så er det jo rart at kunne have vinget det af på sin ‘to do’ liste :-) - Bare for at sige, at jeg udmærket kender til den fornemmelse, som jeg forestiller mig ligger til grund for mange af de underretninger, familieafdelingerne modtager lige op til sommerferien. 

Rigtig god og velfortjent sommerferie :-)