En falden kriger

Mindre end 18 timer efter at jeg skrev mit seneste blogindlæg om min bekymring i forhold til den hurtige smittespredning og restriktionernes afskaffelse, stod min søn og jeg mandag morgen med en positiv kviktest, og vi har lige fået bekræftet, at vores PCR-tests også er positive! Det er total tragikomisk.

Jeg kan godt forstå, at regeringen har handlet, som de har, set ud fra et samfundsøkonomisk og driftsmæssigt perspektiv, men jeg får følelsen af, at de har kastet os for løverne, så vi i samfundet kan få opbygget flokimmunitet – koste hvad det koste vil.

Jeg har bakket op om regeringens valg hele vejen igennem de sidste to år, da jeg har kunne se fornuften med det, som de besluttede. Svære beslutninger blev taget for at passe på os som samfund og som borgere, men jeg har ikke kunne følge dem i deres sidste beslutning, da det var økonomien og driften, der sejrede, og der blev hverken vist hensyn eller forståelse for det pres, som den beslutning har lagt på frontpersonalet.

Lige nu løber rigtig mange lærere og pædagoger, sygeplejersker og læger og social og sundhedsassistenter rigtig stærkt for at få enderne til at hænge sammen, og jeg kan godt være nervøs for det efterspil, som det kan give. Jeg tror, at der kommer en reaktion, og at vi vil se mentaltræthed og udbrændthed på de forskellige arbejdspladser på grund af al den omstilling, usikkerhed og det mentale og fysiske overarbejde folk har været under i over to år.

Jeg ser desuden med bekymring på den latterliggørelse af personer, som er lidt bekymret og forbeholdte over for den hurtige afvikling. Der hersker en væmmelig kynisme og hård tone på de sociale medier, og jeg vil derfor gerne appellere til, at vi udviser medmenneskelighed, forståelse, empati og rummelighed over for alle holdninger, oplevelser og følelser, da vi hver især bearbejder tiden med denne coronapandemi på forskellig vis ud fra, hvilken arbejdsmæssig- og personlig situation, som vi står i i vores liv. 

Pas godt på jer selv og hinanden!🙏😊