Jeanette Kjærgaard Christiansen

Blog

Building bridges

Coronaskole kan også noget for vores sårbare elever; relationer bliver stærkere, identitet bliver styrket, selvværd og selvtillid øges, og venskaber bliver skabt - hvis vi vel at mærke aktivt vælger at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Coronaskole er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget, og vi er selv med til at skabe den gode historie, den gode fortælling og den gode udvikling. Vi har en enestående mulighed for at skabe en god, stabil, tryg og udviklende hverdag for vores sårbare elever, og den er vi forpligtet til at udnytte fuldt ud. Vi kan udnytte denne tid og chance til at få styrket vores relation til vores elever. Vi kan bruge tiden til at tale med dem, lytte til deres historie, spørge ind til deres interesser og lære dem bedre at kende. Denne viden og relation er guld værd, når hverdagen igen banker på døren, og eleverne oplever, at de bliver pressede og har brug for råd, støtte og vejledning.

Vi har en eminent mulighed for at arbejde med elevernes identitetsudvikling, selvopfattelse, deres mindset, selvværd og selvtillid. De sårbare elever har ofte oplevet mange faglige og sociale nederlag, og de har brug for at lære nogle gode, sunde og hensigtsmæssige strategier, som de kan bruge, når de oplever, at de bliver pressede. Hvis der bliver sat nogle realistiske rammer og mål for eleverne, vil de kunne vokse af deres succes og tage den erfaring med sig i deres almindelige undervisning.  

Der opstår nye venskaber og fællesskaber i denne tid, hvor man skal holde sig i egen boble. Det kan være med til at styrke elevernes tilknytning til hinanden og til skolen, og derved kan de få mere lyst til og mod på at komme i skole. De fleste unge, som jeg kender, vælger trofast at komme i skole hver dag -  ikke så meget på grund af det faglige indhold - men på grund af det fællesskab, som de har med deres kammerater.  

Jeanette Kjærgaard Christiansen

Mit navn er Jeanette Kjærgaard Christiansen. Jeg er 45 år, har tre børn, er gift med Bo, og vi bor i Høng. Jeg arbejder som inklusionspædagog på Høng Skole, hvor jeg primært har mine timer i overbygningen. Mit arbejde går ud på at støtte eleverne i deres faglige, sociale, emotionelle udvikling. Min drivkraft er helt klart kontakten med de unge. Jeg føler mig privilegeret over, at jeg får lov til at følge dem i deres ups and downs, og at jeg har mulighed for at støtte, hjælpe og give dem redskaber til at komme videre i livet. Jeg har det bedste job i verden!

Det er derfor alfa omega, at der investeres tid til at bygge eleverne op. Vi bygger ikke blot bro til nutiden, vi bygger også bro for vores elever til fremtiden, når vi alle igen vender tilbage til vores almindelige hverdag.