Jeanette Kjærgaard Christiansen
Blog
Smertensbørn
Så er det i aften kl. 20.40, at TV2 viser det første afsnit af dokumentaren Smertensbørn. Min arbejdsplads Høng Skole og min kollega Allan Mortensen og hans daværende 6. klasse har meget modigt åbnet dørene for TV2 for hudløst ærligt og sårbart at vise, hvordan virkeligheden kan se ud med de nuværende rammer i en ganske almindelig folkeskoleklasse.
Programmet sætter fokus på, hvor meget indflydelse rammerne kan have på læringsmiljøet, trivslen, inklusion, diagnosebørn, stress og arbejdsvilkår for både børn og voksne. Vi følger også to andre børn, Magnus og Frederikke og deres mødre, der modigt fortæller deres historie og deres kamp mod ”systemet” for at få hjælp til deres børn.
Mit ønske og håb er, at vi kan zoome ud, så debatten ikke kommer til at handle om Høng Skole, Magnus eller Frederikke, men at vi kan debattere, hvordan rammerne, trivslen og arbejdsvilkårene er på landsplan for elever, lærere og pædagoger i den danske folkeskole.
Politikerne skal slippe deres jerngreb og topstyring af folkeskolen. Skolernes ledelse skal i samarbejde med deres personale selv kunne planlægge, hvad der er bedst for netop deres elever på deres skole. Vores elever og skoler er meget forskellige landet over, men de er også forskellige i samme kommune, og hvad der er godt for den ene skole, er nødvendigvis ikke godt for den anden.
Skolereformen har med de lange skoledage spillet fallit. Vores børn bliver hverken klogere eller dygtigere af at være i skole i længere tid - tværtimod så bliver de skoletrætte og læringsmætte.
Fælles mål lægger et stort pres på både lærere og elever i overbygningen, da de har en lang pensumliste, som de skal nå igennem inden eksamen i 9. klasse. Der er en oplevelse af, at der ikke tid til at fordybe sig i emnerne, da de skal nå så meget, og at det kan være svært at finde tid til at arbejde med trivsel eller tid til at tage en klassens time, da det vil gå fra den fagfaglige undervisning. Det skal der være plads til, så der er brug for nogle justeringer her.
Lærerne har brug for mere forberedelsestid, så de kan planlægge den gode undervisningen, som de gerne vil, og som de har uddannet sig til at udføre. Forberedelsestiden spiller også ind i forhold til at nå at lave en god og differentieret undervisning, så alle elever lærer på deres niveau.
Den danske folkeskole bløder, og det skal tages alvorligt. Vi har ikke ”råd” til at lade være.
