Make mental health a priority

Så er vi ved at være igennem tredje uge af nødundervisning i 2021. Jeg har været fysisk på min arbejdsplads hele tiden, da jeg er sammen med den gruppe elever i overbygningen, der af forskellige årsager har brug for at komme op på skolen og få deres undervisning. Det er en rigtig god løsning og mulighed, og jeg er glad for, at det kan lade sig gøre. Eleverne tager godt imod det, og de gør alt, hvad de kan for at få det til at fungere. Jeg oplever, at relationen imellem os bliver endnu stærkere, når vi tilbringer så meget tid sammen, men det er også nogle lange dage, da min arbejdsplads har valgt, at vores elever skal bevare deres almindelig skema på trods af, at det er nødundervisning.

Jeg vil sådan ønske, at vi kunne gå over til nødskema, som vi havde i foråret, hvor eleverne havde fri kl. 13.50. Det vil give både elever og lærere et velfortjent pusterum. Jeg kan dog sagtens forstå, at I lærere er betænkelige ved nedsat skema, da I ikke ved, om jeres elever skal til eksamen til sommer, og jeg håber sørme også, at der snart bliver meldt noget ud, men helt ærligt; får vi klogere elever med bedre resultater af, at de har en skoledag foran skærmen til kl. 15.35 - I don't think so. Tværtimod kører vi dem total flade, og de bliver undervisnings- og læringsmætte (de ord eksisterer vist ikke, men de siger det meget godt).  

Jeg har en eller anden fornemme af, at det for de sårbare elever bliver endnu mere tydeligt, at de har det fagligt svært, når vi kører med fjernundervisning. Til hverdag kan de gemme sig lidt i mængden af elever i klassen, og selvom de ikke er specielt aktive i timen, så får de alligevel nogen fagligt indenbords ved at være fysisk tilstede. Min oplevelse er, at vores elever skal være mere på, når de har nødundervisning, og at de har flere afleveringer/skriftlige opgaver, end de plejer. De fagligt svage kan derfor ikke “gemme” sig på samme måde, som de kan i klassen. Med fjernundervisningen bliver det tydeligt, at de har det svært, og når de først får følelsen af, at de ikke mestre at gå i skole, så er det skruen uden ende og ned ad bakke, hvis de ikke bliver grebet.  

Det er derfor vigtigt, at vi får så mange elever med i undervisningen, som vi overhovedet kan. Hvis de oplever, at det er for svært, eller at mængden af opgaver bliver for uoverskueligt, så giver de op, og de skal "fanges", inden de giver op, ellers kan det blive en umulig opgave at trække dem med igen, og det kan give dem endnu et nederlag, som de ikke har brug for. Mængden af lektier og det faglige niveau spiller en rolle, men nogle af vores elever har også svært ved, at de ikke lige kan kigge over på sidemanden, når de ikke ved, hvordan de skal gribe opgaven an. De mangler den pingpong, fis og ballade, som de normalt har både med lærerne og deres kammerater. Det giver lige et kort break og lidt ekstra energi, og det får de ikke på samme måde derhjemme.  

Hvis eleverne får opgave på opgave uden, at de får feedback (fordi I har MEGA travlt, I know), så kan de også får fornemmelsen af, at det er skruen uden ende, og det mister de også modet af. De køres trætte. Desuden skal man ikke negligere, hvor intimiderende det kan være for nogle elever, at deres privatsfære bliver invaderet af skolen og bliver deres faste arbejdsplads. Det kan være svært at navigere i. Nogle elever fristes af at sove længe, se serier og spille PlayStation, andre elever har en alt for lang skoledag, da de slet ikke kan slippe skolearbejdet, og de kommer derfor på overarbejde.  

Men fjernundervisningen fungerer heldigvis for nogen, og der er elever, der selvstændigt klarer deres opgaver på 30 minutter, hvor andre skal bruge 3-4 timer for at komme bare nogenlunde i mål, og det er kun, hvis de får hjælp enten fra lærerne eller deres forældre.

Det vigtigste er, at vores elever har følelsen/oplevelsen af at kunne meste at gå i skole. De skal opleve at kunne komme i mål med minimum nogle af deres opgave (gerne så mange som muligt). Hele verden er ramt af en coronapandemi, og jeg er sikker på, at vores elever overlever, hvis de ikke kommer igennem alle emner og faglige mål. Det kan de altid indhente. Det er deres mentale sundhed, som vi skal være bekymret for, da det kan få langt flere, værre og længerevarende konsekvenser, hvis de bliver ramt på deres selvtilid, selvværd, gåpåmod, arbejdsglæde og metale sundhed.